Menu
Log ind

Person

Max Horkheimer

Et forsvar for klassisk kritisk teori

Filosoffen Asger Sørensen er gået i arkivet. Den fremmedgørende kapitalisme skal kritiseres behørigt; men det sker desværre snarere på rent internt tekstlige præmisser end med afsæt i tætte og konkrete samfundsanalyser

Krisen er både voldsomt kaos og mulighed for radikal forandring

I en række essays demonstrerer den tyske filosof Christoph Menke, hvordan en krisetid præget af angst og magtesløshed kan åbne en ny horisont for den kritiske tænkning

Har vi passeret ’the point of no return’ på vej mod klimakatastrofen?

Vi er nødt til at handle, hvis vi vil undgå den store klimakatastrofe. Men vi er også nødt til at afvise forklaringer om dens uundgåelighed. Så længe den ikke definitivt er indtruffet, er der håb – og dermed muligheder

Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje

Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den
Der er en pæn portion historisk ironi over den behandling ukrainske aktivister giver statuerne af Lenin, for den sovjetisk-russiske dominans, de gør oprør mod, har sin baggrund i Stalins og ikke Lenins regime, skriver Slavoj žižek.

Žižek: Lenin mod Stalin i Kiev

Spørgsmålet er ikke, om Ukraine er modent eller værdigt nok til blive optaget i EU, men om dagens Europa kan opfylde forhåbningerne hos ukrainerne. Hvis Ukraine ender med en blanding af etnisk fundamentalisme og liberal kapitalisme med oligarker, der trækker i trådene, vil det blive lige så lidt europæisk som Rusland er i dag
Skyggeliv. Hartmut Rosas kongstanke er, at ikke bare livets hast, men også fremmedgørelsen over det tager til i den senmoderne verden. Vi befærder i stigende grad ikke-steder og lever steder, hvor vi ikke føler os hjemme.

Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund

Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?

Konkurrence på tv skaber enshed

Hvad skal du se på tv i aften? Talkshow eller talkshow? Når DR og TV 2 kører de samme programtyper på de samme aftener bidrager det ikke til et mangfoldigt tv-udbud
Menneskets værdighed krænkes, når det systematisk nægtes en rimelig anerkendelse. Den tyske filosof Alex Honneth er blevet verdenskendt for sin sociale kritik, der fokuserer på følgerne af manglende anerkendelse og den subjektive oplevelse af ringeagt, skriver Jürgen Habermas i en hyldest til lederen af den berømte Frankfurterskole, efter han for nylig fyldte 60 år

Arbejde, kærlighed og anerkendelse

Menneskets værdighed krænkes, når det systematisk nægtes en rimelig anerkendelse. Den tyske filosof Alex Honneth er blevet verdenskendt for sin sociale kritik, der fokuserer på følgerne af manglende anerkendelse og den subjektive oplevelse af ringeagt, skriver Jürgen Habermas i en hyldest til lederen af den berømte Frankfurterskole, efter han for nylig fyldte 60 år
Forskere refererer indbyrdes til hinanden, hver eneste gang de skriver artikler. På den måde sikrer de, at de bliver registreret og belønnet for deres arbejde. Jeg var målløs, kan De nok forstå, Hr. minister. Jeg sagde selvfølgelig straks, at det ikke kan passe.

Kære videnskabsminister

I et kritisk åbent brev til Helge Sander sætter formanden for sociologforeningen spørgsmålstegn ved den overdrevne fokusering på, at forskere skal publicere mest muligt på engelsk i internationale tidsskrifter. Med det kriterium ville både Niels Bohr og Søren Kierkegaard i dag have fået status som uambitiøse nul-forskere

Zionismen og Europa

Hvis man skal afvise zionismen som en frigørelsesideologi, så tvinges man til at begrunde, at det er muligt at afskaffe antisemitismen i det moderne Europa

Sider

Mest læste

  1. Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund
    Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  2. Nomadens genkomst
    Nye typer af arbejdsvilkår har skabt nye mennesker, en klasse er opstået så umærkeligt, at vi ikke ser det med det samme. Filosoffer, antropologer og sociologer har imidlertid fokus på fænomenet og forsøger at sætte den ny virkelighed på begreb
  3. Giv ham en chance til!
    Var den gamle Adorno kulturpessimist, så er den ny åben og liberal. Var den gamle Adorno ideologikritiker, så er han i dag kunstfilosof. Og bar den gamle Ardono en filosofisk jernmaske, som skræmte og fascinerede så mange i 1970’erne, er den nu erstattet af et nøgent ansigt, der udstråler skrøbelighed, smerte og menneskelighed, og næsten ikke teori
  4. Den gamle verden opfinder sig på ny
    Globalisering og suverænitet står ikke nødvendigvis i modsætning til hinanden, siger den tyske sociolog Ulrich Beck. Men det kræver, at vi lærer at tænke og agere kosmopolitisk – og indser, at suveræniteten og demokratiet ikke nødvendigvis bor i nationalstaten
  5. Krisen er både voldsomt kaos og mulighed for radikal forandring
    I en række essays demonstrerer den tyske filosof Christoph Menke, hvordan en krisetid præget af angst og magtesløshed kan åbne en ny horisont for den kritiske tænkning
  6. Et forsvar for klassisk kritisk teori
    Filosoffen Asger Sørensen er gået i arkivet. Den fremmedgørende kapitalisme skal kritiseres behørigt; men det sker desværre snarere på rent internt tekstlige præmisser end med afsæt i tætte og konkrete samfundsanalyser
  7. Den frie tanke i en verden ude af trit med sig selv
    Den frie tanke har altid været usamtidig i forhold til sin omverden. Netop ved ikke at følge tidens tendenser, men ved at holde fast i egne idealer kunne fornuften udvikle sit kritiske potentiale. Det gælder også i dag - i desillusionens og fatalismens tidsalder
  8. Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje
    Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den