Person

Lars Skinnebach

Artikler
Kommentar
18. februar 2022

Der er masser af god »dårlig litteratur« om klimakrisen, så vent ikke på »den gode«

Hvorfor er det død og pine socialrealismen, hverdagsdramaet eller køkkenvasklitteraturen, der skal bære ansvaret for at kickstarte den offentlige samtale om klima? Det spørger ph.d.-studerende Karl Emil Rosenbæk om som svar på et essay af forfatter Trine Andersen om klimakrise og litteratur
»Hvis den gode litteratur virkelig er at forstå som en ubevægelig størrelse, ja, så må vi bare flytte os derhen, hvor klimalitteraturen rent faktisk sker,« skriver Karl Emil Rosenbæk, som forsker i samtidig dansk og norsk olielitteratur.
Anmeldelse
18. februar 2022

Alt, hvad Skinnebach poetisk set har at byde på, drukner i proklamationer og visuel støj

Digteren Lars Skinnebach optræder desværre igen i et uskønt og skingert kompagniskab med multikunstneren Goodiepal. Og som om dette ikke var nok, anbefaler forlaget bogens læsere at lytte til albummet ’Bananskole-Dage’
Digteren Lars Skinnebach optræder desværre igen i et uskønt og skingert kompagniskab med multikunstneren Goodiepal. Og som om dette ikke var nok, anbefaler forlaget bogens læsere at lytte til albummet ’Bananskole-Dage’
Klumme
8. november 2021

Måske er det den klimapolitiske kunst, der skal ændre verden

Førhen så jeg det som en virkelighedsfjern yderposition at kræve af kunsten, at den skulle beskæftige sig med klimakrisen. Men klimakrisen påvirker ikke bare klodens tilstand, den har også udfordret mit blik på kunsten og dens potentiale, skriver forfatter Nanna Goul
For en uges tid siden klippede 15 forfattere og kunstnere – deriblandt Ursula Andkjær Olsen – deres hår af foran klimaministeriet i et sorgritual om den manglende handling mod klimaforandringerne.
Anmeldelse
28. juni 2021

Goodiepal har en legende, faktisk barnlig, tilgang til tidens varme politiske kartofler

På Goodiepals band GP&PLS’ nye album ’Bananskole Dage’ myldrer det med så effektfulde ord, spydige stemmer, forskellige fløjter, rumpenissekor og lollede optrin, at det føles som at få væltet en kæmpestor opslagstavle ned over sig
Albumcoveret til Goodiepals band GP&PLS’ ’Bananskole Dage’.
Podcast
29. april 2020

Podcast: Dansk litteratur 2000-2019 fortalt gennem de vigtigste begivenheder

Informations nye litteraturpodcast fortæller dansk litteraturhistorie fra 2000 til 2019 gennem de vigtigste begivenheder. Lyt her eller i din foretrukne podcastafspiller
Informations nye litteraturpodcast fortæller dansk litteraturhistorie fra 2000 til 2019 gennem de vigtigste begivenheder. Lyt her eller i din foretrukne podcastafspiller
Interview
3. januar 2020

Tre kritikere satte sig for at skrive 20 års dansk litteraturhistorie. Her gør de status over forsøget

Sidste punktum er sat i Informations forsøg på at skrive det 21. århundredes danske litteraturhistorie, og de tre kritikere bag serien ’20 før 20’, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Tue Andersen Nexø og Erik Skyum-Nielsen, gør status over forsøget på at skrive litteraturhistorie ud fra begivenheder
Sidste punktum er sat i Informations forsøg på at skrive det 21. århundredes danske litteraturhistorie, og de tre kritikere bag serien ’20 før 20’, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Tue Andersen Nexø og Erik Skyum-Nielsen, gør status over forsøget på at skrive litteraturhistorie ud fra begivenheder
Baggrund
15. november 2019
Fra 2000-2010. Dansk litteraturhistorie kort fortalt
Essay
8. november 2019

I 2010 fik vi økologisk digtning, da klimakrisen meldte sin ankomst i dansk litteratur

Hvordan er det lige, digte og romaner skal hjælpe os med at konfrontere det 21. århundredes største trussel? Det spørgsmål blev presserende i 2010 og årene efter, da klimakrisen holdt sit indtog i dansk litteratur
Lars Skinnebach erklærer i 2010, at han i lyset af den økologiske krise vil opgive forestillingen om det litteræres autonomi. Kunsten kunne ikke længere nøjes med at være noget i sig selv.
Essay
20. september 2019

