Person

Merete Riisager

Modstanderen som minister

At en inkarneret modstander af folkeskolereformen skulle få posten som undervisningsminister, havde de færreste set komme. Men valget af Merete Riisager fra Liberal Alliance som undervisningsminister er måske ikke så dumt endda

FOLK

Merete Riisager kan blive en stærk partner for folkeskolelærerne

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager, er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til privatskoler og indædt modstander af folkeskolereformen. Med hende sender regeringen et tydeligt signal om, at de vil fortsætte trenden med at liberalisere skoleområdet, siger skolehistoriker

’Når EU så fejler, er skaden stor’

Danskernes evne til at tænke langsigtet har vist sig mere veludviklet end politikernes og erhvervsorganisationernes. Derfor anbefaler Liberal Alliance et nej til at afskaffe retsforbeholdet

’Venstre er inspireret af os’

Vi er mere ambitiøse end Venstre

’For mig handler det om at flytte de borgerlige’

Liberal Alliance forhandler politik gennem en megafon, siger partiets folketingsmedlem Merete Riisager, der selv syntes, at hun har verdens mærkeligste job

Skolereform stjæler børnenes fritid

Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever

Når skolen ikke føler sig hjemme i kvarteret

Selv om Nørrebro er en mangfoldig og fællesskabsorienteret bydel, går blot 31 procent af bydelens børn i den lokale folkeskole – forældrene til 45 procent af bydelens børn har sendt dem på privatskole. Information tog til Nørrebro for at finde en forklaring

Krav om at få ’den danske model’ på skemaet

Unge ved ikke nok om arbejdsmarkedets spilleregler. 3F-ungdom foreslår timefastsat undervisning i den danske model i folkeskolen. Enhedslisten og eksperter bakker op om ideen

Skolen bør satse på computere frem for blyanter

Folkeskolen bruger for meget tid på at lære eleverne at skrive pænt og for lidt tid på at udvikle deres digitale færdigheder. Forskere, politikere og erhvervsliv efterlyser øget fokus på den digitale pædagogik i undervisningen

Sider

Mest læste

  1. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  2. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  3. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  4. Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring
  5. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  6. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  7. Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
  8. Vi får ikke robuste og ansvarsparate medarbejdere ud af at stramme kontrolskruen over for gymnasieelever. Afskaf fraværsregimet og uddan unge til nutidens arbejdsmarked.