Menu
Log ind

Person

Kirsten Hammann

Kirsten Hammann formår at flytte en uhåndterlig følelse af uformåenhed, skyld og fiasko over i et fysisk rum og en fysisk krop.

Det er SÅ meget Kirsten Hammann

Man kan jo ikke skrive en god roman om noget så poppet som lykke, så ’Alene hjemme’ handler om at være ulykkelig i en vestlig overflod. Med Bhutan – det eneste land i verden, hvor man opererer med begrebet bruttonationallykke – som baggrund
Eksperimenter. Hvorfor er det interessant, at litteratur som Helle Helles gør en dyd ud af at ligne fnidderfnadrede objekter, og på den måde gør sig sårbare over for at blive vurderet som en lille litteratur? Det er det, fordi disse romaner kan læses ikke bare som litterære eksperimenter, men også som en slags socialantropologiske eksperimenter, der tester sammenhængen mellem stil, køn, anerkendelse og magt i dagens Danmark.

Fnidder-fnadderens æstetik

Formsprog. Vi læser typisk det famlende ved Kirsten Hammanns kvindeskikkelser som feminin famlethed og trummerummet hos Helle Helle som et særligt kvindeligt trummerum. Men Hammann og Helles litteratur er snarere radikale eksperimenter i et formsprog – som vi har for vane at forbinde med kvinder
Kirsten Hammann og en del af hendes håndskrevne manuskript til debutromanen ’Vera Winkelvir’ fra 1993.

Født med blyanten forrest

Kirsten Hammanns seneste roman er den første, hun har skrevet på computer. Indtil for få år siden forfattede hun alle sine bøger i hånden på stenogramblokke, som hun opbevarede i brandsikre bankbokse. Det var et håbløst system. Men det førte en særlig skrivestil med sig
Indsigt. 'Det er da rigtigt, at kvinder klarer sig godt, men hvis man går lidt dybere ind i et menneske, vil man finde kaosset og retningsløsheden,' mener Kirsten Hammann.

Kvinder er vel også hele mennesker

Menneskeligt? Er det tankevækkende, at romaner af kvinder skildrer kvinder, der ikke kan finde ud af livet? Kritikeren Nils Gunder Hansen rejste for nylig spørgsmålet i sin anmeldelse af Kirsten Hammanns nye roman, 'Se på mig'. Det er alment menneskeligt, lyder svarene
Kirsten Hammann. Forfatter, født 1965 i Risskov ved Aarhus. Gik på Forfatterskolen 1989-91. Debuterede i 1992 med digtsamlingen 'Mellem tænderne'. Første roman var 'Vera Winkelvir' fra 1993 efterfulgt af 'Bannister' (1997) og 'Bruger De ord i kaffen?' (2001), der er en kombination af poetik og roman. Siden er udkommet romanerne 'Fra smørhullet' (2004) og 'En dråbe i havet' (2008). 'Se på mig' udkommer 25. august på forlaget Gyldendal og anmeldes her i avisen

Kirsten Hammann

»Lige sexscenerne har jeg ikke lyst til at læse højt. Den slags skal læses indenad. Eller en skuespiller må gøre det beskidte arbejde ...«
Med sin seneste roman synes Kirsten Hammann at have taget et skridt i retning af plot og porno. Men tag ikke fejl: Det er stadig metalitteratur om at overleve katastrofen

Romanforfatteren som overvågningsbamse

Med sin seneste roman synes Kirsten Hammann at have taget et skridt i retning af plot og porno. Men tag ikke fejl: Det er stadig metalitteratur om at overleve katastrofen
Kirsten Hammanns bog, 'Se på mig', udkommer senere i denne måned, og forfatteren er godt klar over, at den nye roman, som hun kalder en kærlighedskomedie, kan få trofaste læsere til at stejle. Men hun mener, at det må være i orden at gå videre og lave noget andet, end det hun plejer — og som læserne forventer.

'Jeg kan ikke lade være med at gøre mine personer utiltalende'

Handlingen kunne stamme fra en trivialroman, og hendes nye bog er nærmest pornografisk. Velkommen til den nye Kirsten Hammann, stadig rigtig meget hammannsk

Er dansk litteratur lukket og selvtilstrækkelig?

Dele af den danske blogosfære er harme over artikel i et udenlandsk tidsskrift, der anklager den danske litteratur for 'reservattænkning'
Lars Bent Petersens bronzeskulpturer.

Ondskabsfulde småperfide stikpiller

Lars Bent Petersen er vred i sin retrospektive udstilling på Overgaden
Hvor er det herligt, når litterære kvindeportrætter kommer i øjenhøjde med livet. Ufuldkomne og fulde af fejl ...

Jamen, litteratur er jo beskidt!

Hvor er det herligt, når litterære kvindeportrætter kommer i øjenhøjde med livet. Ufuldkomne og fulde af fejl ...

Sider

Mest læste

  1. Stundom, når jeg har vandret...
    Fra fodtur til motorveje: Dansk litteratur til lands har mange varianter
  2. Kvinder er vel også hele mennesker
    Menneskeligt? Er det tankevækkende, at romaner af kvinder skildrer kvinder, der ikke kan finde ud af livet? Kritikeren Nils Gunder Hansen rejste for nylig spørgsmålet i sin anmeldelse af Kirsten Hammanns nye roman, 'Se på mig'. Det er alment menneskeligt, lyder svarene
  3. I 2004 dukker Irakkrigen og verdenshistorien op i dansk skønlitteratur
    En kontant afvisning af forfatteren som off entlig intellektuel – og af den progressive humanismes hykleriske engagement – kendetegnede meget dansk litteratur i kølvandet på Irakkrigen. Men det ændrede sig – verdenspolitikken fandt vej ind i romanerne og skubbede til især de yngre forfatteres billede af sig selv. Året er 2004
  4. Tomater kan bare det der med at være tomat
    Litterær kvalitet lader sig ikke definere. Litteratur gør os ikke til bedre mennesker, men – når den er god – til bedre læsere. Sæsonen rummer rigtig gode eksempler
  5. Litteraturen under træet
    Godt og skidt. Informations anmeldere opsummerer året, der gik, og anbefaler litteratur, der jo eventuelt kan lægges under juletræet
  6. Fnidder-fnadderens æstetik
    Formsprog. Vi læser typisk det famlende ved Kirsten Hammanns kvindeskikkelser som feminin famlethed og trummerummet hos Helle Helle som et særligt kvindeligt trummerum. Men Hammann og Helles litteratur er snarere radikale eksperimenter i et formsprog – som vi har for vane at forbinde med kvinder
  7. 'Fortæl om mordere og spøgelser og krigen'
    Midt i en udbredt tendens til velmenende at udsætte børn for død og død er det godt lige at blive mindet om Madicken. Pilut med dig, død!
  8. ’Egentlig er det en forførelse’
    Debutanten Lone Hørslev Rasmussen om at skrive og læse med kroppen