Person

Lars-Henrik Schmidt

Nekrolog
13. september 2021

Farvel til en skikkelse af et særlig format: Lars-Henrik Schmidt er død

Med professor dr.phil. Lars-Henrik Schmidts alt for tidlige død siger det intellektuelle Danmark farvel til en tænker af den slags, man kan vente generationer på
Lars-Henrik Schmidt var en tænker af den slags, man venter generationer på at opleve. Han er død efter kort tids sygdom, 68 år gammel.
Feature
3. oktober 2020

Staten har altid forsøgt at styre nattelivet. Og nattelivet har altid vundet

Nattelivet er officielt afskaffet. Det er sket før i danmarkshistorien – men det er altid blomstret op igen, for vi har brug for det. Det er om natten, vi er intime, ekstatiske og irrationelle. Det er om natten, vi søger ud af vores skjul »som et rovdyr, der først kommer frem efter mørkets frembrud«. Spørgsmålet er, hvordan nattelivet kommer til at se ud efter coronakrisen?
Nattelivet er officielt afskaffet. Det er sket før i danmarkshistorien – men det er altid blomstret op igen, for vi har brug for det. Det er om natten, vi er intime, ekstatiske og irrationelle. Det er om natten, vi søger ud af vores skjul »som et rovdyr, der først kommer frem efter mørkets frembrud«. Spørgsmålet er, hvordan nattelivet kommer til at se ud efter coronakrisen?
Anmeldelse
25. januar 2020

Lars-Henrik Schmidts potentielt originale bog er smækfyldt med fejl

Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’
Forlaget U Press har fejlet totalt, da der hverken er blevet læst grundig korrektur eller arbejdet intenst med manuskriptet, skriver Steen Nepper Larsen i anmeldelsen af idéhistoriker Lars-Henrik Schmidts nye bog: 'Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik'. 
Interview
3. januar 2020

Filosof: Statsministerens håndsrækning til børnene er klassisk statstænkning

Det er svært at være imod, at Mette Frederiksen vil gøre mere for de børn, der vokser op i dysfunktionelle familier. Men bag statsministerens udmelding ligger ifølge professor i filosofi og pædagogik ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt først og fremmest en klassisk statsræson, der skal fremme sammenhængskraften
Mette Frederiksens nytårstale er ifølge Lars Henrik Schmidt en markering af, at der er noget i vores alle sammens velfærdsstat, nemlig børnene, der sorterer under statsmagten og ikke bare hører ind under familiens rettigheder. På billedet ses et barn på et behandlingshjem for spædbørn af alkoholikere og misbrugere.
Baggrund
15. april 2017

Har postmodernisterne banet vejen for Trump?

En række filosoffer og samfundstænkere har de seneste måneder i ætsende indlæg sat postmodernismen på anklagebænken, sigtet for snigmordet på den objektive sandhed og fremkomsten af fænomener som ’alternative fakta’ og ’fake news’. Uden postmodernismen ville Trump aldrig have været en mulighed, siger de. Men har de ret?
I sit senere værk ’The Impossible Exchange’ fra 2001 foreslog den postmoderne teoretiker Jean Baudrillard, at illusionen er et grundvilkår, og at man må forsone sig med meningsløsheden.

 

 
Nyhed
29. september 2016

Hvem bestemmer over døden i velfærdsstaten?

Ældre mennesker, der genoplives mod deres vilje, er beviser på, at døden ikke alene er et anliggende for den enkelte
Hvor man før i tiden tog personligt ansvar for sine ældre familiemedlemmer, er ældrepleje i dag noget, som de fleste udliciterer til det offentlige. Den udvikling, mener professor Thomas Ploug, kan være en medvirkende faktor til, at nogle ældre ser sig selv som en byrde og derfor ikke ser noget formål med deres liv.
Interview
31. august 2013

Man kan ikke sige: ’Jeg elsker dig lavt’

Med sin lille bog ’Kostelige kvinder’ søger professor Lars-Henrik Schmidt at skrive filosofisk på en anden måde end den gængse. Og det involverer kvinden
Ligestilling. Ligestillingsproblematikken kan reguleres retsligt. Men den er ikke afviklet på dannelsesniveauet, og det er der, konflikten nu udspiller sig, siger Lars-Henrik Schmidt.
Nyhed
4. december 2012

’Lærerne er de nemme skurke’

Lærerne er gået fra at være lokale ildsjæle og myndighedspersoner til at være lønarbejdere. Derfor er det blevet et legitimt krav, at de må arbejde mere – om det så løfter skolen eller ej, mener professor i uddannelsesfilosofi Lars-Henrik Schmidt
Baggrund
6. juli 2012

