I dag begynder Copenhagen Jazz Festival, og vi tager dig gennem 100 års jazzhistorie som opvarmning. Jazzen var en torn i øjet på både besættelsesmagten og den klassiske musik. Nu er genren ved at genfinde sine rebelske rødder
Det begrænser ens drømme, og man føler sig usynlig, hvis man ikke ser sig selv på lærredet eller tv-skærmen, siger tre af de brune filmfolk, Patricia Bbaale Bandak, May el-Toukhy og Christopher Læssø, som lige nu tegner dansk film og tv. Dette er den fjerde og sidste artikel i Informations serie om repræsentation og etnicitet i film- og tv-branchen
Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie
Det er et interessant paradoks, som kommer frem i den koldkrigshistoriske podcastdokumentar ’Wind of Change’, at det netop var evnen til at udnytte landets egne samfundskritiske røster, der gjorde USA’s propaganda så effektiv
Ib Glindemanns indsats var fantastisk. Især i de år hvor alting åndede jazz, var han med til at sørge for, at det fortsatte i det uendelige. Jesper Thilo kan takke ham for, at han blev musiker
Humøret var højt, da Woody Allen og hans jazzorkester tirsdag aften indtog scenen i en fyldt Imperial Bio i København og førte publikum tilbage til 1920’ernes New Orleans
Vi tror, vi selv bestem-mer, hvilken musik vi kan lide, men det gør vi ikke. Vi er underordnet noget overordnet og har ikke ret meget at skulle have sagt
Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie
Det begrænser ens drømme, og man føler sig usynlig, hvis man ikke ser sig selv på lærredet eller tv-skærmen, siger tre af de brune filmfolk, Patricia Bbaale Bandak, May el-Toukhy og Christopher Læssø, som lige nu tegner dansk film og tv. Dette er den fjerde og sidste artikel i Informations serie om repræsentation og etnicitet i film- og tv-branchen
Pixar og Andrew Stantons computeranimerede 'WALL·E' er en sjældent idérig familiefilm, der ud over at være meget vittig og smuk rummer en kras kritik af menneskets hovedløse konsumkultur
I dag begynder Copenhagen Jazz Festival, og vi tager dig gennem 100 års jazzhistorie som opvarmning. Jazzen var en torn i øjet på både besættelsesmagten og den klassiske musik. Nu er genren ved at genfinde sine rebelske rødder
Jeg gemte mig under the boardwalk i ugevis for at undgå det påtvungne fællesskab i skolen. Nu blev sprækkerne mellem plankerne oppe over mit hoved for alvor mit eneste nøglehul til verden
ESSAY
Jeg husker melodien, men jeg har glemt ordene...
Mixdoublen i Baden-Baden, mikrofonen i kosteskaftet, knæturen til Rødby og et snigmord på Arne Jacobsen. Torben Ulrichs sammensatte, men sammenhængende univers
Den danske forfatter og jazzelsker Timme Rosenkrantz var blandt de første hvide til at blive accepteret i 1930ernes Harlem. Om dette handlede hans erindringer udsendt i 1964
Det er et interessant paradoks, som kommer frem i den koldkrigshistoriske podcastdokumentar ’Wind of Change’, at det netop var evnen til at udnytte landets egne samfundskritiske røster, der gjorde USA’s propaganda så effektiv
