Ludvig Holberg, som vi i år fejrer for at have sat gang i dansk teater, stod også bag en af de første danske romaner, den fabulerende rejseskildring ’Niels Klims underjordiske rejse’. Vi har mødt en litteraturhistoriker, der læser den som et vidnesbyrd om dengang, man begyndte at skelne mellem fakta og fiktion
Dansk teaters 300-års jubilæum er blevet grundigt fejret – fra ’Jeppe på Bjerget’ som slotsudflugt til ’Den Vægelsindede’ som datingcomedy. Og med en manisk Holberg, der formildes af en munter kvinde med kaffe i ’Den Poetiske Raptus’
Christian Lollike har genopsat sin banebrydende ’Erasmus Montanus’ på Aarhus Teater. Forestillingen har fået nye skuespillere og er stadig skarp. Men den har mistet noget af komikken. Måske fordi værdikampen og Inger Støjberg har overhalet indenom
Da teaterinstruktør Katrine Wiedemann endelig sagde ja til at instruere et Holberg-stykke, blev hun overrasket over, hvor meget hun kunne kende sig selv i ’Den Vægelsindede’. Holberg var selv vægelsindet, og det gavner i stykket, som han aldrig helt fik hold på. 300 år senere giver ’Den Vægelsindede’ Katrine Wiedemann den sjoveste tid i en prøvesal, hun nogensinde har haft
Der findes stadig radikale indsigter i frihed i Ludvig Holbergs »tænkende skrift«, mener forfatter og essayist Mathilde Walter Clark. Information har mødt hende til en snak om Grønland, kaffe, bærestole, Paradisets Have og bæredygtigt landbrug – alle emner, man finder i Holbergs omtrent 540 epistler
Som yngre var dramatiker og instruktør Christian Lollike optaget af tung, tysk alvor og forbandt Holberg med lalleglade komedier. Så spurgte Aarhus Teater, om han ville sætte ’Erasmus Montanus’ op, og sådan gik det til, at han blev decideret begejstret for Holberg og den ofte oversete grumhed i hans stykker
Ludvig Holberg er en stor del af Det Kongelige Teaters identitet, og teaterchef Kasper Holten arbejdede selv med Holbergs humor, da han som operainstruktør lavede en moderne opsætning af ’Maskarade’. Holten kalder Holbergs stykke for en varm bekræftelse af, hvilket skønt samfund vi på mange måder har – men også en lille sten i skoen
Historisk har tragedien fået mere opmærksomhed og status end komedien, men det er en skam, for man skal ikke underkende komediens kritiske og forløsende effekt. Holberg var en mester i komedien og at vise sandheden med latter
Holberg var først og fremmest oplysningsmenneske og rationalist, der lagde hovedvægten på, hvad der gavnede samfundet. Hans ’Natur- og Folkeretten’, der nu genudgives, står som en forståelsesnøgle til det, der filosofisk drev hele hans værk
Som yngre var dramatiker og instruktør Christian Lollike optaget af tung, tysk alvor og forbandt Holberg med lalleglade komedier. Så spurgte Aarhus Teater, om han ville sætte ’Erasmus Montanus’ op, og sådan gik det til, at han blev decideret begejstret for Holberg og den ofte oversete grumhed i hans stykker
I komedien ’Den stundesløse’ undersøger Holberg en stressende rastløshed, et menneske, som lader sig drive som et skib uden ror for en naragtig passion eller svaghed. Den stundesløse person har ’skin-travlt’, men er oprigtigt stresset
Holbergs komedie ’Jean de France’ stortrives hos Grønnegårds Teatret i København. Med blæret begynderfransk, klistret melodigrandprix-sang og nervøs gnaven i et franskbrød
Christian Lollike har genopsat sin banebrydende ’Erasmus Montanus’ på Aarhus Teater. Forestillingen har fået nye skuespillere og er stadig skarp. Men den har mistet noget af komikken. Måske fordi værdikampen og Inger Støjberg har overhalet indenom
250 år efter sin død synes Ludvig Holberg mere aktuel end nogensinde. Teatrene spiller ham, gymnasieeleverne læser ham, og forskerne debatterer ham. Hans satiriske komedier rækker hen over århundreder og taler direkte ind i vores samtid. Men det er paradoksalt nok i hans mindre kendte tekster, at han har mest at sige os
I dag er det 250 år siden Ludvig Holberg døde. Ængstelsen for det fremmede, som ikke er nogen nyhed i Danmark, hvor nationale og kristne fordomme er stærke selv uden Søren Krarups bistand, får hos Holberg sin tidlige religionskritiske analyse på psykologisk grundlag
Søren Kierkegaard er det kompromisløse geni i dansk åndshistorie, og Georg Brandes er den radikale forførende frigører. Men Ludvig Holberg viste os det, der er så farligt, at vi kun kan forstå det, hvis vi griner af det
