Person

Leonora Christina Skov

Anmeldelse
23. april 2021

Hævnen er temmelig kedelig i Leonora Christina Skovs nye bog

’Hvis vi ikke taler om det’ er, ud over 30 siders vigtig udforskning af en gråzone og en #MeToo-episode, omtrent 330 siders opremsning af læsere, der har grædt til Leonora Christina Skovs bøger
’Hvis vi ikke taler om det’ er, ud over 30 siders vigtig udforskning af en gråzone og en #MeToo-episode, omtrent 330 siders opremsning af læsere, der har grædt til Leonora Christina Skovs bøger
Klumme
21. februar 2020

Uforsonlige moderportrætter tegner tidens litteratur: Så tal dog ordentligt om din mor

Tidens hårde moderportrætter ser ofte guder, der skal rives ned, frem for at se mennesker i dyb vildrede. Det er ikke på mode at respektere sine forældre, at være tilgivende og storsindet. Men at det er farligt at dømme andre mennesker, gælder vel også her, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
Leonora Christina Skov er en modig forfatter, der har betalt en høj personlig pris. Hendes bog 'Den der lever stille' har dog den svaghed, at moren beskrives næsten entydigt kritisk, skriver Katrine Wiedemann i denne klumme.
Kommentar
10. januar 2020

Information forbigår fællesskabet i sin nye litteraturhistorie

Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden
Ifølge en avantgardistisk tankegang er formålet med avantgarden (fortroppen), at den går først ind i junglen, hvor den hugger nye stier og rydder ny jord, som masserne så senere kan ankomme til. Sådan var det i hvert fald engang. I dag virker det desværre til, at avantgarden har glemt at se sig tilbage i årevis.
Folk
13. september 2019

FOLK

FOLK fra dagens avis
Folk
2. februar 2019

FOLK

FOLK fra dagens avis
Analyse
23. marts 2018

Det, der gør børnelitteratur til kunst, er også det, der gør voksenlitteratur til kunst

Man kan blive klogere på børnelitteraturens egenart ved at sammenligne Leonora Christina Skovs ’Den, der lever stille’ med børneudgaven af samme historie i ’Glashuset’ fra 2008
Det er bemærkelsesværdigt at af Leonora Christina Skovs to bøger med den samme kernehistorie, er det børnebogen Glashuset, der er den mest kunstneriske.
Anmeldelse
13. januar 2018

Det stille liv kan være mere sårende end mange ord

Leonora Christina Skovs nye erindringsroman, ’Den, der lever stille’, beskriver en familie, der vist elsker hinanden, men ikke kan udtrykke det. Interessant læsning for alle, der stadig tror, at en lesbisk datter, født i 1970’erne, ikke kan få forældre til at løfte et øjenbryn
Er forældres hensyn til deres eget stille liv vigtigere end at acceptere deres flamboyante datter som den, hun er? – Sådan lyder det implicitte spørgsmål i ’Den, der lever stille’.
Klumme
13. januar 2018

Dom over værk

To anmeldere har læst Leonora Christina Skovs nyeste roman Den, der lever stille. De er begge ret glade for bogen, men de har begge deres forbehold over for et bestemt træk ved den
Foto
6. januar 2018

Iscenesat: Leonora Christina Skov

Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille
Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, 
hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille
Anmeldelse
9. maj 2015

Genrelitteraturens party girl

Leonora Christina Skovs sætter sin signatur på en velkendt genre ved at være et temperamentsfuldt verdensleksikon med antennerne ude
Leonora Christina Skovs sætter sin signatur på en velkendt genre ved at være et temperamentsfuldt verdensleksikon med antennerne ude

Sider

  • Anmeldelse
    23. april 2021

    Hævnen er temmelig kedelig i Leonora Christina Skovs nye bog

    ’Hvis vi ikke taler om det’ er, ud over 30 siders vigtig udforskning af en gråzone og en #MeToo-episode, omtrent 330 siders opremsning af læsere, der har grædt til Leonora Christina Skovs bøger
    ’Hvis vi ikke taler om det’ er, ud over 30 siders vigtig udforskning af en gråzone og en #MeToo-episode, omtrent 330 siders opremsning af læsere, der har grædt til Leonora Christina Skovs bøger
  • Anmeldelse
    13. januar 2018

    Det stille liv kan være mere sårende end mange ord

    Leonora Christina Skovs nye erindringsroman, ’Den, der lever stille’, beskriver en familie, der vist elsker hinanden, men ikke kan udtrykke det. Interessant læsning for alle, der stadig tror, at en lesbisk datter, født i 1970’erne, ikke kan få forældre til at løfte et øjenbryn
    Er forældres hensyn til deres eget stille liv vigtigere end at acceptere deres flamboyante datter som den, hun er? – Sådan lyder det implicitte spørgsmål i ’Den, der lever stille’.
  • 28. februar 2008

    Store, hvide heteroseksuelle man

    Det er da en genial form for magtudøvelse at degradere modpartens indvendinger til ren klynk
    Karrierelebbe er Leonora Christina Skov bl.a. blevet kaldt, men det er sjovt nok mænd, der kalder hende det.
  • Klumme
    21. februar 2020

    Uforsonlige moderportrætter tegner tidens litteratur: Så tal dog ordentligt om din mor

    Tidens hårde moderportrætter ser ofte guder, der skal rives ned, frem for at se mennesker i dyb vildrede. Det er ikke på mode at respektere sine forældre, at være tilgivende og storsindet. Men at det er farligt at dømme andre mennesker, gælder vel også her, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
    Leonora Christina Skov er en modig forfatter, der har betalt en høj personlig pris. Hendes bog 'Den der lever stille' har dog den svaghed, at moren beskrives næsten entydigt kritisk, skriver Katrine Wiedemann i denne klumme.
  • Klumme
    13. januar 2018

    Dom over værk

    To anmeldere har læst Leonora Christina Skovs nyeste roman Den, der lever stille. De er begge ret glade for bogen, men de har begge deres forbehold over for et bestemt træk ved den
  • Kommentar
    10. januar 2020

    Information forbigår fællesskabet i sin nye litteraturhistorie

    Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden
    Ifølge en avantgardistisk tankegang er formålet med avantgarden (fortroppen), at den går først ind i junglen, hvor den hugger nye stier og rydder ny jord, som masserne så senere kan ankomme til. Sådan var det i hvert fald engang. I dag virker det desværre til, at avantgarden har glemt at se sig tilbage i årevis.
  • Anmeldelse
    14. september 2012

    Uperfekt på den uperfekte måde

    Der er en del, der irriterer ved læsningen af Leonora Christina Skovs nye roman ’Førsteelskeren’: utroværdige punk-attituder, didaktiske dialogafbrydelser og umotiverede nøgleromansmomenter
  • Analyse
    23. marts 2018

    Det, der gør børnelitteratur til kunst, er også det, der gør voksenlitteratur til kunst

    Man kan blive klogere på børnelitteraturens egenart ved at sammenligne Leonora Christina Skovs ’Den, der lever stille’ med børneudgaven af samme historie i ’Glashuset’ fra 2008
    Det er bemærkelsesværdigt at af Leonora Christina Skovs to bøger med den samme kernehistorie, er det børnebogen Glashuset, der er den mest kunstneriske.