I 1956 skrev Klaus Rifbjerg et håndbolddigt. Siden da er sportsgrenen gledet ud af kunstens verden, og i dag bliver den betragtet som uæstetisk og småborgerlig. Det gør Information nu noget ved. Vi har bedt digterne Malte Tellerup og Ida Holmegaard give deres bud på et håndbolddigt anno 2019
To tendenser tegner sig blandt de indstillede værker til Montanas Litteraturpris: en idiosynkratisk omgang med essayformen og en optagethed af det nære og intime i fiktionen. Og så er der Lone Aburas’ agitprop, der stikker helt af genremæssigt
Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Naturen kædes sammen med familierelationer i Malte Tellerups debutroman, hvor fortælleren af samme navn vandrer ad de fynske landeveje. Det er ofte smukt og sjovt, men sproget er også overtydeligt og lidt upræcist
Normalitetens snævre grænser og måden, de grænser håndhæves på, billigt industrikød, en stødt stigende racistisk diskurs, ternede skjorter – især med korte ærmer
Naturen kædes sammen med familierelationer i Malte Tellerups debutroman, hvor fortælleren af samme navn vandrer ad de fynske landeveje. Det er ofte smukt og sjovt, men sproget er også overtydeligt og lidt upræcist
I 1956 skrev Klaus Rifbjerg et håndbolddigt. Siden da er sportsgrenen gledet ud af kunstens verden, og i dag bliver den betragtet som uæstetisk og småborgerlig. Det gør Information nu noget ved. Vi har bedt digterne Malte Tellerup og Ida Holmegaard give deres bud på et håndbolddigt anno 2019
Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
To tendenser tegner sig blandt de indstillede værker til Montanas Litteraturpris: en idiosynkratisk omgang med essayformen og en optagethed af det nære og intime i fiktionen. Og så er der Lone Aburas’ agitprop, der stikker helt af genremæssigt
Normalitetens snævre grænser og måden, de grænser håndhæves på, billigt industrikød, en stødt stigende racistisk diskurs, ternede skjorter – især med korte ærmer
