I perioder mellem 2013 og 2017 var Linda Boström Knausgård tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, hvor hun blev behandlet med elektrochok. Med udgangspunkt i disse perioder har hun skrevet sin hidtil mest selvbiografiske roman, som også er en hårdtslående kritik af den svenske psykiatri, et sorgarbejde og et forsøg på at genkalde nogle af de minder, hun har mistet
Linda Boström Knausgård følger 12-årige Anna i en blanding af myte og psykologisk-realistisk skildring gennem en faderbinding og en blæksort depression. Det er stærkt, bevægende, morsomt – især hvor romanen er enklest
Trøst kan betyde meget — og for nogle noget negativt. Trøst kan findes mange steder, også i litteraturen, hvor det også kan være en stemme, der ikke nødvendigvis skriver noget trøsterigt, der trøster
Linda Boström Knausgård følger 12-årige Anna i en blanding af myte og psykologisk-realistisk skildring gennem en faderbinding og en blæksort depression. Det er stærkt, bevægende, morsomt – især hvor romanen er enklest
Trøst kan betyde meget — og for nogle noget negativt. Trøst kan findes mange steder, også i litteraturen, hvor det også kan være en stemme, der ikke nødvendigvis skriver noget trøsterigt, der trøster
I perioder mellem 2013 og 2017 var Linda Boström Knausgård tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, hvor hun blev behandlet med elektrochok. Med udgangspunkt i disse perioder har hun skrevet sin hidtil mest selvbiografiske roman, som også er en hårdtslående kritik af den svenske psykiatri, et sorgarbejde og et forsøg på at genkalde nogle af de minder, hun har mistet