Person

Lars Gårn Hansen

Artikler
Klimapolitik
3. marts 2022

»Alt, alt for dyrt«: Udskældte pluginhybrider har fået 8,3 milliarder i klimarabat i 2021

Bilejere, der i 2021 har købt en ny pluginhybridbil, har i gennemsnit fået 195.800 kroner i skatterabat. Dermed er den samlede klimarabat til bilerne langt større end Skatteministeriets tidligere vurdering. En dyr løsning med minimal klimaeffekt, fastslår eksperter
Arbejdere i gang med at samle en Porsche Panamera Hybrid på en bilfabrik i Leipzig. Der er næsten ingen steder, hvor pengene ville være dårligere givet ud end ved pluginhybrider, når det handler om at nedbringe CO2-udslip.
Kommentar
20. januar 2022

Pelle Dragsted: En CO₂-afgift er nødvendig, men den bringer os langtfra i mål

En høj og ensartet CO₂-afgift er et vigtigt element i at nå Danmarks klimamål. Men mainstreamøkonomernes idé om, at prissætning af CO₂ alene skulle kunne bringe os i mål, er forfejlet og farlig, skriver Enhedslistens Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Markeder ikke særligt effektive, når det gælder innovation og nye teknologier. Her er statsstøtte uomgængelig, skriver Pele Dragsted.
Klima
8. december 2021

Vismænd anbefaler en mindre revolution af bilbeskatningen i ny rapport

En ensartet klimaafgift vil primært ramme job i landbruget og de vestlige dele af landet, vurderer vismændene i ny rapport, som ud over en CO2-afgift anbefaler en omlægning af bilbeskatningen
En ensartet klimaafgift vil primært ramme job i landbruget og de vestlige dele af landet, vurderer vismændene i ny rapport, som ud over en CO2-afgift anbefaler en omlægning af bilbeskatningen
Baggrund
22. september 2021

Det er en myte, at klimakrav til landbruget blot flytter udledningen til udlandet

I årevis har politikere og landbrugslobby hævdet, at klimakrav i dansk landbrug blot vil skubbe problemerne til udlandet. For to år siden delte miljøvismanden samme opfattelse. Men i dag underkender han i høj grad argumentet. Klimapolitikken bliver nødt til at bygge på antagelsen om, at resten af verden følger med, siger han
Lavbundsjorde i Illerup ådal nær Skanderborg.
Rød-grøn omstilling
25. maj 2021

De røde står over for en kæmpe opgave: At gøre Danmark grønnere uden at tabe arbejderne på gulvet

Den grønne omstilling vil fundamentalt forandre det danske arbejdsmarked. Men gjort rigtigt kan den sikre bedre liv og arbejdsvilkår for den arbejdende klasse, lyder det fra blandt andre beskæftigelsesministeren, der ønsker at definere en ny social og grøn samfundskontrakt
Den grønne omstilling vil fundamentalt forandre det danske arbejdsmarked. Men gjort rigtigt kan den sikre bedre liv og arbejdsvilkår for den arbejdende klasse, lyder det fra blandt andre beskæftigelsesministeren, der ønsker at definere en ny social og grøn samfundskontrakt
Klimaafgifter
10. marts 2021

Det bliver dyrt for alle andre, hvis landbruget slipper for klimaafgift

Den samfundsøkonomiske pris for en bred CO2-afgift stiger fra fire til 12 milliarder kroner, hvis landbruget slipper for at betale for sine metan- og lattergasudslip, siger vismænd. Landbrug & Fødevarer mener, at afgiftsforslaget kan lukke husdyrproduktionen
»En klimaafgift på landbruget forudsætter klimaregnskaber på bedriftsniveau, så det kan beregnes, hvad den enkelte landmands bestand af for eksempel køer og svin samt hans arealanvendelse belaster klimaet med. Med sådanne regnskaber på plads er det ikke vanskeligt at opgøre den enkelte landmands klimabelastning og afgiftsbetaling, mener Det Miljøøkonomiske Råd.« skriver Jørgen Steen Nielsen.
Nyhed
24. november 2020

Regeringen skåner Danmarks største udleder af CO2 Aalborg Portland i grønt skatteudspil

I sit udspil til en grøn skattereform lægger regeringen op til, at cementindustrien først skal betale en højere energiafgift i 2025, mens den allerede får en skattelettelse i 2021. Det er for at sikre, at erhvervet ikke flytter ud af landet, lyder argumentet. Men støttepartierne er kritiske og mener, at regeringen er for venlig over for Aalborg Portland
Virksomheden Aalborg Portland er den største enkeltudleder af CO2 i landet. Alligevel vil regeringen fritage den for en afgiftsstigning på energi frem til 2025, som rammer andre dele af erhvervslivet.
Kommentar
29. oktober 2020

CEPOS’ kritik skyder ved siden af

Kritikken fra CEPOS’ Jonas Herby af vores nye rapport savner faglig valør. Man kan ikke videnskabeligt og fagøkonomisk konkludere, som Herby gør, ligesom det er for tidligt at konkludere noget endeligt om effekten af den førte coronastrategi, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kommentar
Formandskabet for De Økonomiske Råd afviser den kritik af rådets analyser af coronastrategien, som chefkonsulent i CEPOS Jonas Herby har fremført i Information. Det er »korrekt, at vi ikke konkluderer, som Herby mener, man bør gøre med udgangspunkt i »grundlæggende forbrugerteori«. Det skyldes, at man ikke, fagøkonomisk, kan konkludere som Herby,« skriver formandskabet i denne kommentar.
Nyhed
23. juni 2020

Økonomer roser klimaaftalens CO2-afgift. Men det er afgørende, at den bliver høj nok

Den CO2-afgift, som den nye klimaaftale lægger op til, får rosende ord med på vejen fra flere økonomer. Venstre er enige med økonomerne i, at afgiften skal være høj nok til faktisk at ændre borgere og virksomheders adfærd
En række eksperter og politikere fra begge sider af Folketinget er enige om, at CO2-afgiften skal være høj nok til reelt at påvirke adfærden blandt både virksomheder og borgere.
Nyhed
22. april 2020

Danmark risikerer at tabe penge på fortsat oliejagt i Nordsøen

Coronakrisen har tydeliggjort, at oliemarkedet er endnu mere ustabilt end hidtil antaget, siger miljøvismand. Det sår fornyet tvivl om, hvorvidt det er rentabelt at fortsætte jagten efter ny olie i Nordsøen. Greenpeace opfordrer regeringen til øjeblikkeligt at stoppe den ottende udbudsrunde og advarer om, at regningen for fortsat oliejagt kan ende hos skatteyderne
Som led i den 8. udbudsrunde har fire olieselskaber ansøgt om tilladelse til at lede efter og siden udvinde ny olie og gas i den danske del af Nordsøen. Gennemføres udbudsrunden, vil det betyde, at oliejagten i Nordsøen kan fortsætte fra 2046 til 2055. Altså fem år senere end det år, hvor et bredt flertal i Folketinget har ønsket, at Danmark skal være fossilfrit og klimaneutralt.

Sider