I 2003 begyndte sproget at lyde som en ødelagt båndoptager

Forfatteren Lars Skinnebach læser sine digte op på en hidtil uhørt måde. Som en stukket gris. Året er 2003
Forfatteren Lars Skinnebach læser sine digte op på en hidtil uhørt måde. Som en stukket gris. Året er 2003
Anmeldelse
29. december 2018

Sex, moderskab og nøgne sønner: Her er årets 10 vigtigste kunstnerbøger

Hvad er en kunstnerbog? Og hvad handler de om for tiden? Kunstredaktøren har læst sig gennem årets høst og udvalgt de 10 bedste. Særligt moderfiguren er under kritisk og kærlig behandling i en række helt nye udgivelser

Sider

  • Podcast
    29. april 2020

    Podcast: Dansk litteratur 2000-2019 fortalt gennem de vigtigste begivenheder

    Informations nye litteraturpodcast fortæller dansk litteraturhistorie fra 2000 til 2019 gennem de vigtigste begivenheder. Lyt her eller i din foretrukne podcastafspiller
    Informations nye litteraturpodcast fortæller dansk litteraturhistorie fra 2000 til 2019 gennem de vigtigste begivenheder. Lyt her eller i din foretrukne podcastafspiller
  • Essay
    8. november 2019

    I 2010 fik vi økologisk digtning, da klimakrisen meldte sin ankomst i dansk litteratur

    Hvordan er det lige, digte og romaner skal hjælpe os med at konfrontere det 21. århundredes største trussel? Det spørgsmål blev presserende i 2010 og årene efter, da klimakrisen holdt sit indtog i dansk litteratur
    Lars Skinnebach erklærer i 2010, at han i lyset af den økologiske krise vil opgive forestillingen om det litteræres autonomi. Kunsten kunne ikke længere nøjes med at være noget i sig selv.
  • Baggrund
    20. august 2009

    Litteraturens vrede stemmer

    Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
    Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
  • Nyhed
    6. maj 2011

    Kan litteraturen ændre samfundet?

    Der er visse tegn på, at klimakrise, krige og økonomisk krise bringer ny samfundskritisk litteratur frem i lyset
    Der er visse tegn på, at klimakrise, krige og økonomisk krise bringer  ny samfundskritisk litteratur frem  i lyset
  • Anmeldelse
    6. marts 2018

    Skinnebachs digte møder en hel del støj i hans nye genreblandende objekt

    Lars Skinnebachs nye, posthumane digte er gennemgående ret tynde – men de får heller ikke en kinamands chance i provokunstnervennens både Ankeranstrengte og anstrengende opsætning
    Digteren Lars Skinnebach har udgivet en ny digtsamling, der ifølge Informations anmelder overdøves af illustrationerne i bogen.
  • Klumme
    8. november 2021

    Måske er det den klimapolitiske kunst, der skal ændre verden

    Førhen så jeg det som en virkelighedsfjern yderposition at kræve af kunsten, at den skulle beskæftige sig med klimakrisen. Men klimakrisen påvirker ikke bare klodens tilstand, den har også udfordret mit blik på kunsten og dens potentiale, skriver forfatter Nanna Goul
    For en uges tid siden klippede 15 forfattere og kunstnere – deriblandt Ursula Andkjær Olsen – deres hår af foran klimaministeriet i et sorgritual om den manglende handling mod klimaforandringerne.
  • Kommentar
    18. februar 2022

    Der er masser af god »dårlig litteratur« om klimakrisen, så vent ikke på »den gode«

    Hvorfor er det død og pine socialrealismen, hverdagsdramaet eller køkkenvasklitteraturen, der skal bære ansvaret for at kickstarte den offentlige samtale om klima? Det spørger ph.d.-studerende Karl Emil Rosenbæk om som svar på et essay af forfatter Trine Andersen om klimakrise og litteratur
    »Hvis den gode litteratur virkelig er at forstå som en ubevægelig størrelse, ja, så må vi bare flytte os derhen, hvor klimalitteraturen rent faktisk sker,« skriver Karl Emil Rosenbæk, som forsker i samtidig dansk og norsk olielitteratur.
  • 8. januar 2009

    Og bagved bruser havet

    En række fremtrædende danske forfattere har valgt at skifte storbytilværelsen i København ud med det stille liv i Sønderho på Fanø. Her danser de folkedans med de lokale og nyder arbejdsroen og de åbne vidder langt fra hovedstadens litterære cirkler
    For digteren Lone Hørslev blev et ophold i Julius Bomholts legatbolig på Fanø til en permanent adresse på øen. Det samme er sket for flere andre forfattere og derfor kaldes huset i daglig tale for digterfælden.