’Store Lars’ med Lars Hjortshøj i hovedrollen som sig selv er en ’Klovn’-ripoff, der starter som en ulykke, en bombning tilbage til 70’erne og 80’ernes dilettantkomedie. Men snart arbejder den sig frem mod noget mere meningsfuldt. Det sker – ulig ’Klovn’ – fordi Hjortshøj-karakteren udvikler sig
Da kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde gik på efterskole, klappede hun og vennerne sig på patterne og sang »trives BEDST med hvide men’skeeer, for jeg synes, de er pææænest« og fandt et hemmeligt sprog, de kunne bruge til at vrænge af selvalvoren i den voksenverden, de var ved at vokse ind i. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: Lex & Klatten
Den latrinære lavkomik stortrives som aldrig før. Men hvor morfarhumoren serveres i metermål i den folkelige revykomedie, skal den pakkes ind i skæv satire og absurd teater for at glide ned hos de kræsne moderne kulturforbrugere
Popproducerer Remee har fundet på at udgive et magasin om sig selv og sine venner. Resultatet er blevet overraskende underholdende, men det er i højere grad et bud på fremtidens marketing end fremtidens journalistik
For 15 år siden var Søren Fauli og Bo Hr. Hansens novellefilmsatire over 1980'ernes punkmiljø i København et af flere tidlige tegn på, at dansk film var ved at få røven med sig
Naturligvis var det mere end uheldigt, at Guldhornene så let kunne blive røvet, men det kan - via damage control - vendes til noget positivt, hvis Justits- og Kultur- ministeriet tør gå i offensiven
For 15 år siden var Søren Fauli og Bo Hr. Hansens novellefilmsatire over 1980'ernes punkmiljø i København et af flere tidlige tegn på, at dansk film var ved at få røven med sig
Da kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde gik på efterskole, klappede hun og vennerne sig på patterne og sang »trives BEDST med hvide men’skeeer, for jeg synes, de er pææænest« og fandt et hemmeligt sprog, de kunne bruge til at vrænge af selvalvoren i den voksenverden, de var ved at vokse ind i. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: Lex & Klatten
Den latrinære lavkomik stortrives som aldrig før. Men hvor morfarhumoren serveres i metermål i den folkelige revykomedie, skal den pakkes ind i skæv satire og absurd teater for at glide ned hos de kræsne moderne kulturforbrugere
