Person

Maria Rich

Anmeldelse
24. september 2019

Carmen er en gorilla, en toreador eller måske bare en fantasi

Ny opsætning af operaen ’Carmen’ er garvet og begavet teater og værd at opleve, selv om det er endnu én af disse opsætninger, hvor Carmen fylder mere, end godt er – og den største kliché om Carmen som selvstændighedens symbol truer med at vinde igen
Barrie Koskys opsætning afliver dygtigt og forfriskende mange klicheer og er teater, det er værd at opleve ikke mindst for sin drevne omgang med hele forrige århundredes teaterhistorie. Alligevel står Kosky muligvis tilbage med den største kliché af dem alle, som er Carmen-operaen som en pseudoshistorie om kvindelig frigørelse.
Anmeldelse
28. januar 2019

’Bedrag’ har skiftet spor og er blevet meget bedre i sæson 3

De klichétunge modsætningsforhold og de utroværdige farlige situationer, som kendetegnede de to første sæsoner af ’Bedrag’ er blevet droppet til fordel for en helt ny historie drevet af en helt anden nysgerrighed om tre mennesker, hvis kriser vikler sig ind i hinanden
Det er godt klaret af serien, at man stadig føler med Alf, når han står på vanviddets rand og er lige ved at tippe over fra intens forelskelse til monoman stalkeragtig besættelse, skriver Lone Nikolajsen.
Anmeldelse
8. december 2017

Hverdagsbrun indpakning med uventede strejf af guld

Familien bliver vendt på vrangen i ’Ankomst. Afsked’ på Husets Teater. Men skuespillerne er bedre end teksten
Den omhyggeligt planlagte tur på kirkegården og familiens ældste datters gravsted bliver til en grotesk vandring med regnfrakker i Jens Albinus’ stykke Ankomst. Afsked på Husets Teater.
Anmeldelse
15. september 2017

Tre forestillinger om at finde sig selv i mødet med en anden

’Hej, jeg er et menneske.’ Sådan lyder en af replikkerne fra Hamlet til Ofelia i ’#AMLET’, der er digteren Caspar Erics spændende debut som dramatiker. Men denne replik kunne lige så godt have lydt fra kvinden, der rammes af en hjerneblødning i ’Slag’ på Bådteatret. Eller på Teater Grob, hvor ’Maria og Mohamed’ byder på et smukt sjælemøde mellem en dansk og en somalisk skuespiller
Simon Mathew og Olivia Joof Lewerissa er intense i rollerne som Amlet og Felia, der ikke må få hinanden i Caspar Erics interessante dramatikerdebut #AMLET på Aarhus Teater.
Anmeldelse
22. oktober 2010

Så smid dog tøjet

Kvinde Kend Din Krop på Teater Mungo Park er blevet en lattervild kvindeforestilling. Med Kasper Leisner som Årets Muntreste Fødende 2010
Så sejrer Maria Richs lange ben og høje hæle lige et øjeblik over Kasper Leisners nedlagte supermand, indtil hun igen får brug for ham i latterfarcen 'Kvinde Kend Din Krop'.
Anmeldelse
4. juni 2010

Ensomheden dræber dig

Maria Richs 'Kære Osama' er en stærk skildring af en kvinde i sorg. Og Jacque Lauritsens 'De helvedes Blomster' er et portræt af en evig betragter. Begge har de svært ved at dø
Maria Rich giver sig selv fuldstændigt i rollen som bombeoffer i sin egen forestilling Kære Osama på Teater Får 302.
  • Anmeldelse
    28. januar 2019

    ’Bedrag’ har skiftet spor og er blevet meget bedre i sæson 3

    De klichétunge modsætningsforhold og de utroværdige farlige situationer, som kendetegnede de to første sæsoner af ’Bedrag’ er blevet droppet til fordel for en helt ny historie drevet af en helt anden nysgerrighed om tre mennesker, hvis kriser vikler sig ind i hinanden
    Det er godt klaret af serien, at man stadig føler med Alf, når han står på vanviddets rand og er lige ved at tippe over fra intens forelskelse til monoman stalkeragtig besættelse, skriver Lone Nikolajsen.
  • Anmeldelse
    24. september 2019

    Carmen er en gorilla, en toreador eller måske bare en fantasi

    Ny opsætning af operaen ’Carmen’ er garvet og begavet teater og værd at opleve, selv om det er endnu én af disse opsætninger, hvor Carmen fylder mere, end godt er – og den største kliché om Carmen som selvstændighedens symbol truer med at vinde igen
    Barrie Koskys opsætning afliver dygtigt og forfriskende mange klicheer og er teater, det er værd at opleve ikke mindst for sin drevne omgang med hele forrige århundredes teaterhistorie. Alligevel står Kosky muligvis tilbage med den største kliché af dem alle, som er Carmen-operaen som en pseudoshistorie om kvindelig frigørelse.