Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’
Det er svært at være imod, at Mette Frederiksen vil gøre mere for de børn, der vokser op i dysfunktionelle familier. Men bag statsministerens udmelding ligger ifølge professor i filosofi og pædagogik ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt først og fremmest en klassisk statsræson, der skal fremme sammenhængskraften
En række filosoffer og samfundstænkere har de seneste måneder i ætsende indlæg sat postmodernismen på anklagebænken, sigtet for snigmordet på den objektive sandhed og fremkomsten af fænomener som ’alternative fakta’ og ’fake news’. Uden postmodernismen ville Trump aldrig have været en mulighed, siger de. Men har de ret?
Med sin lille bog ’Kostelige kvinder’ søger professor Lars-Henrik Schmidt at skrive filosofisk på en anden måde end den gængse. Og det involverer kvinden
Lærerne er gået fra at være lokale ildsjæle og myndighedspersoner til at være lønarbejdere. Derfor er det blevet et legitimt krav, at de må arbejde mere – om det så løfter skolen eller ej, mener professor i uddannelsesfilosofi Lars-Henrik Schmidt
Canadiske Storms forældre, svenske 'Pops' forældre og senest den svenske daginstitution Egalia prøver alle at overskride kønsrollerne og lade børn være børn frem for piger og drenge. Men kan man lave et kønsneutralt barn? Vil man?
Er en rektor egenrådig, fyrer man ham. Men en usynlig rektor, som agerer forskerkollega duer heller ikke. Den rette rektor er en helt tredje figur: den opinionsstyrende rektor
Canadiske Storms forældre, svenske 'Pops' forældre og senest den svenske daginstitution Egalia prøver alle at overskride kønsrollerne og lade børn være børn frem for piger og drenge. Men kan man lave et kønsneutralt barn? Vil man?
Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’
Det er svært at være imod, at Mette Frederiksen vil gøre mere for de børn, der vokser op i dysfunktionelle familier. Men bag statsministerens udmelding ligger ifølge professor i filosofi og pædagogik ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt først og fremmest en klassisk statsræson, der skal fremme sammenhængskraften
Kernefamiliens værdier diskuteres heftigt i den offentlige debat. Diskussionen er ufrugtbar, langt fra ny, og kernefamilien har overlevet kritikken flere gange før. Familien er primært til for at sætte børn i verden, og den funktion er i dag indhyllet i en tyk fernis af værdier og ideologier, som det er på tide at skrælle af. Lad os befri den fra 250 år gamle idealer
Kvinderne er ikke mere undertrykte end manden, der fylder i fængslerne, depressionsstatistikkerne, på herbergerne og ikke kan finde sin plads, hverken i skolen eller i hjemmet
Flere timer, karakterer tidligere og offentliggørelse af test er nogle af de centrale dele af regeringens forslag til ny skolereform. Information har sat en skoleleder, en lærer, en elev og en forsker stævne på Søndermarksskolen på Frederiksberg for at høre, hvad de synes om udspillet
Tørre tæsk. Eftersidning. Sarkasme. Konkurrence. Placering i klassen efter faglig kunnen. Trusler. Respekt. Ligeværdighed. Nærvær. Evne til at forholde sig kritisk.
Listen over pædagogiske muligheder er lang...
Den klassiske mønsterbryder møder stolthed, når han fortæller om sit heroiske brud med sit opvækstmiljø. Den moderne mønsterbryder er derimod et ensomt menneske, der er os ligegyldig og halvpinlig at høre på
