HISTORISK, men næppe overraskende var det, at Dusan "Dusko" Tadic, forhenværende caféejer og karatelærer i den nordbosniske landsby Kozarac, mandag blev den første, der fik sin straf som krigsforbryder efter de store Nürnberg- og Tokyo-processer oven på Anden Verdenskrig
20 års fængsel blev det til på anklager for forbrydelser mod menneskeheden, mishandling af fanger, medvirken til etnisk udrensning og flere tilfælde af sadistisk terror mod civile muslimer i den bosniske borgerkrigs begyndende fase i foråret og sommeren 1992...