Person

Merete Riisager

Fixminopgave er ikke elevernes opfindelse

Læserbrev

Inklusionsmålene ekskluderer børn

Læserbrev

Liberal minister lærer venstrefløjen, hvad uddannelse er

Regeringen har med Merete Riisager (LA) i spidsen overtaget den uddannelsespolitiske dagsorden, som venstrefløjen har forsømt i 20 år

Gymnasierne har ikke råd til de dygtige

Læserbrev

Merete Riisager: ’Vi har meget lidt fokus på de dygtigste’

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at der fortsat er meget lidt fokus på talenterne i det danske skolevæsen. Erhvervsuddannelsernes opdeling i talentspor skyldes ifølge ministeren primært, at uddannelserne skal gøres mere attraktive

Fri mig for forældet snak om fritidsrøveri

Stop kritikken af, at lange skoledage stjæler børns fritid. Forstå i stedet skolen som et sted med fri tid til eleverne. Ideen om fri tid i skolen er den vigtigste liberalistiske og opdragelsesmæssige idé i dag

Bliver skolerne bedre af, at politikerne lokker dem med en økonomisk gulerod?

Den nye regering vil give en økonomisk bonus til de folkeskoler, der kan vise, at de har løftet de fagligt svageste elever. Skolelederforeningen mener ikke, at det vil skabe motivation blandt lærerne, og på Guldberg Skole på Nørrebro tror lederen, at forslaget vil betyde et større fokus på gode resultater i test. Ifølge eksperter kan økonomiske incitamenter virke efter hensigten, men også få negative konsekvenser, hvis ikke de bliver brugt rigtigt

LA taber kamelslugnings-konkurrencen

LA’s indtræden i regeringen medfører, at partiet træder ind i 56 politiske forlig, som det tidligere har kritiseret. Vi vil nu arbejde »indefra«, lyder forsvaret. »Det kan let ende som historien om musen, der hævdede at ville æde slangen op indefra,« lyder kritikken

Modstanderen som minister

At en inkarneret modstander af folkeskolereformen skulle få posten som undervisningsminister, havde de færreste set komme. Men valget af Merete Riisager fra Liberal Alliance som undervisningsminister er måske ikke så dumt endda

FOLK

Sider

Mest læste

  1. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  2. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  3. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  4. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  5. Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring
  6. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  7. Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
  8. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene