Menu
Log ind

Person

Kirsten Hammann

Informations nye litteraturpodcast fortæller dansk litteraturhistorie fra 2000 til 2019 gennem de vigtigste begivenheder. Lyt her eller i din foretrukne podcastafspiller

Podcast: Dansk litteratur 2000-2019 fortalt gennem de vigtigste begivenheder

Informations nye litteraturpodcast fortæller dansk litteraturhistorie fra 2000 til 2019 gennem de vigtigste begivenheder. Lyt her eller i din foretrukne podcastafspiller
En af de mere mudrede former for skyld, som litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt er stødt på i den skandinaviske samtidskultur, er skylden over ikke at være ren i sin altruisme: At det i virkeligheden er mest for sin egen skyld, man gør gode ting for andre.

Bag ethvert offer for global ulighed står en skyldplaget skandinav og pisker sig selv

Man skal ikke lede længe i skandinavisk samtidskultur for at finde skyldplagede middelklasseskandinaver, der på den ene side er stolte af velfærdsstaten, og på den anden side flove over den globale ulighed, der gør dem til vindere og andre til tabere. Litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt har i sit forskningsprojekt ’Scanguilt’ undersøgt, hvilke fortællinger om skyld vi omgiver og underholder os med i Skandinavien
20 før 20
Man kan meget let udpege den demonstration, Mette går til i Kirsten Hammanns ’Fra smørhullet’. Den 15. februar 2003 var der nemlig global protestdag mod den forestående krig. Også i København gik folk på gaderne, mere præcist fra den britiske til den amerikanske ambassade.

I 2004 dukker Irakkrigen og verdenshistorien op i dansk skønlitteratur

En kontant afvisning af forfatteren som offentlig intellektuel – og af den progressive humanismes hykleriske engagement – kendetegnede meget dansk litteratur i kølvandet på Irakkrigen. Men det ændrede sig – verdenspolitikken fandt vej ind i romanerne og skubbede til især de yngre forfatteres billede af sig selv. Året er 2004
Bordherresæsonen er på sit højeste, middage og sociale komsammener, som venlige mennesker har inviteret mig med til, og hvor jeg bliver bænket ved siden af et akkurat lige så venligt menneske, som spørger: Nå, hvad laver du så? Åh, nej, så skal vi til det igen. Jeg vil ikke, men jeg skal.

Pensum for bordherrer

Bordherresæsonen er på sit højeste, middage og sociale komsammener, som venlige mennesker har inviteret mig med til, og hvor jeg bliver bænket ved siden af et akkurat lige så venligt menneske, som spørger: Nå, hvad laver du så? Åh, nej, så skal vi til det igen. Jeg vil ikke, men jeg skal.
Anmeldelse
Undervejs i ’Ofte stillede spørgsmål’ overvejer Kirsten Hammann, om hun egentlig er i gang med at skrive autofiktion – og irriteres straks over begrebet.

Lille skrift, lille skrift, lille skrift på vejen

Kirsten Hammanns nyeste bog er en kontrolleret afrapportering fra livet med skriften – den er underholdende, letlæst og sympatisk og også ret defensiv og indadvendt
Kirsten Hammann

Kirsten Hammann

Nomineret til Montanas litteraturpris 2015 for romanen 'Alene hjemme'
Kirsten Hammann. Forfatter, født 1965. Opvokset i Risskov, har boet i København siden 1989. Debuterede med digtsamlingen ’Mellem tænderne’ i 1992. Har siden udgivet syv romaner. Oversat til seks sprog. Har netop udsendt romanen ’Alene hjemme’.

Læserne spørger: Kirsten Hammann

»Charlie Hebdo har et mod, jeg aldrig får. Jeg indrømmer blankt, at jeg aldrig vil skrive noget dårligt om hverken rockere eller islamister eller nogen som helst, der kunne finde på at slå«

Mest læste

  1. Podcast: Dansk litteratur 2000-2019 fortalt gennem de vigtigste begivenheder
    Informations nye litteraturpodcast fortæller dansk litteraturhistorie fra 2000 til 2019 gennem de vigtigste begivenheder. Lyt her eller i din foretrukne podcastafspiller
  2. Stundom, når jeg har vandret...
    Fra fodtur til motorveje: Dansk litteratur til lands har mange varianter
  3. Fnidder-fnadderens æstetik
    Formsprog. Vi læser typisk det famlende ved Kirsten Hammanns kvindeskikkelser som feminin famlethed og trummerummet hos Helle Helle som et særligt kvindeligt trummerum. Men Hammann og Helles litteratur er snarere radikale eksperimenter i et formsprog – som vi har for vane at forbinde med kvinder
  4. Bag ethvert offer for global ulighed står en skyldplaget skandinav og pisker sig selv
    Man skal ikke lede længe i skandinavisk samtidskultur for at finde skyldplagede middelklasseskandinaver, der på den ene side er stolte af velfærdsstaten, og på den anden side flove over den globale ulighed, der gør dem til vindere og andre til tabere. Litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt har i sit forskningsprojekt ’Scanguilt’ undersøgt, hvilke fortællinger om skyld vi omgiver og underholder os med i Skandinavien
  5. Kirsten Hammann
    »Lige sexscenerne har jeg ikke lyst til at læse højt. Den slags skal læses indenad. Eller en skuespiller må gøre det beskidte arbejde ...«
  6. Knyt sylto. Gåppåstylto
    Peter Laugesens 60-års dag markeres med genudsendelsen af to gamle, skelsættende bøger og et nyt stykke spejlskrift
  7. Tomater kan bare det der med at være tomat
    Litterær kvalitet lader sig ikke definere. Litteratur gør os ikke til bedre mennesker, men – når den er god – til bedre læsere. Sæsonen rummer rigtig gode eksempler
  8. Jamen, litteratur er jo beskidt!
    Hvor er det herligt, når litterære kvindeportrætter kommer i øjenhøjde med livet. Ufuldkomne og fulde af fejl ...