Lars-Henrik Schmidt: ’Alkohol er en stimulans og en gift’

Alkoholen har været afgørende for skabelsen af den vestlige kultur, mener forsker og filosof, Lars-Henrik Schmidt
For Lars-Henrik Schmidt har alkohol aldrig været noget fremmed i de miljøer, han er kommet i. Det har tværtimod været en del af hans dannelse, at alkoholen var der.
Leder
30. august 2011

Sider

  • Baggrund
    13. august 2011

    Kan man skabe et kønsneutralt barn?

    Canadiske Storms forældre, svenske 'Pops' forældre og senest den svenske daginstitution Egalia prøver alle at overskride kønsrollerne og lade børn være børn frem for piger og drenge. Men kan man lave et kønsneutralt barn? Vil man?
    Det er en hård sport. Man slår sig, får forrevet neglene, du får sår. Det er ikke så kønt altid, lyder Mads Nielsens (t.h.) forklaring på, at der ikke er nogen piger på skatebanen i Fælledparken.
  • Nekrolog
    13. september 2021

    Farvel til en skikkelse af et særlig format: Lars-Henrik Schmidt er død

    Med professor dr.phil. Lars-Henrik Schmidts alt for tidlige død siger det intellektuelle Danmark farvel til en tænker af den slags, man kan vente generationer på
    Lars-Henrik Schmidt var en tænker af den slags, man venter generationer på at opleve. Han er død efter kort tids sygdom, 68 år gammel.
  • Interview
    31. august 2013

    Man kan ikke sige: ’Jeg elsker dig lavt’

    Med sin lille bog ’Kostelige kvinder’ søger professor Lars-Henrik Schmidt at skrive filosofisk på en anden måde end den gængse. Og det involverer kvinden
    Ligestilling. Ligestillingsproblematikken kan reguleres retsligt. Men den er ikke afviklet på dannelsesniveauet, og det er der, konflikten nu udspiller sig, siger Lars-Henrik Schmidt.
  • Baggrund
    6. juli 2012

    Lars-Henrik Schmidt: ’Alkohol er en stimulans og en gift’

    Alkoholen har været afgørende for skabelsen af den vestlige kultur, mener forsker og filosof, Lars-Henrik Schmidt
    For Lars-Henrik Schmidt har alkohol aldrig været noget fremmed i de miljøer, han er kommet i. Det har tværtimod været en del af hans dannelse, at alkoholen var der.
  • Nyhed
    29. september 2016

    Hvem bestemmer over døden i velfærdsstaten?

    Ældre mennesker, der genoplives mod deres vilje, er beviser på, at døden ikke alene er et anliggende for den enkelte
    Hvor man før i tiden tog personligt ansvar for sine ældre familiemedlemmer, er ældrepleje i dag noget, som de fleste udliciterer til det offentlige. Den udvikling, mener professor Thomas Ploug, kan være en medvirkende faktor til, at nogle ældre ser sig selv som en byrde og derfor ikke ser noget formål med deres liv.
  • 19. juli 2005

    Befri familien!

    Kernefamiliens værdier diskuteres heftigt i den offentlige debat. Diskussionen er ufrugtbar, langt fra ny, og kernefamilien har overlevet kritikken flere gange før. Familien er primært til for at sætte børn i verden, og den funktion er i dag indhyllet i en tyk fernis af værdier og ideologier, som det er på tide at skrælle af. Lad os befri den fra 250 år gamle idealer
  • Anmeldelse
    25. januar 2020

    Lars-Henrik Schmidts potentielt originale bog er smækfyldt med fejl

    Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’
    Forlaget U Press har fejlet totalt, da der hverken er blevet læst grundig korrektur eller arbejdet intenst med manuskriptet, skriver Steen Nepper Larsen i anmeldelsen af idéhistoriker Lars-Henrik Schmidts nye bog: 'Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik'. 
  • 8. marts 2008

    Kvinder er ikke undertrykte

    Kvinderne er ikke mere undertrykte end manden, der fylder i fængslerne, depressionsstatistikkerne, på herbergerne og ikke kan finde sin plads, hverken i skolen eller i hjemmet
    Stereotyper: Den undertrykte mand er forvirret. Samfundet tynger ham med roller, han ikke føler sig hjemme i, men han mangler alternativet. Frigørelsen kommer først, når samfundet har accepteret manden for den, han er.