Den aktuelle litterære fejde om Glostrup handler ikke om en identitetspolitisk opskrivning eller romantisering af Vestegnen – den handler først og fremmest om, hvor mangfoldig litteraturen er
I denne udgave af Radio Information taler vi om den aktuelle litterære fejde om Glostrup med litteraturredaktør Peter Nielsen. Vi taler om Macrons sekulariseringslov med korrespondent Christian Bennike og om opturs-Mars-missionen med Rune Lykkeberg
Der har de seneste uger i Information været en digtfejde i gang med omdrejningspunkt i den københavnske Vestegnskommune Glostrup. Digtet ’Når jeg tænker på Glostrup’ er forfatter Merete Pryds Helles reaktion på striden, der startede med Henrik Nordbrandts digt ’Glostrup’
»Jeg kan simpelthen ikke lade være med at forestille mig, at der sidder nogen på den anden side af skærmen,« siger forfatter Merete Pryds Helle i vores serie om maskiners poetiske potentialer
En af grundene til at jeg, der ikke er kristen, altid har elsket Højsangen, er at den som stærkt erotisk tekst har sneget sig ind i en tekstmasse i en ellers temmelig puritansk religion
Bibliotekspengene rullede ind til de største krimiforfattere, samtidig med at kriminalromanen bevægede sig fra ’sniksnak’ til at få stadig større betydning for det litterære kredsløb
... Og det er en god måde at lyde på. Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter. Denne anmelder siger grundlæggende ikke nej tak, selv om nyfortolkningen af ’Et dukkehjem’ kan føles lidt skematisk
Ugens vin er en maskulin type. Rank og struktureret. Den er et universalt synonym for tidløs og klassisk vin. Ugens vinskole byder på Cabernet sauvignon og eleven Merete Pryds Helle fremlægger overfor læreren sit forhold til rødvin
Både nabofamilien, Pryds, og selve skrivestilen hænger og dasker underligt uden på Merete Pryds Helles på mange måder magtfulde efterfølger til succesen ’Folkets skønhed’
Det er de hjemmegående kvinders Danmarkshistorie, forfatteren Merete Pryds Helle ville beskrive med sin nye slægtsroman. For at vise dem respekt. Og det skulle være som en stor episk roman, selvom hun synes, romanen er overset, og tendensen hos kritikerne er at vægte lyrikken og de smalle bøger
Både nabofamilien, Pryds, og selve skrivestilen hænger og dasker underligt uden på Merete Pryds Helles på mange måder magtfulde efterfølger til succesen ’Folkets skønhed’
’Folkets skønhed’ er en fin, kærlig, men også lidt overfladisk roman om en generation, der flyttede fra land til by, og en hyldest til de husmødre, der tog rejsen op i middelklassen
Pludselig var det her igen, fantasmet om, at der hersker ét litterært miljø i Danmark, topstyret af Forfatterskolen med fuldmagt til at definere, hvad der er skidt og kanel og med social kontrol over alle afvigere – og alt sammen sanktioneret af den litterære kritik, KUA, forlaget Gladiator, Testrup Højskole og Statens Kunstfond
... Og det er en god måde at lyde på. Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter. Denne anmelder siger grundlæggende ikke nej tak, selv om nyfortolkningen af ’Et dukkehjem’ kan føles lidt skematisk
Lad os ikke nøjes med det, der ligner virkeligheden; vi er alligevel begrænsede af vores fem veldefinerede sanser, og verden rummer mængder af begivenheder, sanserne slet ikke kan opfange, skriver Merete Pryds Helle
