Så blev det svenskernes tur. Efter at det i januar var de danske medier, der oven på angrebet på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard diskuterede, om man skulle eller ikke skulle føle sig forpligtet til at gentrykke tegningen, og efter det i februar var nordmændene, der havde diskussionen, da avisen Dagbladet trykte en tegning af Muhammed forklædt som gris, er stafetten her i marts nået til Sverige
Afpresningsforsøget fra 'Profetens efterkommere' fortjente kun latter, hvis det ikke var, fordi det er lykkedes at knække standhaftigheden hos en enkelt dansk avis
Politikere og medier fordømmer Politikens undskyldning for Muhammed-tegningerne. Imens peger kommunikationseksperter på, at undskyldningen mest af alt er et udtryk for avisens udvikling fra nyhedsformidler til kampagneorganisation
Seidenfaden, der ellers tilbage i oktober stillede sig frem som ytringsfrihedens frontkæmper, da han brød Ophavsretsloven og trykte 'Jægerbogen', er nu endt med et beskæmmende forlig, hvor han muligvis ikke har fraskrevet sig retten til en anden god gang at trykke Westergaards tegning
Medierne har hvirvlet alt andet end dokumenterbar sandhed op. Man har uden belæg påstået, at der var tale om trusler mod Pia Kjærsgaard, hvilket - hvis man tager brevet for gode varer - er en fejlfortolkning
En outsourcing af grænsekontrollen til lande langt fra Europas grænser har vist sig effektiv i EUs kamp mod migranter. På den måde kan flygtningestrømmen stoppes længe inden konventionerne træder i kraft. Berlusconi viste vejen og betalte fem milliarder dollar og en antik statue for at få Libyen til at stramme alvorligt op på sin grænsekontrol. Nu er turen kommet til Tyrkiet
Danskere kan være nok så uenige i, at folk ude i verden har ret til at være vrede over karikaturtegningerne. Men vi er nødt til at forholde os til, at vreden stadig findes
Kurt Westergaard tegnede den mest berømte af de 12 Muhammedtegninger, der kastede Danmark ud i en historisk udenrigspolitisk krise. Den havde nær kostet ham livet og gjorde ham til ikon for en højrefløj, han ikke var politisk enig med. Men Kurt Westergaard fortrød aldrig sin tegning. Nu er han død, 86 år gammel
Information har lavet en rundspørge blandt historie- og samfundsfagslærere på de danske folkeskoler om deres brug af Muhammed-tegningerne. 34 procent af respondenterne ville i »nogen«, i »høj grad« eller i »meget høj grad« være bekymrede for at vise tegningerne. Et højt tal, siger eksperter
Kurt Westergaard har mødt fanatismen mange gange i sit liv, og den skal bekæmpes, fastslår han. Den erklæret kulturradikale tegner har tilbragt et omtumlet år i skjul, har mødt kritik for sine relationer til Dansk Folkeparti og Lars Hedegaard, men han fortryder ikke sin indædte kamp for ytringsfriheden
Da den svenske kunstner Lars Vilks for tre år siden tegnede Muhammed som en hund, fik han ørene i den svenske debatmaskine: Han var en klovn, en ekshibitionist, der selv er ude om den ballade, han får, lød det. Forleden blev han så overfaldet af en gruppe militante muslimer under en forelæsning på universitetet i Uppsala, og så skiftede debatten gear. Nu handler den om ytringsfrihed og principper. Den svenske debat er blevet dansk
Kun frygt ligger bag modviljen mod robust islamkritik, hævder den hollandske 'provopolitiker' Geert Wilders, der mener, at frie samfund ikke har andet valg end at fordrive intolerance med intolerance
Tidligere jordansk parlamentsformand og generalsekretær i Islamisk Aktionsfront ser en ’planlagt aktion for at skade Danmarks forhold til den islamiske verden’ ved genoptrykningen af Jyllands-Postens tegninger
Trykkefrihedsselskabet har genoptrykt den mest omstridte af Muhammedtegningerne og sat den til salg. Foreningens formand mener, at det er nødvendigt at gøre opmærksom på ytringsfriheden igen, da pointen ikke trængte ordentlig ind under Muhammedkrisen
Som ung aspirerende kunstner var Muhammedkrisen et vendepunkt for mig. En gruppe analfabeter påtog sig at repræsentere alle muslimer og indsatte en tøven hos kunstnere, der fratog mig lysten til at male, da jeg så kunstens åndehul forsvinde, skriver organisationsleder og foredragsholder Khaterah Parwani i dette debatindlæg
