Person

Louis Armstrong

»Som 11-12-årig gik det op for mig, at det måske var spild af tid at gå til børneteater, for der ville aldrig være roller til sådan én som mig«

Det begrænser ens drømme, og man føler sig usynlig, hvis man ikke ser sig selv på lærredet eller tv-skærmen, siger tre af de brune filmfolk, Patricia Bbaale Bandak, May el-Toukhy og Christopher Læssø, som lige nu tegner dansk film og tv. Dette er den fjerde og sidste artikel i Informations serie om repræsentation og etnicitet i film- og tv-branchen

Første gang Louis Armstrong var med i en dansk film, blev han kaldt en brøleabe. Anden gang gav han kærlighedsråd

Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie

USA inddrog selv de systemkritiske kunstnere i sin kulturpolitik

Det er et interessant paradoks, som kommer frem i den koldkrigshistoriske podcastdokumentar ’Wind of Change’, at det netop var evnen til at udnytte landets egne samfundskritiske røster, der gjorde USA’s propaganda så effektiv

»Det er ligemeget, hvad det er. Bare det swinger«

Ib Glindemanns indsats var fantastisk. Især i de år hvor alting åndede jazz, var han med til at sørge for, at det fortsatte i det uendelige. Jesper Thilo kan takke ham for, at han blev musiker

Hvor jazzfolk er, kommer filmfolk til

Humøret var højt, da Woody Allen og hans jazzorkester tirsdag aften indtog scenen i en fyldt Imperial Bio i København og førte publikum tilbage til 1920’ernes New Orleans

På Braad Thomsens øde jazz-ø

Fint udvalg af drømmejazz fra filminstruktøren med en passion for freejazz

Jacko til diskussion under stjernehimlen

Vi tror, vi selv bestem-mer, hvilken musik vi kan lide, men det gør vi ikke. Vi er underordnet noget overordnet og har ikke ret meget at skulle have sagt

Jazzen puster sig op

10 dage med 1.000 koncerter er Copenhagen Jazz Festivals kur mod glemsel for musikken i hverdagen

Over alle bjerge

Forfatteren Thomas Boberg har været på rejse fra New Delhi til Kashmir. Læs hans rejsereportage her

En lille robot i menneskehedens tjeneste

Pixar og Andrew Stantons computeranimerede 'WALL·E' er en sjældent idérig familiefilm, der ud over at være meget vittig og smuk rummer en kras kritik af menneskets hovedløse konsumkultur

Sider

Mest læste

  1. Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie
  2. Det begrænser ens drømme, og man føler sig usynlig, hvis man ikke ser sig selv på lærredet eller tv-skærmen, siger tre af de brune filmfolk, Patricia Bbaale Bandak, May el-Toukhy og Christopher Læssø, som lige nu tegner dansk film og tv. Dette er den fjerde og sidste artikel i Informations serie om repræsentation og etnicitet i film- og tv-branchen
  3. Mixdoublen i Baden-Baden, mikrofonen i kosteskaftet, knæturen til Rødby og et ’snigmord’ på Arne Jacobsen. Torben Ulrichs sammensatte, men sammenhængende univers
  4. Ib Glindemanns indsats var fantastisk. Især i de år hvor alting åndede jazz, var han med til at sørge for, at det fortsatte i det uendelige. Jesper Thilo kan takke ham for, at han blev musiker
  5. Pixar og Andrew Stantons computeranimerede 'WALL·E' er en sjældent idérig familiefilm, der ud over at være meget vittig og smuk rummer en kras kritik af menneskets hovedløse konsumkultur
  6. Den samlede cd udgave af Lester Youngs studie-indspilninger 1949-59 viser en af jazzens store personligheder for nedadgående cd-album 48 år senere sidder billedet stadig uudsletteligt et sted derinde bag nethinden: Tenorsaxofonisten, der langsomt og med små, slæbende skridt tøffer ligesom diagonalt frem mod mikrofonen, tilsyneladende mere i sin egen verden end i vores...
  7. Den danske forfatter og jazzelsker Timme Rosenkrantz var blandt de første hvide til at blive accepteret i 1930’ernes Harlem. Om dette handlede hans erindringer udsendt i 1964
  8. Anden del af Roddy Doyles trilogi om gadedrengen, IRA-morderen og charmøren Henry Smart er endt som et trættende opkog af alverdens myter om USA i 1920’erne