Person

Lars Christian Lilleholt

Uafhængighed af Rusland kræver vedvarende energi

Energihandel er et spørgsmål om sikkerhedspolitik. Vedvarende energi skal sikre europæisk uafhængighed af russisk gas

Mener du det alvorligt, Fogh?

Statsministeren lader sig fotografere på Arktis' svindende havis med tyske og amerikanske toppolitikere - men klimapolitikken er uden substans, mener Verdensnaturfonden og Inuitorganisationen ICC

IND-sam og bøsserne

INDVANDRERORGANISATIONEN IND-sam har sagt nej til at være med i en planlagt kampagne, der skal hjælpe unge bøsser og lesbiske fra etniske minoriteter. »Tiden er ikke inde til at diskutere, hvordan indvandrere skal forholde sig, hvis deres barn siger, det er homoseksuelt,« forklarede IND-sams formand Mohammed Gelle i weekenden i Politiken, da han blev bedt om en begrundelse...

Energiplan uden ambition

Teknisk er et Danmark med sol og vind og bioenergi inden for rækkevidde, men det kræver klare mål og midler, ikke kun markedsmekanismer

Politikere: Put ekstra olieskat i energifond

Både A.P. Møller og staten scorer milliarder på de stigende oliepriser. A.P. Møller vil ikke investere i de energikilder, der skal afløse olien - derfor må nogle af de ekstra skatteindtægter fra Nordsøen puttes i en fremtidsfond, siger flere partier

Bilister fyrer op under politikere

Europæerne demonstrerer mod benzinpriserne, men politikerne er stort set lammede. Herhjemme kan energipolitik igen blive en varm kartoffel, vurderer analytikere

Luftfarten er fritaget for CO2-ansvar

Luftfarten bliver fremtidens helt store synder i den globale opvarmning. Alligevel er flyene ikke med i Kyoto-aftalerne, og der lægges ikke afgifter på flybrændstof. Regeringen satser på teknologiske løsninger. Forskere og miljøfolk efterlyser adfærdsændring

Penge til biobrændsel: Godt - og alt for lidt

Retningen rigtig, men satsningen for uambitiøs, siger forsker om regeringens forslag om 200 mio. ekstra til udvikling af bioethanol

S og V i åben strid

Det kan godt være, at polerne smelter på grund af den globale opvarmning, men i den danske energipolitik er der stadig kold luft mellem VK-regeringen og oppositionen. Venstre kalder det således 'overbudspolitik', når Socialdemokraterne foreslår, at vedvarende energi skal dække halvdelen af det danske energiforbrug i 2025...

Kr. 200 mio årligt til vedvarende energi

Venstre lover, at deres energiudspil vil vinde danskernes tillid til regeringens miljø- og energipolitik. Forskning, udvikling og massiv satsning på energibesparelser er, hvad danskerne kan se frem til

Sider

Mest læste

  1. Fredag skal klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd for at besvare spørgsmål vedrørende flyafgifter og arbejdet mod en flyskat i Danmark. Et område, hvor Danmark fortsat venter på EU, mens alle nabolandene er i gang. Men vi kan lære af deres erfaringer, som vi gennemgår her
  2. Sønderborg vil placere 20 til 40 vindmøller i Lillebælt på vejen mod at blive klimaneutral kommune i 2029. Men i nabokommunen Assens raser både borgere og politikere over møllerne, der forstyrrer deres havudsigt. I Sønderborg kan de hverken se problemet eller møllerne
  3. I hele Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode siden 2015 har kun to promille af statens bilkøb bestået af elbiler. Både regioner og kommuner køber langt mere grønt
  4. De økonomiske vismænd var for pessimistiske, da de i april konkluderede, at omkring 75 procent af CO2-reduktionerne i dansk landbrug blot flytter andre steder hen i verden. Klimatiltag i landbruget kan tværtimod vise sig at have stor global klimaeffekt. Landbrug & Fødevarer fastholder, at reduktioner i dansk landbrug fører til øgede udledninger i andre lande
  5. Godt nok blev elbilsaget fordoblet i 2018, men for hver ny elbil i den danske bilbestand voksede bestanden af benzin- og dieselbiler med 46. Bjerget af ’fossile biler’, der skal væk for at sikre klimamålene, bliver altså stadig større. I Norge udgjorde elbiler 31 pct. af bilsalget i 2018 – i Danmark 0,7 pct.
  6. Når staten tjener store summer på, at virksomheder kan øge deres CO2-udledning, er det ifølge to miljøorganisationer oplagt, at pengene tilbageføres til grøn omstilling. I EU går pengene netop til klimatiltag, hvilket får ros af blandt andre klimaministeren – men i Danmark afviser Finansministeriet en tilsvarende ordning
  7. De samlede danske CO2-udledninger var i 2018 godt fem mio. ton højere, end regeringen selv havde forudset i sin basisfremskrivning. Fortsætter vi kursen, skal Danmark syvdoble hastigheden i indsatsen efter 2030 for at nå vores klimamål, viser beregninger fra CARE. »Ikke tilfredsstillende,« siger klimaministeren
  8. Danmark har et af verdens tungeste fodaftryk på naturen. Det tungeste aftryk i hele Europa. Efter 3,5 år ved magten har regeringen alligevel ikke fået en national biodiversitetsstrategi på plads