Person

Merete Riisager

Politikerne lever med en kritisk offentlighed, som ingen af os andre ville kunne klare

Flere og flere begavede og engagerede danske politikere vælger midt i karrieren at forlade dansk politik. Måske fordi vi glemmer, at samfundet ikke regeres enevældigt fra Christiansborg

Børns fritid rager Merete Riisager en høstblomst

Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme

Regeringen lover kortere skoledage, men lægger op til mere sort skole

Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse

Lad os ude på skolerne selv finde besparelserne – det gør vi bedre end politikerne

Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene

Nyt forsøg vil skabe frie folkeskoler, men det risikerer at skabe mere ulighed mellem skolerne

Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om

Regeringen vil afskaffe særligt tilskud til efterskoleophold for indvandrere

I finanslovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Det sker, selv om regeringen tidligere har ønsket flere elever med ikke-vestlig baggrund på de danske efterskoler

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
Løkkes hold

Merete Riisager opfører sig som skolens liberale ballademager

Den borgerligt liberale undervisningsminister Merete Riisager er blevet sammenlignet med sin forgænger i embedet, Bertel Haarder (V), på grund af sin mere ideologiske tilgang til undervisningspolitikken. Men de ideologiske tirader skaber også splid internt i Venstre, som da hun bekendtgjorde, at blå blok i for stort omfang havde glemt, hvad borgerlig uddannelsespolitik er

Sider

Mest læste

  1. To afgåede ministre fra VLAK-regeringen fortæller, hvordan Finansministeriet emsigt blandede sig i deres områder. Kritikken har lydt før. Statsministeriet presser også på. Grundlovens ministerstyre vakler
  2. Selv om DF-politikere mener, at det bør have »følger«, når rektor Henrik Stokholm fra Nyborg Gymnasium tillader fortsat undervisning af to somaliske piger, så har først undervisningsministeren og nu også Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderet, at der ikke er grundlag for kritik af rektoren. DF’s Alex Ahrendtsen kalder rektoren »heldig« og ønsker at stramme lovgivningen
  3. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  4. Ny undersøgelse om underrapportering på muslimske friskoler er endnu et argument for at fjerne tilskuddet fra skoler, der har mere end 50 procent tosprogede elever, mener Socialdemokratiet. Men det er både De Radikale, Venstre og De Konservative imod, da de mener, at det vil være et brud med grundlovssikrede rettigheder
  5. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  6. Den nationale test i læsning i 8. klasse giver helt forkerte resultater om elevernes niveau, viser ny undersøgelse. Hvis det viser sig, at testen spytter lige så fejlagtige resultater ud i andre fag, bør man helt droppe de nationale test
  7. At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  8. At mistrivslen skulle være inklusionens skyld, er i mine øjne en fejlslutning. Det er tværtimod kombinationen af reformer, effektiviseringer og besparelser, der har været den rene gift for folkeskolen