Menu
Log ind

Person

Martin Luther King

Black Lives Matter-demonstranter indtager en parkeringsplads i nærheden af en politistation i Minneapolis den 28. maj i år. Fellow på Manhattan Institute Coleman Hughes mener, at det er en fejltagelse at tro, at farvede amerikanere generelt støtter for eksempel krav som »defund the police«.

Moderne antiracisme er et elitært projekt, som fremmedgør almindelige mennesker, også sorte

Moderne antiracisme er et elitært, identitetspolitisk projekt, som ikke appellerer til andre end højtuddannede i de store byer, mener den kontroversielle sorte intellektuelle Coleman Hughes. Det var derfor, Trump gik frem blandt sorte og latinoer
Det traditionel meget konservative Gerogia har for første gang side 1996 valgt en demokratisk præsident: »Der er sket en forandring i folks tankegang og måde at betragte magt og indflydelse på. I lang tid troede folk ikke, at de kunne være med til at skabe forandring, men med Obama opdagede de, at det var muligt,« siger Dana Lemon.

Georgias kvinder kan afgøre Amerikas skæbne

For første gang siden 1996 har Georgia valgt en demokratisk præsident, og til januar vil sydstaten afgøre magtfordelingen i det amerikanske senat. En historisk kamp – som delstatens kvinder og minoriteter har afgørende betydning for. Information har mødt nogle af dem

Det hvide og det sorte USA eksisterer kun i relation til hinanden i Jørn Brøndals nye bog

»Hvis du nogle gange tænker, at alt det med at rive sydstatsstatuer ned, råbe Black Lives Matter, bliver lidt for meget, så tillad dig lige at slå op på side 123 i bogen, og læs, hvordan den højgravide Mary Turner den 19. maj 1918 blev myrdet af en flok hvide i Georgia, der »hængte hende op i et træ med hovedet nedad. Derpå overhældte de hende med benzin og brændte tøjet fra hendes krop. En mand med en slagtekniv sprættede hendes mave op og trak det stadig levende foster ud og trampede det ihjel. Hvorpå Turners krop blev gennemhullet af skud.«
USA
Den 7. marts 1965 indledte borgerretsbevægelsen en march fra Selma til Montgomery i Alabama. Spidsen af marchen har netop krydset Edmund Pettus Bridge på vej ud af byen, da den bliver angrebet.

I 1965 marcherede Dianne Harris i Selma, Alabama, for retten til at stemme. Hun kæmper stadig

Gennem store ofre lykkedes det i 1960’erne modige aktivister at ændre USA, så Sydens sorte endelig kunne stemme. Men i dag er stemmeretten fortsat en kampplads, og rettighederne er under pres. Vi tog til Selma, Alabama, for at forstå, hvordan det hænger sammen
»Det bedste i USA er der stadig. Du kan se det på gaderne, det kommer i alle farver. Det bedste i USA er antislaveribevægelsen, kvindefrigørelsen, arbejderbevægelserne, klimabevægelserne,« siger filosof og aktivist Cornel West.

Cornel West: Valget står mellem en neofascistisk gangster og en nyliberalistisk katastrofe

Cornel West er en af de mest radikale kritikere af kapitalisme, racisme og militærmagt i USA. Han er en intellektuel superstjerne, filosof, professor på Harvard, socialist og politisk aktivist. Men han er også jazzmenneske og en kærlighedskriger, som insisterer på, at ingen skal boykottes, og at alle skal elskes
I USA udspiller der sig lige nu et helt nyt kapitel i landets tragiske racehistorie, og igen rejses spørgsmål som: Hvad vil sort liv sige? Kan sort liv tænkes uden for rammen af slaveri og racisme? Bør det? Information tegner i dette essay et portræt af nogle af de afroamerikanske tænkere, der gennem historien har givet stemme til sloganet Black Lives Matter

Fra Sojourner Truth til James Baldwin: Sorte tænkere, der gav stemme til Black Lives Matter

I USA udspiller der sig lige nu et helt nyt kapitel i landets tragiske racehistorie, og igen rejses spørgsmål som: Hvad vil sort liv sige? Kan sort liv tænkes uden for rammen af slaveri og racisme? Bør det? Information tegner i dette essay et portræt af nogle af de afroamerikanske tænkere, der gennem historien har givet stemme til sloganet Black Lives Matter
Efter fire år med Trump som præsident er Amerikas håb nu i Bidens hænder, mener Joseph Stiglitz.

Joseph Stiglitz: Joe Biden kan gøre USA stort igen

National solidaritet og social tillid er, hvad der gør nationer stærke og store. De seneste fire år har Trump gjort sit bedste for at undergrave begge dele. Nu må vi sætte vores lid til, at Joe Biden kan genforene det splittede USA, skriver den nobelprisvindende amerikanske økonom Joseph Stiglitz i dette debatindlæg
Velfærdsstaten opstod ikke, fordi de rige pludselig fik ondt af de fattige. Og slaveriet blev ikke afskaffet, fordi kolonimagten fik medlidenhed med slaverne. Det er (blandt andet) et produkt af en lang, sej kamp, skriver Mikas Lang.

