Menu
Log ind

Person

Martin Luther King

I USA udspiller der sig lige nu et helt nyt kapitel i landets tragiske racehistorie, og igen rejses spørgsmål som: Hvad vil sort liv sige? Kan sort liv tænkes uden for rammen af slaveri og racisme? Bør det? Information tegner i dette essay et portræt af nogle af de afroamerikanske tænkere, der gennem historien har givet stemme til sloganet Black Lives Matter

Fra Sojourner Truth til James Baldwin: Sorte tænkere, der gav stemme til Black Lives Matter

I USA udspiller der sig lige nu et helt nyt kapitel i landets tragiske racehistorie, og igen rejses spørgsmål som: Hvad vil sort liv sige? Kan sort liv tænkes uden for rammen af slaveri og racisme? Bør det? Information tegner i dette essay et portræt af nogle af de afroamerikanske tænkere, der gennem historien har givet stemme til sloganet Black Lives Matter
Efter fire år med Trump som præsident er Amerikas håb nu i Bidens hænder, mener Joseph Stiglitz.

Joseph Stiglitz: Joe Biden kan gøre USA stort igen

National solidaritet og social tillid er, hvad der gør nationer stærke og store. De seneste fire år har Trump gjort sit bedste for at undergrave begge dele. Nu må vi sætte vores lid til, at Joe Biden kan genforene det splittede USA, skriver den nobelprisvindende amerikanske økonom Joseph Stiglitz i dette debatindlæg
Velfærdsstaten opstod ikke, fordi de rige pludselig fik ondt af de fattige. Og slaveriet blev ikke afskaffet, fordi kolonimagten fik medlidenhed med slaverne. Det er (blandt andet) et produkt af en lang, sej kamp, skriver Mikas Lang.

Fri os fra empatien – den vil aldrig være nok til at overvinde racismen

Så længe etniske minoriteter forsøger at bekæmpe racismen med appeller til majoritetens empati, kan vi være sikre på, at der ikke sker nogen substantiel forandring. For racisme er ikke et spørgsmål om forståelse, den er et spørgsmål om magt, skriver Mikas Lang i dette debatindlæg
»Engang handlede den offentlige samtale faktisk meget om racisme – i 1980’erne og 1990’erne. Den dominerende konsensus var antiracistisk og hævdede, at mindretal skulle beskyttes mod flertallets diskriminerende tendenser. Dengang advarede dronning Margrethe mod den »danske humor og små dumsmarte bemærkninger« over for dem, der står »famlende over for vort livsmønster og vort sprog«. Det kunne ifølge dronningen føre til »chikane og grovere metoder«. Det var en humanistisk konsensus, som moralsk og politisk forpligtede borgerne på det bedste i os.« skriver Rune Lykkeberg i denne leder.

Vi skal lytte til fortællinger om den racisme, vores eget samfund har skabt

Vi skal ikke overtage en amerikansk bevægelses dogmer og strategier, men Black Lives Matter-demonstrationerne har været en inspiration for de mange, som oplevede, at ingen længere talte imod racisme i Danmark og mobilisering til en kamp, vores samfund alt for længe har svigtet
I sine sidste år opgav Malcolm X sin tro på den separatisme, som placerede hele identiteten i race. Han nærmede sig borgerrettighedsbevægelsen, men hævede samtidig blikket ved at tale om klasse. Han koblede langt om længe racismen med kapitalismen, men havde ikke nået at finde sin ideologiske formel, før han blev myrdet i 1965, skriver Åsa Linderborg i dette debatindlæg.

Hvis man tror, repræsentation er løsningen på racismen, bør man studere Malcolm X

Malcolm X kæmpede i begyndelsen for sort separatisme: At USA skulle deles op mellem racer. Men senere forstod han vigtigheden af samarbejde mellem racerne og begyndte at tale om klasse og kapitalisme, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
Black Lives Matter-demonstration i København.

Selvfølgelig kan hvide mennesker arrangere en antiracistisk demonstration. Det kaldes solidaritet

Sorte mennesker har erfaringer med racisme, som hvide ikke har. Men vi er nødt til at tro på, at alle kan forstå og handle politisk på baggrund af erfaringer og interesser, der ikke i snæver forstand er deres egne
Jaryn Rowland på 23 (t.v.) demonstrerer for første gang.

I USA er demonstrationerne gået fra vrede til organisering og fra afmagt til håb. Men splittelsen lurer

»Jeg kan næsten ikke tro, det her er virkelighed. Jeg elsker det,« siger 23-årige Jaryn Rowland på gaden i Nashville. De amerikanske demonstrationer i kølvandet på George Floyds død er gået ind i en ny fase, og Information har de seneste dage fulgt transformationen i de amerikanske sydstater
»Gennem Amerikas historie er det målbevidste aktivister og sociale massebevægelser, der har bragt meningsfulde forbedringer af befolkningens levevilkår og sikret håndhævelsen af borgernes formelle rettigheder i forfatningen.« skriver Martin Burcharth. Billedet er fra George Floyds bisættelse.

