Person

Lilian Munk Rösing

Litteraturkritik
20. august 2021

Fem anmeldelser af Lone Hørslevs nye roman, fem vidt forskellige domme

Er ens uddannelsesbaggrund også lig med ensrettede anmeldelser? Trods ens udgangspunkt i uddannelse er der langt fra enighed hos anmelderne, om hvorvidt Lone Hørslevs nye roman ’Halvt i himlen’ er en vellykket historisk skildring eller kunstnerisk uambitiøs
Er ens uddannelsesbaggrund også lig med ensrettede anmeldelser? Trods ens udgangspunkt i uddannelse er der langt fra enighed hos anmelderne, om hvorvidt Lone Hørslevs nye roman ’Halvt i himlen’ er en vellykket historisk skildring eller kunstnerisk uambitiøs
Anmeldelse
23. april 2021

’Kaplevej 97’ er en lille perle af en bog om kærligheden til tingene

Lilian Munk Rösing har skrevet en bog om en verden, som ikke længere findes, men alligevel er der
I sin nye bog Kaplevej 97 dedikerer Lilian Munk Rösing sig til de ting, der fandtes i hendes mormors og mormorens to søstres hus.
Interview
15. februar 2020

Kurator for SMK-udstilling: Det er en fornyelse ikke at tale om Anna Ancher som kvindekunstner

I en anmeldelse fredag problematiserer Informations kunstanmelder Rune Gade, at Statens Museum for Kunst har sat maleren Anna Anchers køn i skyggen i den hidtil største udstilling af hendes værker. Vi har spurgt udstillingens kurator, en Ancher-kender og en leder af en kunsthal, om kunst og køn skal skilles ad
I en anmeldelse fredag problematiserer Informations kunstanmelder Rune Gade, at Statens Museum for Kunst har sat maleren Anna Anchers køn i skyggen i den hidtil største udstilling af hendes værker. Vi har spurgt udstillingens kurator, en Ancher-kender og en leder af en kunsthal, om kunst og køn skal skilles ad
Anmeldelse
14. september 2019

Det seksuelle som notorisk utilfredsstillet begær

Hvad er sex? Spørgsmålet er uomgængeligt for alle levende, begærende og tænkende mennesker og titlen på den slovenske filosof Alenka Zupančičs nye bog. Sjældent har jeg læst et så filosofisk og eksistentielt udfordrende, men også vildt irriterende værk
Baggrund
10. maj 2019

Grådlabil anmelder: »Det kan aldrig være en garant for æstetisk kvalitet, at noget får os til at græde«

Vi ved, at en film er god, når en anmelder skriver, at den fik hende til at knibe en tåre. Men hvis kunstnere spekulerer i at producere tårepersere ud fra helt nøgterne parametre og med henblik på at sælge billetter, hvordan kan kritikeren så vide, om hendes gråd er uforfalsket eller fremkaldt af simpel manipulation? Og er det overhovedet professionelt at græde over kunst? I vores serie om grådkultur er vi nået til: kulturkritikken
Vi ved, at en film er god, når en anmelder skriver, at den fik hende til at knibe en tåre. Men hvis kunstnere spekulerer i at producere tårepersere ud fra helt nøgterne parametre og med henblik på at sælge billetter, hvordan kan kritikeren så vide, om hendes gråd er uforfalsket eller fremkaldt af simpel manipulation? Og er det overhovedet professionelt at græde over kunst? I vores serie om grådkultur er vi nået til: kulturkritikken
Kommentar
6. december 2018

Kunsten er ikke hævet over identitetspolitikken

Det er et problem for kunsten og litteraturen, at den kommer til at understøtte de magtforhold, der er i samfundet
Leder
17. november 2018

Kunstsamtaler må ikke være bange for identitetspolitik

Når nu kunsten også er identitetsundersøgelse og en måde at nå hinanden på kryds og tværs af erfaringer, tid og kulturel baggrund, bør vi også snakke om identitet. Ikke om hvad man må og ikke må, for man må alt – men om, hvad situationsfornemmelse og indføling betyder for resultatet
Interview
13. november 2018

Alle kunstnere må kunne skildre alle erfaringer, men …

Et af litteraturhistoriens bedste kvindeportrætter er skrevet af en mand, siger litteraten Lilian Munk Rösing, der principielt mener, at alle forfattere til alle tider må kunne skrive om alle andre end sig selv. Alligevel sad hun tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen, da hun for nogle år siden læste en roman om en kz-fange, der er skrevet af en forfatter, som aldrig har været der
Et af litteraturhistoriens bedste kvindeportrætter er skrevet af en mand, siger litteraten Lilian Munk Rösing, der principielt mener, at alle forfattere til alle tider må kunne skrive om alle andre end sig selv. Alligevel sad hun tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen, da hun for nogle år siden læste en roman om en kz-fange, der er skrevet af en forfatter, som aldrig har været der