Person

Merete Riisager

Merete Riisager: Skal børnene virkelig betale integrationsregningen, Mette Frederiksen?

Socialdemokratiet vil løse integrationsproblemerne ved at lave en ligelig fordeling af elever med ikkevestlig baggrund på gymnasierne, men det vil føre til, at alle ikkevestlige børn brændemærkes

Politikerne lever med en kritisk offentlighed, som ingen af os andre ville kunne klare

Flere og flere begavede og engagerede danske politikere vælger midt i karrieren at forlade dansk politik. Måske fordi vi glemmer, at samfundet ikke regeres enevældigt fra Christiansborg

Børns fritid rager Merete Riisager en høstblomst

Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme

Regeringen lover kortere skoledage, men lægger op til mere sort skole

Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse

Lad os ude på skolerne selv finde besparelserne – det gør vi bedre end politikerne

Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene

Nyt forsøg vil skabe frie folkeskoler, men det risikerer at skabe mere ulighed mellem skolerne

Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om

Regeringen vil afskaffe særligt tilskud til efterskoleophold for indvandrere

I finanslovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Det sker, selv om regeringen tidligere har ønsket flere elever med ikke-vestlig baggrund på de danske efterskoler

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft

Sider

Mest læste

  1. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  2. De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg
  3. Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for
  4. Må gymnasieelever råbe buh, hvis de er utilfredse med en minister, der aflægger visit på skolen? Det gjorde eleverne som bekendt for godt en måned siden, da Merete Riisager havde inviteret sig selv på besøg på Ørestad Gymnasium. Undervisningsministeren valgte at afbryde besøget, og siden har ingenting været det samme. Efter påske skal ministeren i samråd
  5. Folkeskolen bruger for meget tid på at lære eleverne at skrive pænt og for lidt tid på at udvikle deres digitale færdigheder. Forskere, politikere og erhvervsliv efterlyser øget fokus på den digitale pædagogik i undervisningen
  6. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  7. Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever
  8. En større andel af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder, der mener, at handicappede børns rettigheder langtfra er sikret godt nok på de frie skoler