Politikere og medier fordømmer Politikens undskyldning for Muhammed-tegningerne. Imens peger kommunikationseksperter på, at undskyldningen mest af alt er et udtryk for avisens udvikling fra nyhedsformidler til kampagneorganisation
Journalistikken kan blive mere brugerrelevant end nogensinde, hvis aviserne hopper ud af elfenbenstårnet og ind i den digitale verden, lyder det fra Berlingske-boss Lisbeth Knudsen
Trods tradition for at gå forrest i ligestillingskampen placerer Danmark sig i dag på niveau med en række sydafrikanske lande, når det gælder ligestilling i nyhedsmediernes ledelse. Mediernes magt gør ubalancen til et demokratisk problem
Fra Ugebrevet Mandag Morgen over Aarhus Stiftstidende, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende til Ekstra Bladet er chefredaktører og mediechefer bekymrede over en omstridt paragraf i det nye forslag til offentlighedslov
Den uomtvisteligt borgerlige DR-reporter Christian Winther, der dækkede Vietnam-krigen kritisk, ville ikke have fået lov til at være med på holdet, der dækkede Irak-krigen. Regering og Folketing burde savne kritiske reportere som ham
Økonomer med kommercielle interesser dominerer i dansk presses dækning af boligmarkedet. Hver gang én uvildig ekspert kommer til orde, får tre kommercielle kilder taletid. 'Man ville jo aldrig bruge miljøministeren som objektiv ekspert på miljøområdet,' indvender medieprofessor
Dækningen af boligmarkedet i årene op til finanskrisen var præget af ukritiske journalister, der vidste for lidt om stoffet, mener dansk økonomiprofessor. ’Dækningen var for simpel og for ensidig. Samlet fik læserne et forkert billede af markedets tilstand.’
Aviser kan ikke lave god journalistik uden økonomisk overskud. Men kan de tjene penge uden ordentlig journalistik? Hvis aviserne skal have en fremtid, skal de have kvalitetsjournalistik og forretningsmodel til at hænge sammen
Statsministeren er 'pressens minister'. Selv om kulturministeren efterhånden har fået overdraget samtlige medie-sagsområder, er det statsministeren, der svinger taktstokken, når de afgørende politiske mediebeslutninger træffes
Hun var kun 24 år, da hun blev redaktør for første gang. Alligevel har det været alder, der skulle til, for at mediechef og forretningskvinde Lisbeth Knudsen for alvor er blevet rustet til at blande sig i den offentlige debat
'De 141 dage' var en arbejdskonflikt, der handlede så meget om politik, at Overdanmark gjorde alt for at glemme den bagefter. Men den er faktisk værd at huske på
Chefredaktør Lisbeth Knudsen står ved sin beslutning om at bringe en anonymiseret artikel om en religionskritisk bog. ’Vi beskytter vores journalister, hvis de er bange,’ siger hun
Hvis man som journalist, redaktør, forsker, præst eller andet gang på gang oplever kritik, når man beskæftiger sig med bestemte emner eller benytter bestemte kilder, så skal man være meget standhaftig for at blive ved, fordi det i sidste ende truer én på levebrødet. Når toppolitikere sender vrede SMS-beskeder til udvalgte DR-ansatte og når DR-Nyheders udenrigsredaktør modtager private opkald fra topembedsmænd, som han opfatter truende, så er der lige præcis tale om sådan et pres. Det foregår i det skjulte, og udadtil kan kulturministeren og statsministeren fastholde at man ikke kunne drømme om at påvirke den redaktionelle frihed, forskningsfriheden, forkyndelsesfriheden, ytringsfriheden, eller hvad det måtte være
*Venstre's folketingsgruppe har besluttet at udpege chefredaktør på Frederiksborg Amts Avis og medlem af Venstre, Torben Dalby Larsen, som partiets nye repræsentant i DR's bestyrelse fra den 1...
Svaret er ikke selvcensur, men at bryde en syg symbiose, hvor medierne overdriver og æstetiserer volden, mens voldelige unge agerer føde for den evige jagt på nyheder og billeder
