Person: Klaus Rifbjerg

Seneste artikler
Forfatter Klaus Rifbjerg var en af de kunstnere, der i halvtredserne og tresserne også var en vigtig stemme i den offentlige debat , når det kom til spørgsmålet: hvorfor velfærd?

Der var engang, hvor litteraturen blandede sig i velfærdsdebatten

I halvtredserne og tresserne var kunsten og litteraturen politikernes samtalepartnere i diskussionen af velfærdens mål og mening
Anmeldelse
’Spejl’ handler om en midaldrende mand, familiefar og litterær konsulent, der får besøg af sin afdøde far i det spanske. Tiden er begyndelsen af halvfjerdserne, sådan cirka, Franco er stadig ved magten, der er okseblod og cigarer på alle de støvede tavernaer, som far og søn besøger i deres hastigt improviserede tur gennem Spanien.

Rifbjergs nyeste bog er en fin bagatel

Udgivelsen af bøger, Klaus Rifbjerg har skrevet, fortsætter i al fald ufortrødent her, to år efter at han gik bort. Den nyeste, ’Spejl’, er en overraskende mild og forsonlig bog, og også en bog, der føles som det modsatte af ungdommelig

Ujævn oprydning i Rifbjergs dødsbo

Efter forårets udgivelse, digtsamlingen ’Stemmerne’, følger nu en både ny og gammel novellesamling af Klaus Rifbjerg
’Stemmerne’ er en magtfuld demonstration af Rifbjergs rige variationsregister, med masser af bandeord og slang, en guide til dele af hans liv og digtning og en art koket kærlighedserklæring til den danske poetiske tradition.

Originalt Rifbjergprojekt mangler spændstighed

Klaus Rifbjergs første efter-døds-digtsamling former sig som en guide til forfatterskabets velkendte motiver og som en art mønstring af litterære stemmer
I store dele af Klaus Rifbjergs erindringsværk ’Til rette vedkommende’ vrisser han ligesom bare vanemæssigt.

Sådan en som Rifbjerg

Klaus Rifbjerg skriver mest ret uvedkommende i ’Til rette vedkommende’. Bortset fra når han går ’off limits’ og opfinder sin egen erindringsmåde. Så kender man ham igen på den gode forfatter, han var
Der er middagshvil ved Lillebælt. Billedet af Niels Barfoed (th.) og Klaus Rifbjerg i badehuset blev taget på et stort nordisk lyrikmøde på slottet Hindsgavl på Fyn i juni 1960, da de begge endnu ikke var 30. Litteraturhistorisk var det et skelsættende møde. Emnet var modernisme kontra tradition. Bl.a. Ivan Malinovski, Cecil Bødker, Jørgen Gustava Brandt og Torben Brostrøm deltog. Sammen med sin mand Poul Borum optrådte også en vis Inger Christensen, der endnu ikke havde debuteret. Foto: Gregers Nielsen fra bogen ’Dengang i 60’erne’ af Bente Hansen, udkommet på Informations Forlag i 1978

Venskabet, uskylden og forræderiet

Niels Barfoed har her efter Klaus Rifbjergs død for første gang genlæst hans lille roman ’En hugorm i solen’ (1974). Han finder tidlige inkarnationer af både Janus og Tore og ikke mindst Rifbjergs erindring om en episode, der blev kimen til det uvenskab, som er gået over i dansk litteraturhistorie

Bogdebat: I mesterlære

Når Peter Nielsen for nylig påpegede, at det er Klaus Rifbjergs konfrontationsmodernisme, der har efterladt os med en udslukt romantradition, synes jeg også, at Poul Borum og Forfatterskolen hører med til billedet

Litteraturnorm

At debattere, hvilken litteratur vi har og ikke har, og baggrundene for, at en bestemt norm dominerer, er måske den vigtigste litterære diskussion lige nu

Solidaritet skaber frihed

Kun et stærkt forpligtende fællesskab, hvor pligter og rettigheder går hånd i hånd – og hvor det personlige ansvar rækker ud over ens egen næsetip – sikrer frihed til flest mulige mennesker
Når Klaus Rifbjergs foragt var rettet mod holdninger og -værdier og ikke mod -mennesket bag, var hans engagement forbilledligt og et vigtigt bidrag til den demokratiske debat

Var Rifbjergs foragt forkert?

At diskutere sine værdier i et demokratisk samfund er at kunne finde sig til rette i det tilsyneladende paradoks fra George Orwells ’Kammerat Napoleon’: »Alle værdier er lige – men nogle værdier er mere lige end andre.« Dette antyder foragtens etiske status: Foragt er ikke nødvendigvis forkert. Det forkerte er at lade dens genstand være et menneske frem for et menneskes holdninger

Sider

Mest læste

  1. I halvtredserne og tresserne var kunsten og litteraturen politikernes samtalepartnere i diskussionen af velfærdens mål og mening
  2. En af nyere tids største danske forfattere, Klaus Rifbjerg, er død. Han blev 83 år.
  3. Blandt andre Lærke Winther og Mia Lyhne bliver hædret med legat på 200.000 kroner i forbindelse med Smukfest.
  4. »Rifbjerg! Nu et udråb af chok. Klaus Rifbjerg er her ikke mere. Er det muligt at dette livsoverskud i omgang og nærvær er slut.« Klaus Rifbjerg er død 83 år gammel. Torben Brostøm mindes vennen og kollegaen
  5. Klaus Rifbjerg døde i lørdags, 83 år. Her bringer Information novellen ’Angst’ fra hans novellesamling ’Besat’, der netop er udkommet
  6. Niels Barfoed har her efter Klaus Rifbjergs død for første gang genlæst hans lille roman ’En hugorm i solen’ (1974). Han finder tidlige inkarnationer af både Janus og Tore og ikke mindst Rifbjergs erindring om en episode, der blev kimen til det uvenskab, som er gået over i dansk litteraturhistorie
  7. Udgivelsen af bøger, Klaus Rifbjerg har skrevet, fortsætter i al fald ufortrødent her, to år efter at han gik bort. Den nyeste, ’Spejl’, er en overraskende mild og forsonlig bog, og også en bog, der føles som det modsatte af ungdommelig