Katastrofernes vartegn truer uundgåeligt i horisonten for ungdommen i dag. I den kontekst er det både saliggørende og vemodigt at læse Knud Sønderbys flabede prosa, der for første gang lod ungdom være en selvstændig livsfase og lod de unge vælte sig i citronvand og portere i København
Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram
Nogle bøger betyder så meget, at man nødvendigvis må eje dem. Tove Ditlevsen og Knud Sønderby har skrevet noget af det smukkeste dansk. Ærligt og gribende, så de bliver en del af læserens eget liv
I grundtvigsk forstand er folkeligheden under pres. En ny almue, der nok har gået på universitetet, men aldrig hører klassisk musik eller slår svineærinder, er ved at vokse frem. Og det er skidt for frisindet
De trives på isen, i byen går de til grunde. Velmenende danske forfattere er stivnet i klicheen om det grønlandske naturmenneske, der ikke kan tåle den moderne civilisation
Når kultur-radikalismen føler sig klemt som igen i disse år får den ekstra behov for at søge sammen, og den kommer til at længes efter De Gode Gamle Fjender en art nostalgisk paranoia...
De trives på isen, i byen går de til grunde. Velmenende danske forfattere er stivnet i klicheen om det grønlandske naturmenneske, der ikke kan tåle den moderne civilisation
Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram
I grundtvigsk forstand er folkeligheden under pres. En ny almue, der nok har gået på universitetet, men aldrig hører klassisk musik eller slår svineærinder, er ved at vokse frem. Og det er skidt for frisindet
Nogle bøger betyder så meget, at man nødvendigvis må eje dem. Tove Ditlevsen og Knud Sønderby har skrevet noget af det smukkeste dansk. Ærligt og gribende, så de bliver en del af læserens eget liv
