Person

Mario Monti

Monti og leopardens seneste ansigtsløftning

Vil Mario Montis kriseregering få Italiens modvillige samfundselite til omsider at tage ansvar for andet end deres helt egne interesser? Eller sikrer regeringen blot, at privilegierne vedbliver med at være fordelt som altid i det italienske samfund?

Eurokrisens brændpunkter

Hverken Spanien eller Italien er ligesom Grækenland i umiddelbart fare for likviditetsmangel, men risikoen for en aggressiv og ikkeargumenterende EU-modstand i hele Sydeuropa er derimod yderst reel

En italiensk sprække i Fort Europas port

I Roms mest multietniske kvarter ved de fleste, at den halve million illegale immigranter i Italien nu kan opnå opholdstilladelse. Men såvel immigranter som fagbevægelsen mener, at det ikke vil komme de svageste indvandrere til gode

Krisen tærer på den europæiske idé

Tiltag til styrkelse af EU’s politiske institutioner er et tabu blandt Europas folkevalgte. Kun italienere, som ikke er på valg, tør anbefale mere EU

Monti løser næppe Italiens korruptionsproblem

Italiens regering havde lovet at bringe reglerne om korruptionsbekæmpelse i overensstemmelse med de europæiske normer, men kan næppe leve op til løftet

Overhørt i Rom

Danskere overfuser italienere, italienerne kritiserer deres politikere, og italienske politikere beskylder de offentlige anklagere for embedsmisbrug

Lega Nord kræver folkeafstemning om euroen

Tidligere var EU-modstand en tabersag i italiensk politik. Men eurokrisen, som har ført til den tidligere EU-kommissær Mario Montis teknokratregering, skaber dybe forandringer. Nu er EU-kritikken blevet et eftertragtet politisk produkt

Italienere er ikke så dovne, som rygtet siger

Der er ingen grund til at være forbavset over, at Mario Montis politik ligner Silvio Berlusconis. Overgangsregeringen kan ikke gøre andet end at følge forgængerens politiske opskrift, selv om den bygger på forkerte antagelser

Tilbage til fremtiden med Berlusconi

Mario Monti vil ikke fortsætte som Italiens ministerpræsident efter det kommende parlamentsvalg. Silvio Berlusconi havde egentlig annonceret et generationsskifte, men nu er han indstillet på at genopstille

Fra eurokrise til eurostat

At redde euroen kræver politisk vilje, men den foreløbige erfaring har gjort EU til alles foretrukne syndebuk

Sider

Mest læste

  1. Mafiaanklager har fået Italiens regering til at opløse byrådet i Reggio Calabria, men samtidig viser anholdelsen af en norditaliensk politiker, at den calabresiske mafias indflydelse langtfra er begrænset til den fattige region i Syditalien
  2. I Roms mest multietniske kvarter ved de fleste, at den halve million illegale immigranter i Italien nu kan opnå opholdstilladelse. Men såvel immigranter som fagbevægelsen mener, at det ikke vil komme de svageste indvandrere til gode
  3. Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
  4. Når Merkel nævner muligheden af en græsk statsbankerot, sker der på baggrund af voksende europæisk utilfredshed med den tyske insisteren på drakoniske sparetiltag, der principielt reducerer halvdelen af eurozonens medlemmer til forgældede u-lande
  5. ’Falske fattige’ kaldes de italienere, som næsten intet opgiver til skattevæsenet, men som ikke desto mindre har et forbrug som velhavere. Under Berlusconi lod myndighederne dem være i fred, men forleden foretog skattevæsenet en razzia på skisportsstedet Cortina d’Ampezzo
  6. Italiens tilstand og det kommende valg er det store samtaleemne overalt – ved middagsbordet, i butikker, på nettet og kørende på scooter i trafikken