Fri os fra empatien – den vil aldrig være nok til at overvinde racismen

Så længe etniske minoriteter forsøger at bekæmpe racismen med appeller til majoritetens empati, kan vi være sikre på, at der ikke sker nogen substantiel forandring. For racisme er ikke et spørgsmål om forståelse, den er et spørgsmål om magt, skriver Mikas Lang i dette debatindlæg
»Engang handlede den offentlige samtale faktisk meget om racisme – i 1980’erne og 1990’erne. Den dominerende konsensus var antiracistisk og hævdede, at mindretal skulle beskyttes mod flertallets diskriminerende tendenser. Dengang advarede dronning Margrethe mod den »danske humor og små dumsmarte bemærkninger« over for dem, der står »famlende over for vort livsmønster og vort sprog«. Det kunne ifølge dronningen føre til »chikane og grovere metoder«. Det var en humanistisk konsensus, som moralsk og politisk forpligtede borgerne på det bedste i os.« skriver Rune Lykkeberg i denne leder.

Vi skal lytte til fortællinger om den racisme, vores eget samfund har skabt

Vi skal ikke overtage en amerikansk bevægelses dogmer og strategier, men Black Lives Matter-demonstrationerne har været en inspiration for de mange, som oplevede, at ingen længere talte imod racisme i Danmark og mobilisering til en kamp, vores samfund alt for længe har svigtet
I sine sidste år opgav Malcolm X sin tro på den separatisme, som placerede hele identiteten i race. Han nærmede sig borgerrettighedsbevægelsen, men hævede samtidig blikket ved at tale om klasse. Han koblede langt om længe racismen med kapitalismen, men havde ikke nået at finde sin ideologiske formel, før han blev myrdet i 1965, skriver Åsa Linderborg i dette debatindlæg.

Hvis man tror, repræsentation er løsningen på racismen, bør man studere Malcolm X

Malcolm X kæmpede i begyndelsen for sort separatisme: At USA skulle deles op mellem racer. Men senere forstod han vigtigheden af samarbejde mellem racerne og begyndte at tale om klasse og kapitalisme, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Moderne antiracisme er et elitært projekt, som fremmedgør almindelige mennesker, også sorte
    Moderne antiracisme er et elitært, identitetspolitisk projekt, som ikke appellerer til andre end højtuddannede i de store byer, mener den kontroversielle sorte intellektuelle Coleman Hughes. Det var derfor, Trump gik frem blandt sorte og latinoer
  2. Georgias kvinder kan afgøre Amerikas skæbne
    For første gang siden 1996 har Georgia valgt en demokratisk præsident, og til januar vil sydstaten afgøre magtfordelingen i det amerikanske senat. En historisk kamp – som delstatens kvinder og minoriteter har afgørende betydning for. Information har mødt nogle af dem
  3. Rosa Parks: En ægte heltinde
    Alt, hvad hun gjorde, var at nægte at afgive sin plads i bussen til en hvid passager. Men Rosa Parks' standhaftighed blev den gnist, der antændte ilden i USA's borgerretsbevægelse og ændrede det amerikanske samfund
  4. Fri os fra empatien – den vil aldrig være nok til at overvinde racismen
    Så længe etniske minoriteter forsøger at bekæmpe racismen med appeller til majoritetens empati, kan vi være sikre på, at der ikke sker nogen substantiel forandring. For racisme er ikke et spørgsmål om forståelse, den er et spørgsmål om magt, skriver Mikas Lang i dette debatindlæg
  5. Da sorte amerikanere blev fuldgyldige statsborgere
    En ung studerende fra New York tog i 1965 billeder af en lang march arrangeret af borgerretsforkæmpere i Alabama. For nylig gravede han dem frem fra sine arkiver. Resultatet er et fascinerende indblik i et epokegørende øjeblik i amerikansk historie
  6. Nedarvede fordomme er en af fire forklaringer på politiets brutalitet i USA
    De antiracistiske demonstrationer, der i disse uger fylder gaderne i USA’s storbyer, har rettet verdens opmærksomhed mod den politibrutalitet, som rammer sorte – blot fordi de er sorte. Selv konservative politikere bruger efterhånden begrebet ’strukturel racisme’ om problemet, forklarer USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen
  7. Nu er det officielt: USA’s præsident er racist
    USA er gennem tiderne blevet beriget af bølge efter bølge af immigranter fra overalt i verden, der kommer til landet for at arbejde hårdt og skabe en bedre tilværelse for sig selv og deres børn. Sådan var det også for Trump-familien. Men det ignorerer denne præsident. Han nærer en indædt foragt for alle, der ikke ser ud som ham selv
  8. »Jeg kan ikke se, at vi har noget andet valg end at kæmpe videre«
    Et halvt århundrede efter den amerikanske borgerretsbevægelse vandt kampen for ligestilling, er skepsis, skuffelse og desperation udbredt i store dele af den sorte befolkning i Sydstaterne. I byen Greenville, Mississippi, hvor slaverne – og indtil fornylig deres efterkommere – plukkede bomuld, hersker der endda en nostalgi efter tiden med raceadskillelse