Person

Lone Frank

Pernille Rose Grønkjær ville genskabe sit livs dokumentarfilm som en spillefilm med Anthony Hopkins og Emma Thompson, men ...

Nogle fortællinger rejser med én i livet, og måske skal man ikke være færdig med dem, siger dokumentarfilminstruktøren Pernille Rose Grønkjær, der drømmer om at forvandle sin prisbelønnede gennembrudsfilm, ’The Monastery’, til fiktion. Men måske er drømmeskuespillerne blevet for gamle, mens hun ikke har fået rykket på ideen?

Ateismen er blevet mangfoldig

Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?

Lone Frank: Jeg fik pludselig en virkelig stærk følelse af, at mit liv skulle betyde noget

Da videnskabsjournalist Lone Frank som 19-årig læste James Joyce, kunne hendes lille kollegieværelse ikke rumme de store følelser. Hun fandt ud af, at hun skulle gøre en livsgerning og ikke leve en damebladstilværelse

Der findes ingen sand historie om kærlighed

Er forelskelse en biokemisk eksplosion eller et romantisk filmplot? To nyere podcasts undersøger de mange idealer, der florerer i moderne kærlighed. Elisabeth Skou Pedersen har hørt dem og fortæller her sin egen kærlighedshistorie fra fire vinkler

FOLK

FOLK fra dagens avis

Lone Frank nægter at give folk en pille, de kan tage

Med en ph.d. i neurobiologi som afsæt prøver videnskabsjournalist Lone Frank at fortælle historier om kompleks videnskab, der er lige så medrivende som romaner. Uden at hun vil forfalde til den poplitteratur, som hun mener, at mange videnskabsforfattere begår

Sindets håndværkere

Det er lystvækkende hjernestimulation at læse Lone Franks nye bog om dyb stimulation af hjernen, ’Lystens pioner’, der i sjældent konkret, kold og kødelig forstand handler om det, næsten al god litteratur handler om: Hvem er vi?

Sæt strøm til psyken

Hvis man sætter strøm til hjernen, bliver personligheden en anden. Det er essensen af ideen om dyb hjernestimulation, som videnskabsjournalisten Lone Frank har skrevet en ny bog om. Vi er i stand til at designe selvet, og i fremtiden vil almindelige mennesker sætte strøm til sindet for at blive klogere, mindre aggressive og mere lykkelige

På vej mod en ny hjernealder

De seneste års hjerneforskning har fået videnskaben til at flytte blikket fra samfundet til menneskets hjerne for at forstå alt fra vores adfærd til vores anlæg for psykisk sygdom. Neurokulturen har sammen med genforskningen bragt biologien tilbage i centrum for vores måde at forstå os selv på. Men videnskaben har stirret sig blind på hjernen og negligerer, hvordan samfundsstrukturerne præger os, lyder kritikken i en ny bog om diagnoser

’Jeg har smidt skyklapperne’

Videnskabsjournalisten Lone Frank plejer at tale om ’mere viden’ og ’mere kontrol’, men hun er blevet ramt af det, der har allermest magt over tilværelsen: Tilfældet. En tilfældig mutation tog livet af hendes kæreste, og nu taler hun om at anerkende tilfældighedernes magt. Gør vi det, er vi bedre rustet, når de slår os omkuld

Sider

Mest læste

  1. Er forelskelse en biokemisk eksplosion eller et romantisk filmplot? To nyere podcasts undersøger de mange idealer, der florerer i moderne kærlighed. Elisabeth Skou Pedersen har hørt dem og fortæller her sin egen kærlighedshistorie fra fire vinkler
  2. Landet over profiteres der på foredrag, terapi og bøger med fokus på et diffust karaktertræk hos en anslået femtedel af befolkningen. Gruppen af såkaldt særligt sensitive mennesker hungrer efter oplysninger om deres karaktertræk, men bliver ofte spist af med positiv psykologi og tomme kalorier fra livsstilsvirksomheder og selvhjælpsbøger
  3. Forfatterne til bogen 'Gudløse hjerner' har taget fløjlshandskerne af. De vil ikke vende den anden kind til, når den nye ateismes foregangsmænd og disciple uden historisk bevidsthed eller sans for eksistentielle spørgsmål rykker religionskritikken stadig tættere på totalitarismen, siger de
  4. Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
  5. Nu er det igen blevet moderne at fokusere på, hvordan vores biologi skaber os. Så videnskabsjournalisten Lone Frank er gået på jagt efter, hvad generne fortæller om hende selv
  6. Buddhister og neurobiologer i samarbejde som alternativ til tidens aggressive ateister
  7. Videnskabsjournalisten Lone Frank plejer at tale om ’mere viden’ og ’mere kontrol’, men hun er blevet ramt af det, der har allermest magt over tilværelsen: Tilfældet. En tilfældig mutation tog livet af hendes kæreste, og nu taler hun om at anerkende tilfældighedernes magt. Gør vi det, er vi bedre rustet, når de slår os omkuld
  8. Da videnskabsjournalist Lone Frank som 19-årig læste James Joyce, kunne hendes lille kollegieværelse ikke rumme de store følelser. Hun fandt ud af, at hun skulle gøre en livsgerning og ikke leve en damebladstilværelse