Person

Merete Riisager

FOLK

FOLK fra dagens avis

Læser du bøger: Merete Riisager

Undervisningsminister Merete Riisager elsker skæbnefortællinger, men blev sur af at læse om Møllehaves mange damer

Minister: Snydekultur nødvendiggør overvågning af elever

Det kan være ubehageligt for gymnasieelever at få deres private computere og facebookkonti gennemsøgt, medgiver undervisningsminister Merete Riisager. Men det er nødvendigt at skride ind for at gøre op med eksamenssnyd, siger hun

Minister vil lade gymnasier gennemsøge elevers private computere

For at forhindre eksamenssnyd lægger undervisningsminister Merete Riisager op til at give gymnasierne adgang til at undersøge indholdet af elevernes computere og deres aktiviteter på sociale medier. Det kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger eksperter. Også Venstres ordfører er kritisk

Ungdomsuddannelserne kan få frihedsgrader til gengæld for besparelser

Undervisningsminister Merete Riisager forstår godt frustrationen på ungdomsuddannelserne. Hun vil give skolerne større frihedsgrader, som kan gøre dem bedre i stand til at skære ned, uden at det går ud over undervisningen

Eksperter: Nedskæringer på ungdomsuddannelser vil øge uligheden

Trods stigende elevtal har de gymnasielle uddannelser mistet over 1.000 lærere under de sidste to års nedskæringer. Erhvervsuddannelserne melder også om flere lærerfyringer. Når der bliver færre lærere pr. elev, går det især ud over de svageste elever, påpeger ekspert
Nybruddet i 1967

Det var i litteraturen, vi opdagede, at børn findes, og ikke bare er små voksne

Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem

Nu ved vi lidt mere om Merete Riisagers syn på dannelse: Den skal være, som da hun selv gik i gymnasiet

At man af frygt for snyd vil lukke ned for internettet for de unge, der skal begå sig i en verden med en stadig større mængde digital information, vil føre til en lukket og bedaget form for dannelse og uddannelse af fremtidens studenter
Kommentar

Big data i folkeskolerne er både nyttige og farlige

Uddannelsesverdenens mange digitale læringsplatforme kaster et hav af data af sig. Brugt rigtig kan de øge den enkeltes udbytte af undervisningen, hjælpe i indsatsen mod ordblindhed og afsløre risiko for frafald. Men de kan også ende med at sætte elever i bås og krænke deres privatliv

Sider

Mest læste

  1. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  2. En større andel af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder, der mener, at handicappede børns rettigheder langtfra er sikret godt nok på de frie skoler
  3. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  4. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers udtrykker undren over Informations afdækning af nepalesiske studerendes forhold på Niels Brock og Roskilde Universitet og har derfor bedt ministeriet »følge sagen nøje«. Fem ordførere finder forholdene »dybt problematiske«
  5. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  6. Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
  7. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  8. Den borgerligt liberale undervisningsminister Merete Riisager er blevet sammenlignet med sin forgænger i embedet, Bertel Haarder (V), på grund af sin mere ideologiske tilgang til undervisningspolitikken. Men de ideologiske tirader skaber også splid internt i Venstre, som da hun bekendtgjorde, at blå blok i for stort omfang havde glemt, hvad borgerlig uddannelsespolitik er