Person

Lars-Henrik Schmidt

Har postmodernisterne banet vejen for Trump?

En række filosoffer og samfundstænkere har de seneste måneder i ætsende indlæg sat postmodernismen på anklagebænken, sigtet for snigmordet på den objektive sandhed og fremkomsten af fænomener som ’alternative fakta’ og ’fake news’. Uden postmodernismen ville Trump aldrig have været en mulighed, siger de. Men har de ret?

Hvem bestemmer over døden i velfærdsstaten?

Ældre mennesker, der genoplives mod deres vilje, er beviser på, at døden ikke alene er et anliggende for den enkelte

Man kan ikke sige: ’Jeg elsker dig lavt’

Med sin lille bog ’Kostelige kvinder’ søger professor Lars-Henrik Schmidt at skrive filosofisk på en anden måde end den gængse. Og det involverer kvinden

’Lærerne er de nemme skurke’

Lærerne er gået fra at være lokale ildsjæle og myndighedspersoner til at være lønarbejdere. Derfor er det blevet et legitimt krav, at de må arbejde mere – om det så løfter skolen eller ej, mener professor i uddannelsesfilosofi Lars-Henrik Schmidt

’Alkohol er en stimulans og en gift’

Alkoholen har været afgørende for skabelsen af den vestlige kultur, mener forsker og filosof, Lars-Henrik Schmidt

Eliten galt i halsen

Kan man skabe et kønsneutralt barn?

Canadiske Storms forældre, svenske 'Pops' forældre og senest den svenske daginstitution Egalia prøver alle at overskride kønsrollerne og lade børn være børn frem for piger og drenge. Men kan man lave et kønsneutralt barn? Vil man?

Den opinionsstyrende rektor

Er en rektor egenrådig, fyrer man ham. Men en usynlig rektor, som agerer forskerkollega duer heller ikke. Den rette rektor er en helt tredje figur: den opinionsstyrende rektor

Det mener de om skolereformen

Flere timer, karakterer tidligere og offentlig­gørelse af test er nogle af de centrale dele af regeringens forslag til ny skolereform. Information har sat en skoleleder, en lærer, en elev og en forsker stævne på Søndermarksskolen på Frederiksberg for at høre, hvad de synes om udspillet

Folkeskoleanbefalinger er ikke baserede på forskning

Rejseholdets anbefalinger om en bedre folkeskole er ikke forskningsbaserede, lyder kritikken fra eksperter, som mener, at processen har været forhastet og useriøs. Kun én uddannelsesforsker sidder med i rejseholdet. De øvrige fik ti minutter på et møde, som de blev inviteret til i sidste øjeblik

Sider

Mest læste

  1. Kernefamiliens værdier diskuteres heftigt i den offentlige debat. Diskussionen er ufrugtbar, langt fra ny, og kernefamilien har overlevet kritikken flere gange før. Familien er primært til for at sætte børn i verden, og den funktion er i dag indhyllet i en tyk fernis af værdier og ideologier, som det er på tide at skrælle af. Lad os befri den fra 250 år gamle idealer
  2. Canadiske Storms forældre, svenske 'Pops' forældre og senest den svenske daginstitution Egalia prøver alle at overskride kønsrollerne og lade børn være børn frem for piger og drenge. Men kan man lave et kønsneutralt barn? Vil man?
  3. Den klassiske mønsterbryder møder stolthed, når han fortæller om sit heroiske brud med sit opvækstmiljø. Den moderne mønsterbryder er derimod et ensomt menneske, der er os ligegyldig og halvpinlig at høre på
  4. Det er, som om eleverne i skolen aldrig har været mere uvorne. Alligevel har man talt om problemer med disciplinen siden 1950'erne. Hvad er der sket i mellemtiden?
  5. Tørre tæsk. Eftersidning. Sarkasme. Konkurrence. Placering i klassen efter faglig kunnen. Trusler. Respekt. Ligeværdighed. Nærvær. Evne til at forholde sig kritisk. Listen over pædagogiske muligheder er lang...
  6. En række filosoffer og samfundstænkere har de seneste måneder i ætsende indlæg sat postmodernismen på anklagebænken, sigtet for snigmordet på den objektive sandhed og fremkomsten af fænomener som ’alternative fakta’ og ’fake news’. Uden postmodernismen ville Trump aldrig have været en mulighed, siger de. Men har de ret?
  7. Kvinderne er ikke mere undertrykte end manden, der fylder i fængslerne, depressionsstatistikkerne, på herbergerne og ikke kan finde sin plads, hverken i skolen eller i hjemmet
  8. Folkeskolens primære formål er blevet at skabe trygge rammer. Men erkendelse og udvikling har også brug for realitetschok og fiaskoer