Person

Lene Kaaberbøl

Artikler
Essay
14. oktober 2022

Fantasy minder os om, at det hele faktisk er noget, vi har fundet på

Den fantastiske genre er virkeligheden i et spejl, der viser os furerne i humanismens ansigt og civilisationens tynde hud.
Den fantastiske genre er virkeligheden i et spejl, der viser os furerne i humanismens ansigt og civilisationens tynde hud.
Feature
6. december 2019

Det 21. århundredes børnelitteratur er fyldt med alvor. Her er de ti bedste bøger

Det er blevet en alvorlig sag at skrive børnelitteratur for børn, selv når det skal være sjovt
Det er blevet en alvorlig sag at skrive børnelitteratur for børn, selv når det skal være sjovt
Podcast
25. januar 2019

To præsidenter i Venezuela, en børnefilm om skam og feudalisme, Huawei og ensomme rigmænd i Davos

I ugens Radio Information når vi vidt omkring. Fra kinesiske interesser i det danske telenet, over Skammerens Datter og til den tilspidsede politiske situation i Venezuela. Og så har Lykkeberg optur over, at de rige må nøjes med deres eget selskab i det snedækkede Davos
I ugens Radio Information når vi vidt omkring. Fra kinesiske interesser i det danske telenet, over Skammerens Datter og til den tilspidsede politiske situation i Venezuela. Og så har Lykkeberg optur over, at de rige må nøjes med deres eget selskab i det snedækkede Davos
Anmeldelse
25. januar 2019

’Skammerens datter II’ er en stærk genrefilm, men ikke så meget mere end det

Historien om skammerens datter handler om skammens civiliserende egenskaber og de grænseløse drømmes farer og nødvendighed og kan fortælle os en masse om, hvorfor begge dele er nødvendige, når man opbygger et samfund. Men den anden film baseret på Lene Kaaberbøls romanserie er mest interesseret i at lave en genrebevidst eventyrfilm. Det gør den til gengæld godt
Jakob Oftebro er den modvillige helt Nicodemus og Rebecca Emilie Sattrup er Skammerens datter, Dina, der er splittet mellem sin mors og fars magiske evner.
Baggrund
17. august 2018

På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
Interview
4. april 2015

Læserne spørger: Lene Kaaberbøl

»Uhygge – i bøger og på film – er godt, fordi den virker farlig uden rent faktisk at være en trussel mod liv og lemmer. Den træner os i at håndtere følelser, vi normalt betragter som negative – sorg, angst, forskrækkelse«
Lene Kaaberbøl er født 1960 og vokset op i Malling uden for Aarhus. Hun debuterede som 15-årig og kan i år fejre 40-års-forfatterjubilæum. Kendt for bøgerne om ’Skammerens datter’, ’Katriona’-serien og ’Vildheks’ 1-6. Desuden de historiske kriminalromaner ’Kadaverdoktoren’ og ’Det levende kød’ og krimiserien om Nina Borg, bl.a. ’Drengen i kufferten’, sammen med Agnete Friis. Lene Kaaberbøl bor og arbejder på øen Sark.
Anmeldelse
2. november 2013

Teenage-teatret er en app til livet

Ungdomsteatret tør sige ting, som ingen ellers siger højt. Med kroppen og komplekserne i navlehøjde – og med visuelle manualer til det svære og til sex. Derfor er teatret for tweens og teens også en vigtig inspirator for voksenteatret
Det groteske stortrives i forestillingen ’Kød og Blod’, hvorTeatret Graense-Loes ikke nøjes med at tale om sex. Nej, her forstørres drømmen om en kæmpepik så vildt, at  det eftertragtede blowjob slet ikke kan lade sig gøre. Den slags ser man altså ikke i voksenteatret – endnu.
Anmeldelse
12. april 2013

Rædselskabinet for feminister

Lene Kaaberbøls nye kriminalroman har lidt for meget karakter af rædselskabinet for feminister, men det kommer man over, for ’Det levende kød’ er også charmerende, velskrevet og herligt gruopvækkende.
Baggrund
19. marts 2010

Må man slukke lyset, før det er blevet tændt?

Flere og flere forfattere fortæller dystre eller sørgelige historier for børn om for eksempel selvmord, vold mellem børn og aborter. Det ender ikke altid godt i den virkelige verden, men skal det afspejles i børnelitteraturen? Men skal man tage introducere børn til en voksenverden eller skærme dem fra den?
Flere og flere forfattere fortæller dystre eller sørgelige historier for børn om for eksempel selvmord, vold mellem børn og aborter. Det ender ikke altid godt i den virkelige verden, men skal det afspejles i børnelitteraturen? Men skal man tage introducere børn til en voksenverden eller skærme dem fra den?