Person

Merete Riisager

Opdelingen på vores gymnasier truer med at knuse integrationen

Det er glædeligt, at regeringen endelig har indgået en aftale om en bedre fordeling af landets gymnasieelever. Men en midlertidig aftale er ikke nok – gymnasierne har brug for en permanent løsning, skriver næstformænd i SF, Lise Müller og Serdal Benli, i dette debatindlæg

Finansministeriet og Statsministeriet presser fagministre. Det kan skade demokratiet

To afgåede ministre fra VLAK-regeringen fortæller, hvordan Finansministeriet emsigt blandede sig i deres områder. Kritikken har lydt før. Statsministeriet presser også på. Grundlovens ministerstyre vakler

Merete Riisager: Vi har pligt til at lære unge, hvorfor frihedsrettigheder er vigtige

Demokratisk dannelse handler om at vide, ville og kunne. Derfor skal de unge lære om, hvordan de kan bruge frihedsrettighederne til at ændre verden, men også at det er svært, skriver undervisningsministeren i dette debatindlæg

Elever bør inspireres til selv at deltage aktivt i demokratiet nu og her – det kan ikke vente, til de bliver voksne

De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg

De nationale tests viser kun, hvor skidt børn reagerer under pres

Hvis vi har behov for at teste børnene, så bør vi gøre det med en test, som kan gøre os klogere på det, vi vil vide. Ikke kaste dem ud i følelsesmæssigt kaos over et resultat, der er lige til brændeovnen, skriver lærer Stina Miller i dette debatindlæg

Ny rapport bestyrker Socialdemokratiets ønske om at lukke de muslimske friskoler

Ny undersøgelse om underrapportering på muslimske friskoler er endnu et argument for at fjerne tilskuddet fra skoler, der har mere end 50 procent tosprogede elever, mener Socialdemokratiet. Men det er både De Radikale, Venstre og De Konservative imod, da de mener, at det vil være et brud med grundlovssikrede rettigheder

Riisager var på forhånd orienteret om de sanktioner mod Ørestad Gymnasium, som hun senere tog afstand fra

Det vakte opsigt, da Ørestad Gymnasium blev pålagt at revurdere kollektive sanktioner mod eleverne på Ørestad Gymnasium, efter de havde buhet ad undervisningsministeren. Også Merete Riisager tilkendegav på Facebook, at eleverne ikke skulle straffes. Nu viser det sig, at ministeren på et tidligt tidspunkt kendte til de planlagte sanktioner

Buhråb fra gymnasieelever og en meget skyndsom minister

Må gymnasieelever råbe buh, hvis de er utilfredse med en minister, der aflægger visit på skolen? Det gjorde eleverne som bekendt for godt en måned siden, da Merete Riisager havde inviteret sig selv på besøg på Ørestad Gymnasium. Undervisningsministeren valgte at afbryde besøget, og siden har ingenting været det samme. Efter påske skal ministeren i samråd

Hvis de nationale test ikke passer, er det på tide at trække stikket

Den nationale test i læsning i 8. klasse giver helt forkerte resultater om elevernes niveau, viser ny undersøgelse. Hvis det viser sig, at testen spytter lige så fejlagtige resultater ud i andre fag, bør man helt droppe de nationale test

FOLK

FOLK fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg
  2. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  3. Danskernes evne til at tænke langsigtet har vist sig mere veludviklet end politikernes og erhvervsorganisationernes. Derfor anbefaler Liberal Alliance et nej til at afskaffe retsforbeholdet
  4. Det er glædeligt, at regeringen endelig har indgået en aftale om en bedre fordeling af landets gymnasieelever. Men en midlertidig aftale er ikke nok – gymnasierne har brug for en permanent løsning, skriver næstformænd i SF, Lise Müller og Serdal Benli, i dette debatindlæg
  5. Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem
  6. Folkeskolen bruger for meget tid på at lære eleverne at skrive pænt og for lidt tid på at udvikle deres digitale færdigheder. Forskere, politikere og erhvervsliv efterlyser øget fokus på den digitale pædagogik i undervisningen
  7. En større andel af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder, der mener, at handicappede børns rettigheder langtfra er sikret godt nok på de frie skoler
  8. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen