Menu
Log ind

Person

Martin Luther

Den tyske teolog og reformationsfader Martin Luther var ikke – som hævdet af nogle – igangsætter af en udvikling mod kønnenes ligestilling.

Luther: ’Kvinder er udelukkende skabt til at tjene mænd og være deres hjælpere’

Københavns Universitets seminar på 500-årsdagen for Luthers indvarsling af Reformationen kom til at afkræfte myter om dens gunstige virkninger på ligestilling mellem kønnene. Heller ikke letsindige sexdyrkere fik det nemmere

Man hylder den Luther, man ønsker

Luther iværksatte det brud, der fratog den katolske kirke dens monopol på sandheder
For 500 år siden slog Luther angiveligt sine 95 berømte teser op på kirkedøren i den tyske by Wittenberg. Det er det sidste år blevet markeret med adskillige events til et storslået jubilæum, hvor besøgstallene har været middelmådige, og som af kritiske teologer er blevet omtalt som et kirkeligt selvbedrag.

I dag slutter det store Luther-show. Nu strides tyskerne om, hvorvidt det gigantiske jubilæum var en succes eller en fiasko

Efter tusindvis af events med et milliardtungt budget kulminerer den tyske fejring af 500-året for Reformationen i dag. I Luthers hjemby, Wittenberg, er der stor tilfredshed med jubilæet, selvom besøgstallene har været middelmådige, og kritiske teologer taler om et kirkeligt selvbedrag. Den danske Luther-ekspert Peter Tudvad er stærkt begejstret for den tyske grundighed og kritiske omgang med reformatoren
Nutidens frihedsrettigheder skyldes ikke kun den såkaldte oplysningstid. Den udsprang også af den radikale reformation, hvis forkyndere troede på, at mennesket først skulle oplæres for så frivilligt at vælge, om det ville identificere sig som kristent

Moderne frihedsbegreber har rødder i den radikale reformation

Nutidens frihedsrettigheder skyldes ikke kun den såkaldte oplysningstid. Den udsprang også af den radikale reformation, hvis forkyndere troede på, at mennesket først skulle oplæres for så frivilligt at vælge, om det ville identificere sig som kristent

Folk

FOLK fra dagens avis

FOLK

FOLK fra dagens avis

Kristendommen skal fortsat reformeres

Læserbrev
Sørine Gotfredsen er præst – samt ikke mindst debattør – og i sin nye bog ønsker hun at få os til at indse, at vi selv er onde. At det er grundbetingelsen, stik modsat vores hyggelige forestilling om, at vi vil det gode.

Gotfredsens bog er én lang fordømmelse. Af dem, som ikke tror præcis som hende

Sørine Gotfredsen tager i ’Fri os fra det onde’ livtag med den moderne tilværelses store spørgsmål, allermest ved at afsværge det moderne. Essayet er en fortsættelse af Gotfredsens forkyndelse af Tidehvervs budskab, men i detaljerne svigter bestræbelsen på at udpege djævlen
I år fejres Martin Luther i forbindelse med 500-året for Reformationen. Men ifølge dagens kronikør var han ikke den folkehelt, mange forbinder ham med. F.eks. fastslog han, at »en kristen skal være sådan beskaffen, at han finder sig i alskens ondskab og uret. Han må ikke tage sig selv til rette – heller ikke ved domstolene«. For »den, der gør modstand mod statsmagten, gør modstand mod Guds ordning«.

Luther mente, at folket skulle slås ned som gale hunde, hvis de kæmpede mod overmagten

Luther huskes af visse lutheranere som forkæmper for den lille mands ret. Og han kom da rigtigt nok med udtalelser, som kunne tolkes i den retning. Men da det virkelig gjaldt, blåstemplede han nedslagtninger af op imod 100.000 bønder, der kæmpede for et tåleligt liv

Er det Luther, der skal takkes for den frie tanke?

For den amerikanske politolog Francis Fukuyama har Luthers teser og tænkning uden tvivl været med til at forme det moderne samfund og subjekt. Men den forbindelse har professor Frederik Stjernfelt ganske svært ved at få øje på. Han mener ikke, at Luthers indflydelse var positiv

Sider

Mest læste

  1. Kast Luthers arv i favnen på de unge – men kald det for Guds skyld ikke kristendom
    Når unge mennesker skammer sig så meget i dag, er vi nødt til at tale til dem i et sprog, de forstår. Netop tv-serien ’Skam’ har formået, hvad den danske folkekirke ikke har: at udbrede det enkle budskab, som hele vores lutherske arv bygger på
  2. Hvis Luther levede i dag, kunne han dømmes efter imamloven
    Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
  3. Der er forskel på religioner
    Vi bliver ikke mere åbne og kulturforstående af at afskaffe folkekirkens særstilling. Tværtimod. Den evangelisk-lutherske tænkning har netop bidraget til, at Danmark i dag er et frit, velstående og tillidsfuldt samfund
  4. Gotfredsens bog er én lang fordømmelse. Af dem, som ikke tror præcis som hende
    Sørine Gotfredsen tager i ’Fri os fra det onde’ livtag med den moderne tilværelses store spørgsmål, allermest ved at afsværge det moderne. Essayet er en fortsættelse af Gotfredsens forkyndelse af Tidehvervs budskab, men i detaljerne svigter bestræbelsen på at udpege djævlen
  5. Luther: ’Kvinder er udelukkende skabt til at tjene mænd og være deres hjælpere’
    Københavns Universitets seminar på 500-årsdagen for Luthers indvarsling af Reformationen kom til at afkræfte myter om dens gunstige virkninger på ligestilling mellem kønnene. Heller ikke letsindige sexdyrkere fik det nemmere
  6. Sørine Gotfredsen: Stjernfelts Luther-forståelse er selektiv og tendentiøs
    Ja, man kan nemt finde eksempler på, at Luther krænker vor tids idé om frisind, religionsfrihed og menneskerettigheder, men er det så voldsomt interessant, når vi taler om en mand fra 1500-tallet? Professor Frederik Stjernfelt overser reformatorens tidløse ærinde: At befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab
  7. Luther mente, at folket skulle slås ned som gale hunde, hvis de kæmpede mod overmagten
    Luther huskes af visse lutheranere som forkæmper for den lille mands ret. Og han kom da rigtigt nok med udtalelser, som kunne tolkes i den retning. Men da det virkelig gjaldt, blåstemplede han nedslagtninger af op imod 100.000 bønder, der kæmpede for et tåleligt liv
  8. Moderne frihedsbegreber har rødder i den radikale reformation
    Nutidens frihedsrettigheder skyldes ikke kun den såkaldte oplysningstid. Den udsprang også af den radikale reformation, hvis forkyndere troede på, at mennesket først skulle oplæres for så frivilligt at vælge, om det ville identificere sig som kristent