Person

Max Weber

Om at overvinde melankolien

Værdigrundlaget, som de vestlige samfund bygger på, er ved at krakelere. Det mener den tyske sociolog Wolf Lepenies, som i morgen får overrakt Fredsprisen på bogmessen i Frankfurt. Hvis vi skal have en fremtid, bliver de intellektuelle nødt til at genopfinde sig selv - og handle!

Et oprør mod fanatismens dumhed

Gandhis religiøst motiverede tanker om ikke-vold er den vestlige filosofi og sekularisme overlegen, hedder det i den nu afdøde juraprofessor Dieter Conrads efterladte manuskript om Gandhis tanker

Rafting i et jernbur

Om den sunde fornufts begrænsning i en skov af videnskabelige teorier og politiske strategier, som skal forsøge at arbejde sammen

Hvorfor nu det?

Danskerne har aldrig taget den kristne jul til sig i samme omfang som mange af vores nabolande. Den tidligere så puritanske jul er blevet til en mystisk verden af fiktive væsner, vi ikke tror på - men bruger mange penge på

Videnskab som dæmonologi og inkvisition

Bent Jensen skifter hele tiden rolle mellem forsker, når det giver pote i argumentationen, eller når han glemmer sin hellige mission, og rollen som storinkvisitor, når han kommer i tanke om sin mission, og når den rolle er opportun

Tyskundervisningi krise

Undervisningen har bevæget sig fra internationalisering til provinsialisering, skriver professor Per Øhrgaard i denne kommentar til Informations artikel om, at det kniber med tilgang til tyskfaget, skønt erhvervslivet efterspørger tyskkyndige

Demokrati er unaturligt

- derfor kræver det så meget mere arbejde at holde det i live, siger den ungarske filosof Agnes Heller om det europæiske fællesskab og dets kamp med totalitarismen, bonapartismen og lysten til at nyde livet i fred

Vi kaster vores hjerter gennem ruderne

Vold er der ingen, der kan lide. Det er forkert, et svaghedstegn, det virker ikke, og der er intet, der kan retfærdiggøre at tage det middel i brug. Fred og fordragelighed er det, vi kan lide, og det er nu engang det, man kommer længst med

Med Gud på arbejde

Nordeas medarbejdere i Roskilde har fået mulighed for at tale med en folkekirkepræst i deres arbejdstid. Præsten er del af et initiativ, der opfordrer medarbejderne til at 'blive direktør i eget liv'. Herved flettes kristendommen ind i bankens hverdag som et frivilligt, spirituelt tilbud til den moderne medarbejder. Spørgsmålet er dog, hvor nemt det rent faktisk er at vælge tilbuddet fra

Dødens religion

Vore finansministre glæder sig, når arbejdsløsheden falder, men det falder dem ikke ind at hæfte sig ved, hvad de mange nybeskæftigede arbejder med

Sider

Mest læste

  1. Du har god grund til at være sur over, hvordan ikke bare demokratiet er blevet udhulet, men også hvordan økonomien har udviklet sig. I bogen ’Angrynomics’ diskuterer to økonomer, hvorfor vi bør være vrede, og lidt om, hvad vi kan gøre ved det
  2. New Age-religionerne vinder frem på kristendommens bekostning. Måske blandt andet fordi, lidelsen her forklares som erfaringer, alle må gøre Tro & Filosofi Hvor kommer det onde og lidelsen fra, og hvad skal det her? Har det en funktion? Har det mening? Er det ligefrem godt? Disse spørgsmål får en særlig betydning i religioner som f...
  3. Max Webers vidunderlige klassiker ’Den protestantiske etik og kapitalismens ånd’ er kommet i en flot, definitiv dansk udgave
  4. Det moderne menneske tumler med sin egen tilkæmpede og påtvungne frihed. Jo mere kompliceret det bliver at få greb om tilværelsen, jo længere synes vi klar til at rejse bort i håbet om at få øje på os selv. Denne udlængsel udforskede Information i 2004, da George W. Bush erklærede, at mennesket skulle betræde Mars
  5. Hvordan kan man i dag forandre samfundet så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Information har talt med den store tyske filosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas
  6. Versaillestraktaten er indbegrebet af, hvordan man kan vinde en krig uden at vinde freden. Men ved at fokusere på Tyskland og Frankrig overser vi den enorme globale betydning af Pariserkonferencen, der begyndte den 18. januar 1919. Med tårnhøje idealer om national selvbestemmelse og benhårde interesser fra Vestens side markerer den overgangen til verden og dens problemer af i dag, mener tysk historieprofessor bag det roste storværk ’Den overbebyrdede fred’
  7. Statsministeren gerådede i august ud i groft misbrug af besættelsestidens historie – en historiker, der ellers har forsvaret modstandsbevægelsen, tager til genmæle
  8. Den kendte britiske sociolog Anthony Giddens snakker om Marx, om fodbold - og ser klimaforandringer som udgangspunkt for en ny samfundsteori baseret på en utopisk tænkning