Person

Max Horkheimer

Tænk i stedet for køb

Almendannelse ligger denne regering voldsomt på sinde, men desværre har den markedsgjort vores uddannelsessystem

Pæren falder sjældent langt fra hesten

Kontroversiel. Den tyske historiker Götz Aly anklager i helt ny og meget diskuteret bog 1968-generationen for ikke at være et hak bedre end deres nazistiske forældre

15 års fredning er forbi

Efterårets finanslovsdebat i Forbundsdagen har altid sin egen fornøjelige logik. For i modsætning til, hvad der står på etiketten, drejer den sig ikke om statens udgifter og indtægter, men snarere om nationens almene tilstand...

Tung vægt på smalle skuldre

I dag sender Gyldendal en bog på gaden om de tyske intellektuelle i det 20. århundrede. Men udgiverne synes ikke at have ønsket at indordne den kulturelle debat i en historisk kontekst. Og lidt mere grundighed ville have gavnet de tyske intellektuelle

Nomadens genkomst

Nye typer af arbejdsvilkår har skabt nye mennesker, en klasse er opstået så umærkeligt, at vi ikke ser det med det samme. Filosoffer, antropologer og sociologer har imidlertid fokus på fænomenet og forsøger at sætte den ny virkelighed på begreb

Døden er en skandale

Ja, og den skal ikke dysses ned, sådan som den religiøse fortælling forsøger, siger idehistoriker Malene Busk. Døden giver også livet skønhed, men det bagatelliserer religionen, derfor kritiserer Busk religionen for at have kidnappet vores følelser. Vi må have den tilbage og bruge følsomheden som noget, der informerer og styrker vores fornuft, siger hun i dette påskeinterview

Den frie tanke i en verden ude af trit med sig selv

Den frie tanke har altid været usamtidig i forhold til sin omverden. Netop ved ikke at følge tidens tendenser, men ved at holde fast i egne idealer kunne fornuften udvikle sit kritiske potentiale. Det gælder også i dag - i desillusionens og fatalismens tidsalder

Hvordan skal de udstødte protestere?

Hvordan kan man i dag forandre samfundet så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Information har talt med den store tyske filosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas

Opgøret med oplysningen

Den dynamiske kulturforståelse med mennesket som centrum dræbes af såvel Jesper Langballe som af de nyliberale

En ny Voltaire og en ny Candide

Der var engang et oplysningsprojekt, troen på at mennesket igennem brugen af sin egen fornuft kan undslippe sin selvforskyldte umyndighed. Men så kom det 20. århundrede, og fornuften viste sit Janus-ansigt

Sider

Mest læste

  1. Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  2. Filosoffen Asger Sørensen er gået i arkivet. Den fremmedgørende kapitalisme skal kritiseres behørigt; men det sker desværre snarere på rent internt tekstlige præmisser end med afsæt i tætte og konkrete samfundsanalyser
  3. Vi er nødt til at handle, hvis vi vil undgå den store klimakatastrofe. Men vi er også nødt til at afvise forklaringer om dens uundgåelighed. Så længe den ikke definitivt er indtruffet, er der håb – og dermed muligheder
  4. Kontroversiel. Den tyske historiker Götz Aly anklager i helt ny og meget diskuteret bog 1968-generationen for ikke at være et hak bedre end deres nazistiske forældre
  5. Globalisering og suverænitet står ikke nødvendigvis i modsætning til hinanden, siger den tyske sociolog Ulrich Beck. Men det kræver, at vi lærer at tænke og agere kosmopolitisk – og indser, at suveræniteten og demokratiet ikke nødvendigvis bor i nationalstaten
  6. Var den gamle Adorno kulturpessimist, så er den ny åben og liberal. Var den gamle Adorno ideologikritiker, så er han i dag kunstfilosof. Og bar den gamle Ardono en filosofisk jernmaske, som skræmte og fascinerede så mange i 1970’erne, er den nu erstattet af et nøgent ansigt, der udstråler skrøbelighed, smerte og menneskelighed, og næsten ikke teori
  7. Svenske Sven-Eric Liedman har skrevet en imponerende idéhistorie, der er gennemsyret af en befriende tro på mennesket og nysgerrighed over for fremtiden TILLÆG (2. SEKTION side 22) MODERNE TIDER Har de ideer, som 1700-tallets oplysningsfilosoffer udviklede om fornuft, videnskab og fremskridt, stadig bærekraft, eller er hele projektet kuldsejlet? Det er det grundlæggende spørgsmål, der behandles i den svenske idéhistoriker Sven-Eric Liedmans nye bog, I skuggan af framtiden...
  8. Hvordan kan man i dag forandre samfundet så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Information har talt med den store tyske filosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas