Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Kirsten Hammann

Kirsten Hammann formår at flytte en uhåndterlig følelse af uformåenhed, skyld og fiasko over i et fysisk rum og en fysisk krop.

Det er SÅ meget Kirsten Hammann

Man kan jo ikke skrive en god roman om noget så poppet som lykke, så ’Alene hjemme’ handler om at være ulykkelig i en vestlig overflod. Med Bhutan – det eneste land i verden, hvor man opererer med begrebet bruttonationallykke – som baggrund
Eksperimenter. Hvorfor er det interessant, at litteratur som Helle Helles gør en dyd ud af at ligne fnidderfnadrede objekter, og på den måde gør sig sårbare over for at blive vurderet som en lille litteratur? Det er det, fordi disse romaner kan læses ikke bare som litterære eksperimenter, men også som en slags socialantropologiske eksperimenter, der tester sammenhængen mellem stil, køn, anerkendelse og magt i dagens Danmark.

Fnidder-fnadderens æstetik

Formsprog. Vi læser typisk det famlende ved Kirsten Hammanns kvindeskikkelser som feminin famlethed og trummerummet hos Helle Helle som et særligt kvindeligt trummerum. Men Hammann og Helles litteratur er snarere radikale eksperimenter i et formsprog – som vi har for vane at forbinde med kvinder
Kirsten Hammann og en del af hendes håndskrevne manuskript til debutromanen ’Vera Winkelvir’ fra 1993.

Født med blyanten forrest

Kirsten Hammanns seneste roman er den første, hun har skrevet på computer. Indtil for få år siden forfattede hun alle sine bøger i hånden på stenogramblokke, som hun opbevarede i brandsikre bankbokse. Det var et håbløst system. Men det førte en særlig skrivestil med sig
Indsigt. 'Det er da rigtigt, at kvinder klarer sig godt, men hvis man går lidt dybere ind i et menneske, vil man finde kaosset og retningsløsheden,' mener Kirsten Hammann.

Kvinder er vel også hele mennesker

Menneskeligt? Er det tankevækkende, at romaner af kvinder skildrer kvinder, der ikke kan finde ud af livet? Kritikeren Nils Gunder Hansen rejste for nylig spørgsmålet i sin anmeldelse af Kirsten Hammanns nye roman, 'Se på mig'. Det er alment menneskeligt, lyder svarene
Kirsten Hammann. Forfatter, født 1965 i Risskov ved Aarhus. Gik på Forfatterskolen 1989-91. Debuterede i 1992 med digtsamlingen 'Mellem tænderne'. Første roman var 'Vera Winkelvir' fra 1993 efterfulgt af 'Bannister' (1997) og 'Bruger De ord i kaffen?' (2001), der er en kombination af poetik og roman. Siden er udkommet romanerne 'Fra smørhullet' (2004) og 'En dråbe i havet' (2008). 'Se på mig' udkommer 25. august på forlaget Gyldendal og anmeldes her i avisen

Kirsten Hammann

»Lige sexscenerne har jeg ikke lyst til at læse højt. Den slags skal læses indenad. Eller en skuespiller må gøre det beskidte arbejde ...«
Med sin seneste roman synes Kirsten Hammann at have taget et skridt i retning af plot og porno. Men tag ikke fejl: Det er stadig metalitteratur om at overleve katastrofen

Romanforfatteren som overvågningsbamse

Med sin seneste roman synes Kirsten Hammann at have taget et skridt i retning af plot og porno. Men tag ikke fejl: Det er stadig metalitteratur om at overleve katastrofen
Kirsten Hammanns bog, 'Se på mig', udkommer senere i denne måned, og forfatteren er godt klar over, at den nye roman, som hun kalder en kærlighedskomedie, kan få trofaste læsere til at stejle. Men hun mener, at det må være i orden at gå videre og lave noget andet, end det hun plejer — og som læserne forventer.

'Jeg kan ikke lade være med at gøre mine personer utiltalende'

Handlingen kunne stamme fra en trivialroman, og hendes nye bog er nærmest pornografisk. Velkommen til den nye Kirsten Hammann, stadig rigtig meget hammannsk

Er dansk litteratur lukket og selvtilstrækkelig?

Dele af den danske blogosfære er harme over artikel i et udenlandsk tidsskrift, der anklager den danske litteratur for 'reservattænkning'
Lars Bent Petersens bronzeskulpturer.

Ondskabsfulde småperfide stikpiller

Lars Bent Petersen er vred i sin retrospektive udstilling på Overgaden
Hvor er det herligt, når litterære kvindeportrætter kommer i øjenhøjde med livet. Ufuldkomne og fulde af fejl ...

Jamen, litteratur er jo beskidt!

Hvor er det herligt, når litterære kvindeportrætter kommer i øjenhøjde med livet. Ufuldkomne og fulde af fejl ...

Sider

Mest læste

  1. Podcast: Dansk litteratur 2000-2019 fortalt gennem de vigtigste begivenheder
    Informations nye litteraturpodcast fortæller dansk litteraturhistorie fra 2000 til 2019 gennem de vigtigste begivenheder. Lyt her eller i din foretrukne podcastafspiller
  2. Ondskabsfulde småperfide stikpiller
    Lars Bent Petersen er vred i sin retrospektive udstilling på Overgaden
  3. Stundom, når jeg har vandret...
    Fra fodtur til motorveje: Dansk litteratur til lands har mange varianter
  4. Det er SÅ meget Kirsten Hammann
    Man kan jo ikke skrive en god roman om noget så poppet som lykke, så ’Alene hjemme’ handler om at være ulykkelig i en vestlig overflod. Med Bhutan – det eneste land i verden, hvor man opererer med begrebet bruttonationallykke – som baggrund
  5. Tomater kan bare det der med at være tomat
    Litterær kvalitet lader sig ikke definere. Litteratur gør os ikke til bedre mennesker, men – når den er god – til bedre læsere. Sæsonen rummer rigtig gode eksempler
  6. Bag ethvert offer for global ulighed står en skyldplaget skandinav og pisker sig selv
    Man skal ikke lede længe i skandinavisk samtidskultur for at finde skyldplagede middelklasseskandinaver, der på den ene side er stolte af velfærdsstaten, og på den anden side flove over den globale ulighed, der gør dem til vindere og andre til tabere. Litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt har i sit forskningsprojekt ’Scanguilt’ undersøgt, hvilke fortællinger om skyld vi omgiver og underholder os med i Skandinavien
  7. 'Fortæl om mordere og spøgelser og krigen'
    Midt i en udbredt tendens til velmenende at udsætte børn for død og død er det godt lige at blive mindet om Madicken. Pilut med dig, død!
  8. Nordisk Råds litteraturpris
    Information præsenterer årets kandidater til prisen, som kun tre danskere har fået siden 1974. På fredag udpeges 1998-modtageren i Stockholm Fredag udpeges årets nordiske litteraturprisvinder i Stockholm, når Nordisk Råds bedømmelseskomite mødes for at gøre sit arbejde...