Person

Klaus Rifbjerg

Der var engang, hvor litteraturen blandede sig i velfærdsdebatten

I halvtredserne og tresserne var kunsten og litteraturen politikernes samtalepartnere i diskussionen af velfærdens mål og mening
Anmeldelse

Rifbjergs nyeste bog er en fin bagatel

Udgivelsen af bøger, Klaus Rifbjerg har skrevet, fortsætter i al fald ufortrødent her, to år efter at han gik bort. Den nyeste, ’Spejl’, er en overraskende mild og forsonlig bog, og også en bog, der føles som det modsatte af ungdommelig

Ujævn oprydning i Rifbjergs dødsbo

Efter forårets udgivelse, digtsamlingen ’Stemmerne’, følger nu en både ny og gammel novellesamling af Klaus Rifbjerg

Originalt Rifbjergprojekt mangler spændstighed

Klaus Rifbjergs første efter-døds-digtsamling former sig som en guide til forfatterskabets velkendte motiver og som en art mønstring af litterære stemmer

Sådan en som Rifbjerg

Klaus Rifbjerg skriver mest ret uvedkommende i ’Til rette vedkommende’. Bortset fra når han går ’off limits’ og opfinder sin egen erindringsmåde. Så kender man ham igen på den gode forfatter, han var

Venskabet, uskylden og forræderiet

Niels Barfoed har her efter Klaus Rifbjergs død for første gang genlæst hans lille roman ’En hugorm i solen’ (1974). Han finder tidlige inkarnationer af både Janus og Tore og ikke mindst Rifbjergs erindring om en episode, der blev kimen til det uvenskab, som er gået over i dansk litteraturhistorie

Bogdebat: I mesterlære

Når Peter Nielsen for nylig påpegede, at det er Klaus Rifbjergs konfrontationsmodernisme, der har efterladt os med en udslukt romantradition, synes jeg også, at Poul Borum og Forfatterskolen hører med til billedet

Litteraturnorm

At debattere, hvilken litteratur vi har og ikke har, og baggrundene for, at en bestemt norm dominerer, er måske den vigtigste litterære diskussion lige nu

Solidaritet skaber frihed

Kun et stærkt forpligtende fællesskab, hvor pligter og rettigheder går hånd i hånd – og hvor det personlige ansvar rækker ud over ens egen næsetip – sikrer frihed til flest mulige mennesker

Var Rifbjergs foragt forkert?

At diskutere sine værdier i et demokratisk samfund er at kunne finde sig til rette i det tilsyneladende paradoks fra George Orwells ’Kammerat Napoleon’: »Alle værdier er lige – men nogle værdier er mere lige end andre.« Dette antyder foragtens etiske status: Foragt er ikke nødvendigvis forkert. Det forkerte er at lade dens genstand være et menneske frem for et menneskes holdninger

Sider

Mest læste

  1. I halvtredserne og tresserne var kunsten og litteraturen politikernes samtalepartnere i diskussionen af velfærdens mål og mening
  2. Blandt andre Lærke Winther og Mia Lyhne bliver hædret med legat på 200.000 kroner i forbindelse med Smukfest.
  3. En af nyere tids største danske forfattere, Klaus Rifbjerg, er død. Han blev 83 år.
  4. Niels Barfoed har her efter Klaus Rifbjergs død for første gang genlæst hans lille roman ’En hugorm i solen’ (1974). Han finder tidlige inkarnationer af både Janus og Tore og ikke mindst Rifbjergs erindring om en episode, der blev kimen til det uvenskab, som er gået over i dansk litteraturhistorie
  5. Klaus Rifbjerg døde i lørdags, 83 år. Her bringer Information novellen ’Angst’ fra hans novellesamling ’Besat’, der netop er udkommet
  6. »Rifbjerg! Nu et udråb af chok. Klaus Rifbjerg er her ikke mere. Er det muligt at dette livsoverskud i omgang og nærvær er slut.« Klaus Rifbjerg er død 83 år gammel. Torben Brostøm mindes vennen og kollegaen
  7. Udgivelsen af bøger, Klaus Rifbjerg har skrevet, fortsætter i al fald ufortrødent her, to år efter at han gik bort. Den nyeste, ’Spejl’, er en overraskende mild og forsonlig bog, og også en bog, der føles som det modsatte af ungdommelig