Menu
Log ind

Person

Liv Ullmann

Margarethe von Trotta (th.) taler med Liv Ullmann om Ingmar Bergman, der både var Ullmanns instruktør på mange film og nære ven og elsker i mange år.

’Searching for Ingmar Bergman’ er et meget fint portræt af en usikker, selvoptaget og dybt personlig kunstner

Den tyske filminstruktør Margarethe von Trotta tegner et personligt, kalejdoskopisk portræt af den svenske auteur i sin nye film, ’Searching for Ingmar Bergman’
Bergmans film er billedskønne, tidløse og universelle fortællinger om at være menneske. De er på én gang komplekse og ligefremme, og man forstår, hvorfor man som filminstruktør er nødt til at forholde sig til Bergman, hvis man vil lave film.  

Mesteren Ingmar Bergman brugte sig selv som både træ og økse

Den kompromisløse, produktive svenske filmmester Ingmar Bergman brugte igennem hele karrieren sine mest private og inderste tanker som stof. Resultatet var en lang række uforglemmelige film, der gravede sig dybt ned i den menneskelige psyke og med stor ærlighed, indsigt og også humor udforskede forholdet mellem mænd og kvinder
Persona fra 1966 handler om en skuespillerinde (Liv Ullmann), der en dag får et sammenbrud og mister mælet, og den unge sygeplejerske (Bibi Andersson), som får til opgave at passe hende. Det meste af filmen foregår i et sommerhus, hvor de to kvinder taler sammen – blandt andet er der en otte minutter lang scene, hvor sygeplejersken fortæller om en seksuel oplevelse, hun og en veninde havde på en strand med et par unge drenge.

Bergmans ’Persona’ fortæller om, at den erotiske oplevelse har en kæmpe værdi i livet

Ingmar Bergman graver dybt i menneskets sjæl, siger den danske filminstruktør Christian Tafdrup, der som ung var misundelig på den svenske mester. I morgen ville Bergman være blevet 100 år, og i den anledning fortæller Tafdrup om sin favorit blandt svenskerens film, kammerspillet ’Persona’
Bergman 100 år
Bergman stoler på, at dramaet findes i hans personer, hvorfor det ikke er nødvendigt at tilføre ydre drama, fortæller filminstruktør Pernille Fischer Christensen. Det er spændende nok bare at se på Liv Ullmanns Marianne, der fortæller, mens Erland Josephsons Johan lytter.

I ’Scener fra et ægteskab’ kratter Bergman dér, hvor såret er dybest

Den danske filminstruktør Pernille Fischer Christensen elsker, at Ingmar Bergman dvæler ved det indre drama i sine personer og stoler på, at de er spændende nok i sig selv. Det er en af grundene til, at hun føler, at hun får serveret noget ægte menneskeligt i en særlig scene i ’Scener fra et ægteskab’
Årets nordiske litteraturpriskandidater genopfører den urgamle kamp mellem følelser og æstetisk form

Døgnåbent i smertebutikken

Årets nordiske litteraturpriskandidater genopfører den urgamle kamp mellem følelser og æstetisk form

Ullmann uden sentimentalitet

Linn Ullmann skriver rørende om sin far, filmskaberen Ingmar Bergman, og mindre flatterende om sin mor, skuespilleren Liv Ullmann. Hendes erindringsroman bekræfter endnu engang, at hun er en stor stilist
Multitalent. Svenskeren Erland Josephson blev mest kendt som Ingmar Bergmans foretrukne skuespiller, selv om han gjorde sig gældende som forfatter i flere genrer og som teaterleder.

Intelligensen på lærredet

Den svenske skuespiller Erland Josephson, der døde forleden 88 år gammel, var en af Ingmar Bergmans foretrukne, måske fordi han som få andre kunne projicere intelligens på lærredet

Ullmann med dansk instruktør

Den norske skuespiller Liv Ullmann, 69, har sagt ja til at være med i filmatiseringen af I et spejl, en gåde baseret på Jostein Gaarders roman af samme navn

At spænde dæmonerne for stridsvognen

Det var det svenske filmgeni Ingmar Bergmans kunstneriske metode i en mageløs 57-årig karriere

Flæb, hævn og grænser

HVAD SKAL MAN som mandsperson stille op med endnu en fristende og følsomt flæbende filmstjerne undertrykt af kynisk selvhævdende mænd? Eller hvad skal man sige til de intelligente selvstændige kvinder i éns omgangskreds, som tydeligvis føler sig tiltrukket af plottets fornedrelse, og aflæser det som kærlig kvindelig opofrelse mens de nyder kvindefiguren på levende billeder? Nu sidst i Liv Ullmanns selvhøjtidelige Bergman-film på tv; og længere tilbage i Lars Triers sleske beretning om nonnen og borebissen...

Sider

Mest læste

  1. Bergmans ’Persona’ fortæller om, at den erotiske oplevelse har en kæmpe værdi i livet
    Ingmar Bergman graver dybt i menneskets sjæl, siger den danske filminstruktør Christian Tafdrup, der som ung var misundelig på den svenske mester. I morgen ville Bergman være blevet 100 år, og i den anledning fortæller Tafdrup om sin favorit blandt svenskerens film, kammerspillet ’Persona’
  2. Ullmann uden sentimentalitet
    Linn Ullmann skriver rørende om sin far, filmskaberen Ingmar Bergman, og mindre flatterende om sin mor, skuespilleren Liv Ullmann. Hendes erindringsroman bekræfter endnu engang, at hun er en stor stilist
  3. Mesteren Ingmar Bergman brugte sig selv som både træ og økse
    Den kompromisløse, produktive svenske filmmester Ingmar Bergman brugte igennem hele karrieren sine mest private og inderste tanker som stof. Resultatet var en lang række uforglemmelige film, der gravede sig dybt ned i den menneskelige psyke og med stor ærlighed, indsigt og også humor udforskede forholdet mellem mænd og kvinder
  4. At spænde dæmonerne for stridsvognen
    Det var det svenske filmgeni Ingmar Bergmans kunstneriske metode i en mageløs 57-årig karriere
  5. I ’Scener fra et ægteskab’ kratter Bergman dér, hvor såret er dybest
    Den danske filminstruktør Pernille Fischer Christensen elsker, at Ingmar Bergman dvæler ved det indre drama i sine personer og stoler på, at de er spændende nok i sig selv. Det er en af grundene til, at hun føler, at hun får serveret noget ægte menneskeligt i en særlig scene i ’Scener fra et ægteskab’
  6. Intelligensen på lærredet
    Den svenske skuespiller Erland Josephson, der døde forleden 88 år gammel, var en af Ingmar Bergmans foretrukne, måske fordi han som få andre kunne projicere intelligens på lærredet
  7. Døgnåbent i smertebutikken
    Årets nordiske litteraturpriskandidater genopfører den urgamle kamp mellem følelser og æstetisk form