Person

Line Knutzon

’Livstidsgæsterne’ bliver til rammende replikker om dig og mig på Betty Nansen Teatret

Elisa Kragerups iscenesættelse får os til at skraldgrine over Line Knutzons ’Livstidsgæsterne’, der er en insisterende hyldest til meningsløsheden

Tid er som bekendt penge. Og på Betty Nansen har de fået begge dele »til at dumme sig«

Det sidste punktum i manuskriptet er langt fra blevet sat, og 90 procent af alle forsøg er kasseret, da Information for tredje gang er forbi Betty Nansens workshops for at følge deres kollektive arbejdsproces. Men det ufærdige og det kasserede er også pointen med det hele – og netop det, som en masse fondspenge giver mulighed for

Efter nedlukningen spirer kollektivet på Betty Nansen Teatret igen. Men det er instruktøren, der taler højest

På Betty Nansen Teatret arbejder de med en mere kollektiv arbejdsproces, end hvad der sædvanligvis er muligt på et institutionsteater. Det giver alle en stemme i processen, fortæller de her i andet kapitel af Informations føljeton fra Betty Nansen Teatret. Men er det også et brud med teaterets traditionelle rollefordeling?

På Betty Nansen Teatret tror de på, at man som kollektiv er endnu bedre, end man er gode tilsammen

Er en kollektiv mavefornemmelse noget, man kan skabe på kommando? På Betty Nansen Teatret gør de forsøget og Information følger processen. I februar var vi til workshop en tidlig lørdag morgen på forestillingen ’Livstidsgæsterne’ og lærte, at det at arbejde kollektivt både kan være givende og halvforfærdeligt for de involverede

Det giver god mening at teaterfortolke ’Frit flet’ frit – men ikke når man gør det så løst

Man kan opfatte tidens mange teaterversioneringer af bøger, film og tv-serier som udtryk for manglende nytænkning på bekostning af ny dramatik. Men det kan sagtens være nytænkende at hente inspiration fra andre fortælleformer – ikke mindst når forlægget er den viltre, originale fællesbog ’Frit flet’. Desværre er Sort/Hvid og Mungo Park Koldings versionering fladt fortolket og uklar
Ugen på kulturgangen

Hvad har politikeren Klaus Riskær og kunstneren Albert Mertz tilfælles?

En del, lyder svaret i kunstredaktørens analyse af den nye partiformands valgplakat, som indvarsler en sammensmeltning af blå og røde linjer. Desuden letter vi på hatten til modeskaberikonet Karl Lagerfeld, der netop er død, til trendsættermediet Vice, der snart går i graven, og til tegneseriebutikken Fantask, der i ugens løb fik hjertestop og blev genoplivet af 2.165 nostalgiske donorer

Der mangler noget Line Knutzon i Mungo Parks opsætning af ’Camille Clouds brevkasse’

Mungo Parks teaterversion af ’Camille Clouds brevkasse’ hylder Line Knutzons successatire på tidens selvtilstrækkelige selvhjælpsånd og har sine morsomme momenter. Men et rigtigt skarpt spin-off er stykket ikke. Det kunne også have heddet ’Mens vi venter på Camille Cloud’
Ugen på kulturgangen

Egentlig brød Mærsk Mc-Kinney Møller sig ikke om opera

Et socialt spil med nazikort og et nedslående resultat af forskningen i overlevelseschancerne i ’Game of Thrones’ har i denne uge optaget kulturredaktionen, der allerede har lagt to gaver ind under juletræet på redaktionen: en nyudgivet metaopera om tilblivelsen af Mærsks operahus på Holmen og to hidtil glemte lydværker af kunstneren Lene Adler

I 2017 gik der halvhjertet hybrid og kaotisk collage i litteraturen

De overordnede kodeord i det slappe litteraturår 2017 blev, tematisk set, flygtninge, oprør, sorg og dystopi, men samtidig, formmæssigt set, såvel mammutformat som collage og kaos

Økonomerne spørger kunstnerne: Hvordan skaber vi åbenhed?

Hvordan skaber vi åbenhed omkring de økonomiske prioriteter, der under alle omstændigheder træffes, og som i dag kun gøres implicit eller i det skjulte?

Sider

Mest læste

  1. Danmarks bedste absurdist, Line Knutzon, udgiver den fiktive (og nederdrægtige! Så er det sagt) selvhjælpsgurus Camille Clouds brevkasse i bogform. Bag brevene står en lang række grotesk sjove personager med cirka én egenskab (og et deraf afledt problem) hver. Det er tilpas ude af proportioner og derfor rigtig sjovt
  2. Temperamentsfuld. Dramatiker Line Knutzon har altid haft en kraftig lortedetektor, når det angår løgn og spil mellem mennesker, og netop i den detektor har hendes egen vrede rod. Men egentlig er hun ikke et særlig vredt menneske, hun har bare temperament
  3. Fænomenet 'storytelling' får nu sin egen uddannelse i København. En skeptiker peger på, at den populære form for branding indebærer en række problemer
  4. Elisa Kragerups iscenesættelse får os til at skraldgrine over Line Knutzons ’Livstidsgæsterne’, der er en insisterende hyldest til meningsløsheden
  5. Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille
  6. Replikkerne i 'Snart kommer tiden' er drømmesætninger for Danterne TEATER Så tåbelige lyder vi altså, når vi skændes her i 90'erne! Line Knutzon har tilsyneladende været flue på væggen i mange parforhold, hvor endeløse diskussioner har afløst forelskelse, forførelse og fairness...
  7. MOR: Jeg er glad for, at jeg er bøsse. Er du X-generationen i dag? FAR: Nej, i dag er jeg mere cyber-økolog. MOR: Det er synd for de fattige. Jeg tænker på dem mindst en time i døgnet...
  8. Et socialt spil med nazikort og et nedslående resultat af forskningen i overlevelseschancerne i ’Game of Thrones’ har i denne uge optaget kulturredaktionen, der allerede har lagt to gaver ind under juletræet på redaktionen: en nyudgivet metaopera om tilblivelsen af Mærsks operahus på Holmen og to hidtil glemte lydværker af kunstneren Lene Adler