Person

Ludvig Brandstrup

Første gang Louis Armstrong var med i en dansk film, blev han kaldt en brøleabe. Anden gang gav han kærlighedsråd

Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie

På pæl og i trapez

POSER UNDER øjnene, usund hud, stemmen grødet af træthed. Vi ser de talende ansigter hver aften på tv: Politikere, der søger at brænde sig frem til vores skærm gennem haglbyger af angreb og antydninger fra journalister og indbudt publikum...

Kai, Liva, PH, Marguerite og alle de andre

I den omstridte statslige kanon er den rytmiske musik efter 1968 blevet forgyldt på bekostning af før-rock-traditionerne - med undtagelse af Kai Normann Andersen!

En danskhed, der forsvandt

1930’ernes danske revyer genopstår på syv cd’er: Til swingende musik forgylder stjernekunstnere tekster, der ikke altid fortjener det

Alheds blomstring

Fynbo-malerne var omgivet af kvindelige malertalenter, der i sjælden grad fik opbakning af deres kunstnermænd. På Johannes Larsen-museet ses den frodige vækst i deres billedkunst

Mest læste

  1. Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie