Person

Maurice Merleau-Ponty

Læsningens brogede skærm

Frederik Tygstrups essays lægger nøjagtige perspektiver på romankunstens evne til at sætte os på sporet af virkeligheden Essays "Når jeg så en genstand, kom bevidstheden om, at jeg så den, imellem den og mig, omgav den med en smal åndelig kant, der forhindrede mig i nogensinde at komme i direkte berøring med dens substans, den ligesom fordampede...

Filosofi i kødet

De fleste tanker er ubevidste. Vore abstrakte begreber er overvejende metaforiske. Bevidstheden er forankret i kroppen. Disse tre teser kan eftervises empirisk, hævder lingvisten Georg Lakoff og filosoffen Mark Johnson i en ny bog Kød og ånd For 19 år siden udkom den øjenåbnende bog Metaphors we live by...

Renæssancen var konservativ

Fascinerende undersøgelse af ruinmotivet omvurderer 1400-tallets æstetik Ny Bog I dette danske forår er en række væsentlige kunsthistoriske arbejder, efter års slid, blevet afsluttet og præsenteret: To meget forskellige, men lige grundlæggende bøger om maleren Nicolai Abildgaard og en prægtig præsentation af Peterskirken ved Mogens Nykjær...

Vi bliver aldrig automater

Kroppen er bevidsthedens grund, den 'husker', hvad vi glemmer. Og hvis bevidstheden fjernes fra kroppen, søger den tilbage af sig selv Mennesket som appendiks til maskinen - sådan ser den skrækvision ud, som Mikkel Eskjær med udgangspunkt i Heidegger og Paul Virilio opridser i Tro & Filosofi d...

Den sansende oplevelse

Filosoffen Merleau-Ponty søgte at hele den klassiske splittelse mellem krop og tanke. Uadskilleligheden illustrerede han med maleren Cézannes værker: Øjets og tankens gensidige virke DET FILOSOFISKE RUM Øjet ser - og tanken fødes...

Sider

Mest læste

  1. Vi befinder os i øjeblikket midt i et verdensomspændende socialpsykologisk eksperiment, der vil gøre os alle klogere på betydningen af menneskelig berøring. Med hjælp fra en professor i sexologi og en fænomenologisk filosof skriver Informations karantæneramte kulturjournalist om at være frarøvet fysisk kontakt i en coronatid
  2. Filosoffen Merleau-Ponty søgte at hele den klassiske splittelse mellem krop og tanke. Uadskilleligheden illustrerede han med maleren Cézannes værker: Øjets og tankens gensidige virke DET FILOSOFISKE RUM Øjet ser - og tanken fødes...
  3. Den hertillands stort set ukendte og ulæste tyske filosof, kropsfænomenologen Hermann Schmitz, byder sig til i to nyoversatte værker. Hans egensindige kropstænkning kan læses som et vildt voksende begrebsligt og metaforisk frontalangreb på den toneangivende og magtfulde vesterlandske idéhistorie