Person

Lars Qvortrup

Artikler
Kronik
20. oktober 2000

Mærk hulekunsten

Computerkunst er stadig mere for nørder end for ’rigtige’ kunstnere. Det viste Aalborg Universitets brogede computerkunst-konference om en kunst uden scene eller klimaks Det virtuelle rum Den fremmødte presse kunne tælles på en hånd og ultrakort kunne journalisterne karakteriseres som the men in black, da arrangementet Worldart i forrige uge blev afholdt på centeret Intermedia under Aalborg Universitet...
Kronik
9. juni 2000

Hurtigere, længereog bedre

Hvordan får vi computere og Internet med i den daglige undervisning? Og hvad stiller vi op med den opgavebank, som allerede nu er et rent slaraffenland for dem, der normalt skriver opgaver af? Det virtuelle rum Hurtigere, længere og bedre! Man skulle næsten tro, at det at bruge computere i undervisningsøjemed er en disciplin på det olympiske program...
Kronik
23. oktober 1999

En gave til venstrefløjen

Arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet og venstrefløjen har vundet. De har bare glemt det og tror, at solidaritet i dag kan fremmanes med røde faner og klassisk retorik. Det er forkert, i dag må solidaritet tage udgangspunkt i et fælles værdigrundvalg...
16. juli 1999

LÆSERDEBAT

Hilsen fra Spanien 10. JULI - Det spanske dagblad El País er ubetinget en af Spaniens tre-fire bedste aviser, og det må formodes at de af Informations læsere, som læser spansk og er interesseret i at fordybe sig i en spansk avis, i forvejen er bekendt med, hvad der stod om denne spanske avis i Information den 3...
Kronik
28. april 1999

On line med hammer-hajen

Informations-teknologien vender op og ned på forestillingerne om tid. Den sociale organisering af tiden har antaget nye former. Kampen om tiden indeholder en række myter, der må undersøges For to dage siden svømmede den 10,5 kg store hammerhaj med det pudsige hoved rundt i Den persiske Golf, uvidende om at en kok fra Danmark ville ringe til sin fiskehandler med nærkontakt til den lille stat Oman, for at bestille en frisk og usædvanlig fisk til en festmiddag...
29. marts 1999

Arbejdsgivere elsker fleksibilitet

At vi hellere skulle lave identiske, sorte Ford-T-biler hele livet - det er vel ikke modsætningen til den fleksibilitet, der sender os på arbejde døgnet rundt via internettet ARBEJDE Kære Lars Qvortrup...
Kronik
15. januar 1999

En ny tids dannelse

Hvor bliver det 'almenmenneskelige' af i den nye virkelighed? Ét samlet synspunkt kan nemlig ikke tænkes længere. Men alle kan - og bør - deltage i samtalen Hvad er det for et samfund vi er på vej ind i? Og hvad skal vi mene om det og stille op med det? Er det 'info-samfundet', sådan som Lone Dybkjær og Søren Christensen på vegne af Forskningsministeriet erklærede i 1994? Er det den utopiske 'globale landsby', hvor alle - hvis ellers båndbredden er stor nok - er naboer til alle, sådan som amerikanske info-guruer som Dertouzos (med bogen What Will Be fra 1997) og Negroponte (Det digitale liv, 1996) - og herhjemme, i bogen Stedet som ikke er (1997), Tor Nørretranders - påstår? Eller er det tværtimod det endelige globale kollaps med 'cyberworld', sådan som franskmanden Paul Virilio - i det mindste ifølge Informations Erik Kjær Larsen - synes at mene? Er det, med et udtryk af Bill Gates (The Road Ahead fra 1995) 'friktionsløs kapitalisme', eller er det tværtimod en kapitalisme, hvis grundlæggende 'systemfejl' først nu afsløres? Er vi, som den tyske sociolog Ulrich Beck foreslår, på vej ind i et 'risikosamfund'? Eller bør dette samfund, som den spansk-amerikanske sociolog Manuel Castells i sit kolossale trebindsværk fra 1996-98 på i alt 1...
7. april 1998

Konfliktsky kunstkollision

Småt med sammenstød på det hyperkomplekse Art Crash-symposium i Århus KOMMENTAGE De små sko var lagt på hylden, da Kulturhus Århus i fredags åbnede udersøgelses- og formidlings-projektet Art Crash med to dages massivt, internationalt symposium i Musikhuset i Århus...

Sider

  • 2. januar 2006

    Anerkendelsens tre dimensioner

    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  • Baggrund
    21. august 2009

    Skolen skaber selv sine utilpassede elever

    Lærere fokuserer på at give eleverne selvværd og lære dem at styre sig selv. Men hvad med de elever, der savner autoritet og ikke passer ind i rollen som 'den gode elev'?
    Lærerrolle. Den moderne folkeskolelærer er antiautoritær og fokuserer i høj grad på elevernes følelser for at styre dem i en retning, der fremstår som værende i elevens egen interesse. Idealet er, at eleverne ikke bare gør, hvad der bliver sagt, men at de selv har lyst til at gøre det. Det er en form for psykologisk magtudøvelse, lyder det fra kritikere, 
 der opfordrer lærerene til at stå ved den magt, de har.
  • Baggrund
    5. november 2009

    Religionskrig?

    Der er langtfra enighed om, hvad religionskritik er for en størrelse. Her er buddene i en række aktuelle bøger om emnet
    Skærpelse. Indtil for nogle år siden foregik den største del af diskussionen mellem troende og ikke-troende som regel på en rimelig civiliseret måde. Man var uenige, men kunne samtale uden at latterliggøre eller dæmonisere hinanden. 
 På det seneste er der blevet langt mellem den slags dialoger. Tonen er blevet skærpet betydeligt.
  • Anmeldelse
    19. juli 2003

    Med henvisning til fremtiden

    Qvortrup har leveret et gennemarbejdet og spændende bud på, hvordan man i samfundsdebatten kommer ud over at diskutere vores aktuelle samfund med ord, der henviser til fortiden Ny bog Af Carsten Jensen Hvad er et navn? spurgte Shakespeare engang...
  • 7. december 2007

    Forskning dømmer en af skolens helligste køer til slagtebænken

    Er lektielæsningen godt for læringsprocessen, eller reproducerer hjemmearbejdet bare det gamle industrisamfunds effektivitetskrav?
    Gammel vane? Det er urimeligt bevidstløst at fortsætte med lektielæsningen, når den positive effekt ikke kan dokumenteres, siger professor Per Fibæk Laursen, DPU, om den amerikanske forskning. Han efterlyser øget forskning.
  • Kommentar
    14. november 2007

    Friværdi er kulturpolitik

    Iscenesættelserne som grosserer og dumt svin trives fint rundt i landet - der er masser af celebre villaer med cirkelformede indkørsler
  • Skole
    17. februar 2021

    Ny undersøgelse: Hver fjerde elev i 3. til 9. klasse kan ikke følge med i hjemmeundervisningen

    Hjemmeundervisningen er et af de største skoleeksperimenter i nyere tid. Nu begynder den første forskning om vinterens nedlukning af rulle ind. Resultaterne fra en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet peger på, at eleverne har svært ved at følge med og mangler kontakt til læreren
    Da skolerne genåbnede efter forårets nedlukning i april sidste år, blev 5.-klasserne her instrueret i nye forholdsregler i klasselokalet.