Person

Klaus Bondam

Min kultur: Klaus Bondam

»Hver en side i begge bøger gør dybt indtryk på mig og fæstner stærke billeder på min nethinde.«

Kendis-demokrati er det det vi vil?

Mens de kendte forsøger at indtage Christiansborg, har Christiansborgs politikere travlt med at svinge træbenet for åben skærm. Tendensen er klar, men hvilke konsekvenser har det for vores samfund. Er vi på vej mod et kendis-demokrati, og skal politikere vælges på baggrund af deres underholdningsfaktor?

Jens skal møde Muhammed i skolen - koste hvad det vil

Man vil sætte gang i et kæmpe apparat, for at få ganske få elever fordelt rundt i hovedstaden. Sådan lyder kritikken af de københavnske socialdemokraters nye integrationsforslag

S og SF styrer mod et bredt forlig i København

Udsigt til færre besparelser på børneområdet i København

Skoleledere: Frivillig spredning er ikke nok i København

København skal være mere aktiv for at sikre, at tosprogede elever bliver spredt på hovedstadens folkeskoler. Det mener flere folkeskoleparter. De efterlyser, at kommunen griber mere ind i fordelingen. Men hvor langt skal man gå for at ændre fordelingen af elever, der ikke er etnisk danske?

Massiv kritik af integrationsudspil

Københavns Kommunes integrationsudspil 'Bland dig i byen' bringer intet nyt til bestræbelserne på at bedre integrationen og tør ikke tage de nødvendige skridt, mener politikere og eksperter. Borgmester Klaus Bondam afviser kritikken, som han kalder 'forudsigelig'

Veteraners velfærd

Det må undre de danske soldater, som er udsendt på missioner, at deres øverste chef så hurtigt afviser et forslag om, at de skal have ret til uddannelse eller job, når de kommer hjem

Bondam: »Den bløde tilgang er en del af løsningen«

Klaus Bondam (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, vil med bløde metoder hjælpe integrationen i hovedstaden. Borgerrepræsenationens nye integrationsudspil, 'Bland dig i byen', skal spare kommunen penge og skabe en bedre hverdag for københavnerne

Fra misinformation til Information

Uden på nogen måde at sætte sig ind i tingene, uden på nogen måde at tænke dybere over tingene viderefører Kristen Bjørnkjærs leder den 15. juli ukritisk BT's dybt krænkende mistænkeliggørelse af min rejseaktivitet som borgmester og af min person. Det troede jeg faktisk ikke, jeg skulle opleve i Dagbladet Information

Rejselyst

Sider

Mest læste

  1. Stokroserne kommer, og de har ligusterhækken med. København er ved at udvikle sig til en selvglad, grå og provinsiel gågade uden det liv og den mangfoldighed, der karakteriserer en by. Den er blevet et postkort og et museum over en by, der ikke længere eksisterer
  2. Borte har taget ansvaret på hovedstadens rådhus hvor borgerne er et uvedkommende onde
  3. Kunstner Pipilotti Rist og arkitekt Carlos Martinez har vist, at deres symbiose af kunst og arkitektur kan løfte sociale problematikker i det offentlige rum i Schweiz. Duoen tilbyder københavnerne at gentage successen. Nu afhænger det af politikernes velvilje
  4. Homoseksuelle portrætteres i en ny bog først og fremmest som karrierebøsser a la Bondam og Lomborg
  5. Ganske vist har Københavns Kommune lavet et debatoplæg om højhuse. Men den højhusbegejstrede miljøborgmester Bondam (R) insisterer på, at borgerne kun må drøfte, hvordan de vil have højhuse, og slet ikke, om de vil have dem. I samme retning af hårdhændet debatstyring trækker det trykte oplæg. Sikken debat: ’Værsgo’. Ordet frit. Hvabehar, er der nogen, der er imod københavnske højhuse i det hele taget? Jamen, det kan slet ikke diskuteres. Og hvorfor ikke? Fordi det er der nogen, der har besluttet. Sådan er det. Slut, bom, basta. Og kom så i gang med debatten!’ Mon københavnerne lader sig kue på denne måde? Sidste frist for borgersvar på det højhusbegejstrede oplæg er 20. april 2007. Klø på.
  6. Den computeranimerede version af Claus Deleurans geniale tegneserie 'Rejsen til Saturn' har ikke meget med forlægget at gøre, og det er heller ikke nogen god film
  7. Vi vil alle have større faglighed i den københavnske folkeskole, men vi politikere spilder tiden på at diskutere strukturreformer, som forskningen viser ikke har den store effekt. Det er meget mindre kontroversielt og mere effektivt at sætte seriøse, systematiske og forskningsbaserede udviklingsprogrammer i gang på hver enkelt skole. Og så kan vi komme i gang allerede i år
  8. El-bilen og vindmøllerne bør tænkes sammen i en fælles energistrategi, lyder opfordringen fra energiforskere og vindmøllebranchen