Amerikanske politikere har hørt demonstranternes budskab. Nu skrider de til handling

Mens George Floyd blev bisat i Houston mandag, vågnede amerikanske politikere op til en ny virkelighed og påbegyndte en reform af politimetoder i delstater og byer. I Kongressen har demokraterne vedtaget et reformforslag. Men kun vedvarende aktivisme vil skabe resultater
Protesterne, efter en betjent dræbte George Floyd, har nu varet i over en uge.

Nedarvede fordomme er en af fire forklaringer på politiets brutalitet i USA

De antiracistiske demonstrationer, der i disse uger fylder gaderne i USA’s storbyer, har rettet verdens opmærksomhed mod den politibrutalitet, som rammer sorte – blot fordi de er sorte. Selv konservative politikere bruger efterhånden begrebet ’strukturel racisme’ om problemet, forklarer USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen
Demonstration i Washington DC i Lafayette Park, umiddelbart over for Det Hvide Hus, hvor politiet rykkede frem for at håndhæve udgangsforbuddet.

USA har ikke oplevet lignende optøjer siden mordet på Martin Luther King

Midt i en dødelig pandemi udløser en video af en sort mand, der bliver kvalt af en politimand, en bølge af massedemonstrationer i USA’s storbyer med ildspåsættelser og plyndringer i rige bykvarterer. En rådvild Trump opfordrer militæret til at nedkæmpe opstanden

Sider

Mest læste

  1. Joseph Stiglitz: Joe Biden kan gøre USA stort igen
    National solidaritet og social tillid er, hvad der gør nationer stærke og store. De seneste fire år har Trump gjort sit bedste for at undergrave begge dele. Nu må vi sætte vores lid til, at Joe Biden kan genforene det splittede USA, skriver den nobelprisvindende amerikanske økonom Joseph Stiglitz i dette debatindlæg
  2. Fra Sojourner Truth til James Baldwin: Sorte tænkere, der gav stemme til Black Lives Matter
    I USA udspiller der sig lige nu et helt nyt kapitel i landets tragiske racehistorie, og igen rejses spørgsmål som: Hvad vil sort liv sige? Kan sort liv tænkes uden for rammen af slaveri og racisme? Bør det? Information tegner i dette essay et portræt af nogle af de afroamerikanske tænkere, der gennem historien har givet stemme til sloganet Black Lives Matter
  3. Fri os fra empatien – den vil aldrig være nok til at overvinde racismen
    Så længe etniske minoriteter forsøger at bekæmpe racismen med appeller til majoritetens empati, kan vi være sikre på, at der ikke sker nogen substantiel forandring. For racisme er ikke et spørgsmål om forståelse, den er et spørgsmål om magt, skriver Mikas Lang i dette debatindlæg
  4. Rosa Parks: En ægte heltinde
    Alt, hvad hun gjorde, var at nægte at afgive sin plads i bussen til en hvid passager. Men Rosa Parks' standhaftighed blev den gnist, der antændte ilden i USA's borgerretsbevægelse og ændrede det amerikanske samfund
  5. Nedarvede fordomme er en af fire forklaringer på politiets brutalitet i USA
    De antiracistiske demonstrationer, der i disse uger fylder gaderne i USA’s storbyer, har rettet verdens opmærksomhed mod den politibrutalitet, som rammer sorte – blot fordi de er sorte. Selv konservative politikere bruger efterhånden begrebet ’strukturel racisme’ om problemet, forklarer USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen
  6. USA har ikke oplevet lignende optøjer siden mordet på Martin Luther King
    Midt i en dødelig pandemi udløser en video af en sort mand, der bliver kvalt af en politimand, en bølge af massedemonstrationer i USA’s storbyer med ildspåsættelser og plyndringer i rige bykvarterer. En rådvild Trump opfordrer militæret til at nedkæmpe opstanden
  7. FBI: Martin Luther King så bare på og grinede, mens hans ven voldtog en kvinde
    Hidtil fortrolige FBI-dokumenter beskriver, hvordan Martin Luther King lo og kom med anvisninger, mens hans ven voldtog en kvinde. Borgerrettighedsikonet står som en af de mest betydningsfulde og respekterede skikkelser i amerikansk historie, og de nye anklager rejser spørgsmålet: Kan man på én gang være både overgrebsmand og moralsk autoritet?
  8. »Jeg kan ikke se, at vi har noget andet valg end at kæmpe videre«
    Et halvt århundrede efter den amerikanske borgerretsbevægelse vandt kampen for ligestilling, er skepsis, skuffelse og desperation udbredt i store dele af den sorte befolkning i Sydstaterne. I byen Greenville, Mississippi, hvor slaverne – og indtil fornylig deres efterkommere – plukkede bomuld, hersker der endda en nostalgi efter tiden med raceadskillelse