Person

Merete Riisager

Merete Riisager: Minister af den gamle skole

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags

Vejen til dannelsens nirvana

Efter opgøret med rundkredspædagogikken har de unge har været i et syrebad af præstationsmålinger. Det har lært dem, at uddannelse også er hårdt arbejde. Måske er det på tide, at vi giver dem, hvad de rent faktisk beder om

Inklusion: Hvornår er nok nok?

Læserbrev

Riisager puster liv i skolereformen

Læserbrev

Lærerne afskyr folkeskolereformen, men tror på dens indhold

Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring

Fixminopgave er ikke elevernes opfindelse

Læserbrev

Inklusionsmålene ekskluderer børn

Læserbrev

Liberal minister lærer venstrefløjen, hvad uddannelse er

Regeringen har med Merete Riisager (LA) i spidsen overtaget den uddannelsespolitiske dagsorden, som venstrefløjen har forsømt i 20 år

Gymnasierne har ikke råd til de dygtige

Læserbrev

Merete Riisager: ’Vi har meget lidt fokus på de dygtigste’

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at der fortsat er meget lidt fokus på talenterne i det danske skolevæsen. Erhvervsuddannelsernes opdeling i talentspor skyldes ifølge ministeren primært, at uddannelserne skal gøres mere attraktive

Sider

Mest læste

  1. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  2. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  3. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers udtrykker undren over Informations afdækning af nepalesiske studerendes forhold på Niels Brock og Roskilde Universitet og har derfor bedt ministeriet »følge sagen nøje«. Fem ordførere finder forholdene »dybt problematiske«
  4. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  5. Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
  6. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  7. Den borgerligt liberale undervisningsminister Merete Riisager er blevet sammenlignet med sin forgænger i embedet, Bertel Haarder (V), på grund af sin mere ideologiske tilgang til undervisningspolitikken. Men de ideologiske tirader skaber også splid internt i Venstre, som da hun bekendtgjorde, at blå blok i for stort omfang havde glemt, hvad borgerlig uddannelsespolitik er
  8. I finanslovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Det sker, selv om regeringen tidligere har ønsket flere elever med ikke-vestlig baggrund på de danske efterskoler