Person

Merete Riisager

Inklusion: Endnu et år i helvede

Læserbrev

Skolefravær er et voksende problem blandt udsatte unge

Når den manglende inklusion og forebyggelse af sårbare børns problemer skubbes videre over i langt højere udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien, så burde det være indlysende – ikke bare menneskeligt og retsligt set – at der er god, økonomisk ræson i at give inklusionen det løft, der er behov for

FOLK

FOLK fra dagens avis

Læser du bøger: Merete Riisager

Undervisningsminister Merete Riisager elsker skæbnefortællinger, men blev sur af at læse om Møllehaves mange damer

Minister: Snydekultur nødvendiggør overvågning af elever

Det kan være ubehageligt for gymnasieelever at få deres private computere og facebookkonti gennemsøgt, medgiver undervisningsminister Merete Riisager. Men det er nødvendigt at skride ind for at gøre op med eksamenssnyd, siger hun

Minister vil lade gymnasier gennemsøge elevers private computere

For at forhindre eksamenssnyd lægger undervisningsminister Merete Riisager op til at give gymnasierne adgang til at undersøge indholdet af elevernes computere og deres aktiviteter på sociale medier. Det kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger eksperter. Også Venstres ordfører er kritisk

Ungdomsuddannelserne kan få frihedsgrader til gengæld for besparelser

Undervisningsminister Merete Riisager forstår godt frustrationen på ungdomsuddannelserne. Hun vil give skolerne større frihedsgrader, som kan gøre dem bedre i stand til at skære ned, uden at det går ud over undervisningen

Eksperter: Nedskæringer på ungdomsuddannelser vil øge uligheden

Trods stigende elevtal har de gymnasielle uddannelser mistet over 1.000 lærere under de sidste to års nedskæringer. Erhvervsuddannelserne melder også om flere lærerfyringer. Når der bliver færre lærere pr. elev, går det især ud over de svageste elever, påpeger ekspert

Sider

Mest læste

  1. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  2. De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg
  3. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  4. Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for
  5. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  6. Folkeskolen bruger for meget tid på at lære eleverne at skrive pænt og for lidt tid på at udvikle deres digitale færdigheder. Forskere, politikere og erhvervsliv efterlyser øget fokus på den digitale pædagogik i undervisningen
  7. Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever
  8. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september