Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Martin Merrild

De regioner i EU, hvor landmændene udleder mest kuldioxid - blandt andet områder i Danmark, Holland og Belgien, hvor der produceres mange svin - er ifølge et studie blandt de regioner, som modtager mest støtte.

Skal EU være grøn, må landbrugsstøtten blive det. Efter godt to års forhandlinger sker der noget

Onsdag skal Europa-Parlamentet stemme om en reform af EU’s forkætrede landbrugsstøtte, samtidig skal Mogens Jensen og hans fødevareministerkolleger blive enige om et reformforslag. Og de har travlt: Over en tredjedel af EU’s budget er subsidier til landmænd, men støtten gavner stadig ikke klimaet
Martin Merrild er ikke begejstret for de ændringer af landbrugsstøtten, EU’s nye budget muliggør.

Landbrugsformand om klima: ’Jo bedre ens forretning kører, jo bedre mulighed har man for at lave de nødvendige tilpasninger'

EU’s nye budget løsner rammerne om landbrugsstøtten. Op til 40 procent kan de enkelte lande nu bruge som såkaldt ‘landdistriktsstøtte’, som uddeles med henblik på samfundsnyttige formål som grøn omstilling. Landbrug og Fødevarers formand, Martin Merrild, kaldte det straks for en »tikkende bombe under landbruget«. Men hvorfor egentlig det, hvis landbruget mener det med klimaet alvorligt?
Det har altid ligget i kortene, at Jakob Jonsson skulle være landmand.

Det er længe siden, landmanden var en værdifuld kulturbærer: »Opfattelsen er, at vi er nogle store, onde, pengegriske miljøsvin«

For få generationer siden var dansk kultur, normer og livets rytme defineret af landbruget. Det samme gjaldt økonomien og politikken. I dag må landmanden forsvare sin eksistens, og én siger, de føler sig som »bunden af samfundet«. Dette er første del af historien om landbrugets deroute
Regeringen har fået et vigtigt redskab til at gøre landbruget grønnere og belønne landmænd, der skaber klima- og miljøforbedringer. Det skal de udnytte.

Regeringen skal gribe chancen for at gøre landbruget grønnere

Regeringen har fået et vigtigt redskab til at gøre landbruget grønnere og belønne landmænd, der skaber klima- og miljøforbedringer. Det skal de udnytte.
Med den nye EU-aftale får medlemslandene lov til at reservere en større del af landbrugsstøtten til grønne formål. Grøn ngo vil presse på, mens Landbrug & Fødevarer er bekymret. Det er uvist, hvor langt regeringen vil gå

Den nye EU-aftale kan gøre landbruget grønnere, men det er uvist, om Danmark griber muligheden

Med den nye EU-aftale får medlemslandene lov til at reservere en større del af landbrugsstøtten til grønne formål. Grøn ngo vil presse på, mens Landbrug & Fødevarer er bekymret. Det er uvist, hvor langt regeringen vil gå
2019 har været et fremragende år for svineproduktionen, og der bliver i Danmark planlagt at bygge nye store staldanlæg.

Selvom klimabelastningen fra svinefabrikkerne bliver større, kan kommunerne ikke sige nej

Den animalske produktion skal ned – ikke væk – og spørgsmålet er alene, om retten, pligten og evnen til at sikre det forankres bedst nationalt eller lokalt. I øjeblikket sker der ingenting på nationalt niveau
»Vi har en uomgængelig dagsorden, der indebærer, at vi kommer til at tage omkring 15 procent ud af det danske landbrugsareal. Det skal vi gøre på den rigtige måde,« siger Søren Møller, formand for projektet ’Det åbne land som dobbelt ressource’.

Det haster med pengene til den største jordreform i 200 år

Multifunktionel jordfordeling er det optimale redskab til at sikre landbrugets klimaindsats, skabe mere natur og bedre miljø, udvikle landdistrikterne og hjælpe trængte landmænd. Det må ske frivilligt, hvis modstand skal undgås, og det tager tid. Men der er ikke en krone til formålet i finanslovsforslaget – det frustrerer folkene bag projektet

Vismænd fortryder udsagn: Reduktioner i landbruget kan alligevel have stor klimaeffekt

De økonomiske vismænd var for pessimistiske, da de i april konkluderede, at omkring 75 procent af CO2-reduktionerne i dansk landbrug blot flytter andre steder hen i verden. Klimatiltag i landbruget kan tværtimod vise sig at have stor global klimaeffekt. Landbrug & Fødevarer fastholder, at reduktioner i dansk landbrug fører til øgede udledninger i andre lande

Maria Gjerding forråder Danmarks Naturfredningsforenings DNA med fællesudspillet med Landbrug & Fødevarer

Begejstringen over det fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening var stor. Men udspillet leverer slet ikke svar på, hvordan man skal nå de gyldne løfter, skriver cand.mag. Knud Haugmark i dette debatindlæg
Der er i dag intet overblik over, i hvilket omfang liberaliseringen af landbrugsloven i 2014 og prisfaldet på landbrugsjord tiltrækker udenlandske investorer. Men det er der nu flere, der ønsker undersøgt.

R og DF: Vi vil vide, hvem der opkøber danske landbrug

Bekymrende, at ingen kender omfanget af eksterne investorers opkøb, siger partierne. Landbrug & Fødevarers formand støtter ikke sin viceformand i, at der bør foretages en registrering af købene

Sider

Mest læste

  1. Det er længe siden, landmanden var en værdifuld kulturbærer: »Opfattelsen er, at vi er nogle store, onde, pengegriske miljøsvin«
    For få generationer siden var dansk kultur, normer og livets rytme defineret af landbruget. Det samme gjaldt økonomien og politikken. I dag må landmanden forsvare sin eksistens, og én siger, de føler sig som »bunden af samfundet«. Dette er første del af historien om landbrugets deroute
  2. Vismænd fortryder udsagn: Reduktioner i landbruget kan alligevel have stor klimaeffekt
    De økonomiske vismænd var for pessimistiske, da de i april konkluderede, at omkring 75 procent af CO2-reduktionerne i dansk landbrug blot flytter andre steder hen i verden. Klimatiltag i landbruget kan tværtimod vise sig at have stor global klimaeffekt. Landbrug & Fødevarer fastholder, at reduktioner i dansk landbrug fører til øgede udledninger i andre lande
  3. R og DF: Vi vil vide, hvem der opkøber danske landbrug
    Bekymrende, at ingen kender omfanget af eksterne investorers opkøb, siger partierne. Landbrug & Fødevarers formand støtter ikke sin viceformand i, at der bør foretages en registrering af købene
  4. Maria Gjerding forråder Danmarks Naturfredningsforenings DNA med fællesudspillet med Landbrug & Fødevarer
    Begejstringen over det fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening var stor. Men udspillet leverer slet ikke svar på, hvordan man skal nå de gyldne løfter, skriver cand.mag. Knud Haugmark i dette debatindlæg
  5. Det haster med pengene til den største jordreform i 200 år
    Multifunktionel jordfordeling er det optimale redskab til at sikre landbrugets klimaindsats, skabe mere natur og bedre miljø, udvikle landdistrikterne og hjælpe trængte landmænd. Det må ske frivilligt, hvis modstand skal undgås, og det tager tid. Men der er ikke en krone til formålet i finanslovsforslaget – det frustrerer folkene bag projektet