Menu
Log ind

Person

Max Horkheimer

Et forsvar for klassisk kritisk teori

Filosoffen Asger Sørensen er gået i arkivet. Den fremmedgørende kapitalisme skal kritiseres behørigt; men det sker desværre snarere på rent internt tekstlige præmisser end med afsæt i tætte og konkrete samfundsanalyser

Krisen er både voldsomt kaos og mulighed for radikal forandring

I en række essays demonstrerer den tyske filosof Christoph Menke, hvordan en krisetid præget af angst og magtesløshed kan åbne en ny horisont for den kritiske tænkning

Har vi passeret ’the point of no return’ på vej mod klimakatastrofen?

Vi er nødt til at handle, hvis vi vil undgå den store klimakatastrofe. Men vi er også nødt til at afvise forklaringer om dens uundgåelighed. Så længe den ikke definitivt er indtruffet, er der håb – og dermed muligheder

Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje

Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den
Der er en pæn portion historisk ironi over den behandling ukrainske aktivister giver statuerne af Lenin, for den sovjetisk-russiske dominans, de gør oprør mod, har sin baggrund i Stalins og ikke Lenins regime, skriver Slavoj žižek.

Žižek: Lenin mod Stalin i Kiev

Spørgsmålet er ikke, om Ukraine er modent eller værdigt nok til blive optaget i EU, men om dagens Europa kan opfylde forhåbningerne hos ukrainerne. Hvis Ukraine ender med en blanding af etnisk fundamentalisme og liberal kapitalisme med oligarker, der trækker i trådene, vil det blive lige så lidt europæisk som Rusland er i dag
Skyggeliv. Hartmut Rosas kongstanke er, at ikke bare livets hast, men også fremmedgørelsen over det tager til i den senmoderne verden. Vi befærder i stigende grad ikke-steder og lever steder, hvor vi ikke føler os hjemme.

Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund

Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?

Konkurrence på tv skaber enshed

Hvad skal du se på tv i aften? Talkshow eller talkshow? Når DR og TV 2 kører de samme programtyper på de samme aftener bidrager det ikke til et mangfoldigt tv-udbud
Menneskets værdighed krænkes, når det systematisk nægtes en rimelig anerkendelse. Den tyske filosof Alex Honneth er blevet verdenskendt for sin sociale kritik, der fokuserer på følgerne af manglende anerkendelse og den subjektive oplevelse af ringeagt, skriver Jürgen Habermas i en hyldest til lederen af den berømte Frankfurterskole, efter han for nylig fyldte 60 år

Arbejde, kærlighed og anerkendelse

Menneskets værdighed krænkes, når det systematisk nægtes en rimelig anerkendelse. Den tyske filosof Alex Honneth er blevet verdenskendt for sin sociale kritik, der fokuserer på følgerne af manglende anerkendelse og den subjektive oplevelse af ringeagt, skriver Jürgen Habermas i en hyldest til lederen af den berømte Frankfurterskole, efter han for nylig fyldte 60 år
Forskere refererer indbyrdes til hinanden, hver eneste gang de skriver artikler. På den måde sikrer de, at de bliver registreret og belønnet for deres arbejde. Jeg var målløs, kan De nok forstå, Hr. minister. Jeg sagde selvfølgelig straks, at det ikke kan passe.

Kære videnskabsminister

I et kritisk åbent brev til Helge Sander sætter formanden for sociologforeningen spørgsmålstegn ved den overdrevne fokusering på, at forskere skal publicere mest muligt på engelsk i internationale tidsskrifter. Med det kriterium ville både Niels Bohr og Søren Kierkegaard i dag have fået status som uambitiøse nul-forskere

Zionismen og Europa

Hvis man skal afvise zionismen som en frigørelsesideologi, så tvinges man til at begrunde, at det er muligt at afskaffe antisemitismen i det moderne Europa

Sider

Mest læste

  1. Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund
    Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  2. Hvordan skal de udstødte protestere?
    Hvordan kan man i dag forandre samfundet så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Information har talt med den store tyske filosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas
  3. Den gamle verden opfinder sig på ny
    Globalisering og suverænitet står ikke nødvendigvis i modsætning til hinanden, siger den tyske sociolog Ulrich Beck. Men det kræver, at vi lærer at tænke og agere kosmopolitisk – og indser, at suveræniteten og demokratiet ikke nødvendigvis bor i nationalstaten
  4. Et forsvar for klassisk kritisk teori
    Filosoffen Asger Sørensen er gået i arkivet. Den fremmedgørende kapitalisme skal kritiseres behørigt; men det sker desværre snarere på rent internt tekstlige præmisser end med afsæt i tætte og konkrete samfundsanalyser
  5. Giv ham en chance til!
    Var den gamle Adorno kulturpessimist, så er den ny åben og liberal. Var den gamle Adorno ideologikritiker, så er han i dag kunstfilosof. Og bar den gamle Ardono en filosofisk jernmaske, som skræmte og fascinerede så mange i 1970’erne, er den nu erstattet af et nøgent ansigt, der udstråler skrøbelighed, smerte og menneskelighed, og næsten ikke teori
  6. Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje
    Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den
  7. Tænk at vi nøjes med nyhedsjournalistik
    Forfatteren Christian Bundegaard tror, at vi har det for godt til at kunne se alt det, der er galt i Verden. Politikere og medier er så ganske på gale veje Kritik forbudt? Politikerne er aldeles uden betydning i det danske samfund i dag, mener forfatteren og kritikeren Christian Bundegaard...
  8. Pæren falder sjældent langt fra hesten
    Kontroversiel. Den tyske historiker Götz Aly anklager i helt ny og meget diskuteret bog 1968-generationen for ikke at være et hak bedre end deres nazistiske forældre