Person

Kim Fupz Aakeson

Viceværten

’Det var vigtigt ikke at være moralsk’

Kærlighedshistorie. Kan man tillade sig at portrættere kærligheden som en umælende, sexglad pige på 15 år? Det gør Katrine Wiedemann og Kim Fupz Aakeson i deres nye film, ’Viceværten’

Pigen, der tog rygsækken på sig og gik ind i bussen

Børn er nogle små helte, der lærer at leve med hvad som helst, vi voksne udsætter dem for i det virkelige liv. Fordi de skal. Det mener forfatter Kim Fupz Aakeson og skriver fiktion om det. Han har nu mere end 80 børnebøger bag sig. I begyndelsen syntes han ellers, at børn var ret uinteressante

’Meget mærkeligt firma’

’Den Eneste Ene’ overlever endnu en iscenesættelse som musical. Men kun Nicolaj Kopernikus som Niller formår at spille så knuselskeligt, som denne nyklassikerkomedie kræver det

De gales forvandling

Kim Fupz Aakesons ’De gale’ udkom første gang i 1992, og siden da er den blevet lidt af en nyklassiker. Og der er substans i bogen trods skønhedsfejl

Det må folk selv ligge og rode med

Forfatteren Kim Fupz Aakeson vil ikke gøre sig til dommer over, hvad folk bør læse. Men selv holder han sig fra Allende og Coelho

Liv, død og boller i karry

Der er både par(adis)drømme og mere jordnære følelser på spil i to nye danske billedbøger, som med humor og poesi har fint fat i hverdags-livets såvel store som små udfordringer

Livet er ikke lutter surdej

Pernille Fischer Christensens fine, intimdramatiske familieportræt, 'En familie', spørger til, hvad det bør indebære at være datter, og kæreste, og tåleligt menneske, når livet vil frem i fuld fart, mens familiedynastiets 300 år gamle surdej gærer bagerst i samvittigheden

En ganske rar film

Svenske Stellan Skarsgård stråler i norske Hans Petter Molands komediedrama 'En ganske rar mand', der har manuskript af danske Kim Fupz Aakeson

En skandinavisk affære

Med manuskript til både Hans Petter Molands 'En ganske rar mand' og Björn Runges næste film kommer Kim Fupz Aakesons filmhistorier nu også på både norsk og svensk. Erfaringerne har sat tanker i gang om de skandinaviske fællesnævnere i et filmlandskab, hvor vi som udgangspunkt ikke er meget for at se hinandens film

Sider

Mest læste

  1. Vitello er resultatet af en kortvarig affære mellem en italiener, Gyldendal og Kim Fupz Aakeson og kan nu nydes i seks bøger
  2. Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
  3. I løbet af fire korte år udviklede Astrid Lindgren sig fra barn til voksen og fik samtidig lagt fundamentet til sin karriere som forfatter. Så dramatiske var de fire år, at filminstruktør Pernille Fischer Christensen besluttede sig for at lave en film om dem, og hun overtalte Kim Fupz Aakeson til at skrive med på manuskriptet. Information har talt med dem begge om arbejdet med ’Unge Astrid’ og Astrid Lindgrens enorme betydning for os alle
  4. Flere og flere forfattere fortæller dystre eller sørgelige historier for børn om for eksempel selvmord, vold mellem børn og aborter. Det ender ikke altid godt i den virkelige verden, men skal det afspejles i børnelitteraturen? Men skal man tage introducere børn til en voksenverden eller skærme dem fra den?
  5. Gang på gang skuffes vi over filmatiseringer af kendte bøger - til trods for at over halvdelen af filmhistoriens spillefilm er lavet efter litterære forlæg. Hvorfor er forvandlingen fra bestseller til blockbuster så svær?
  6. Der er ikke noget som seksuel grænseløshed, druk, forkvaklet moralkodeks, fremmedhad og voldsspiral der kan føre far og søn sammen. Kim Fupz Aakeson har skrevet en pragtfuld pragtfuld ungdomsroman om at blive voksen uden voksne
  7. Et gammelt, sort/hvidt melodrama kontrasterer effektfuldt en broget nutid i Kenneth Kainz' veldrejede drama Rene Hjerter med Anders Matthesen i hovedrollen
  8. Kim Fupz Aakeson skriver i ’Pragtfuldt, pragtfuldt!’ om at være ung og mosle med at finde ud af, hvem man er. En proces, der ikke bliver nemmere, når man som hovedpersonen Morten overlades til sin egen autoritet. Forfatteren husker fra sin egen ungdom en desperat længsel efter modbilleder på det stille villaliv, han kendte fra Albertslund