Person

Merete Riisager

Nu ved vi lidt mere om Merete Riisagers syn på dannelse: Den skal være, som da hun selv gik i gymnasiet

At man af frygt for snyd vil lukke ned for internettet for de unge, der skal begå sig i en verden med en stadig større mængde digital information, vil føre til en lukket og bedaget form for dannelse og uddannelse af fremtidens studenter
Kommentar

Big data i folkeskolerne er både nyttige og farlige

Uddannelsesverdenens mange digitale læringsplatforme kaster et hav af data af sig. Brugt rigtig kan de øge den enkeltes udbytte af undervisningen, hjælpe i indsatsen mod ordblindhed og afsløre risiko for frafald. Men de kan også ende med at sætte elever i bås og krænke deres privatliv

Merete Riisager: Minister af den gamle skole

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags

Vejen til dannelsens nirvana

Efter opgøret med rundkredspædagogikken har de unge har været i et syrebad af præstationsmålinger. Det har lært dem, at uddannelse også er hårdt arbejde. Måske er det på tide, at vi giver dem, hvad de rent faktisk beder om

Inklusion: Hvornår er nok nok?

Læserbrev

Riisager puster liv i skolereformen

Læserbrev

Lærerne afskyr folkeskolereformen, men tror på dens indhold

Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring

Fixminopgave er ikke elevernes opfindelse

Læserbrev

Inklusionsmålene ekskluderer børn

Læserbrev

Liberal minister lærer venstrefløjen, hvad uddannelse er

Regeringen har med Merete Riisager (LA) i spidsen overtaget den uddannelsespolitiske dagsorden, som venstrefløjen har forsømt i 20 år

Sider

Mest læste

  1. To afgåede ministre fra VLAK-regeringen fortæller, hvordan Finansministeriet emsigt blandede sig i deres områder. Kritikken har lydt før. Statsministeriet presser også på. Grundlovens ministerstyre vakler
  2. Selv om DF-politikere mener, at det bør have »følger«, når rektor Henrik Stokholm fra Nyborg Gymnasium tillader fortsat undervisning af to somaliske piger, så har først undervisningsministeren og nu også Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderet, at der ikke er grundlag for kritik af rektoren. DF’s Alex Ahrendtsen kalder rektoren »heldig« og ønsker at stramme lovgivningen
  3. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  4. Ny undersøgelse om underrapportering på muslimske friskoler er endnu et argument for at fjerne tilskuddet fra skoler, der har mere end 50 procent tosprogede elever, mener Socialdemokratiet. Men det er både De Radikale, Venstre og De Konservative imod, da de mener, at det vil være et brud med grundlovssikrede rettigheder
  5. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  6. Den nationale test i læsning i 8. klasse giver helt forkerte resultater om elevernes niveau, viser ny undersøgelse. Hvis det viser sig, at testen spytter lige så fejlagtige resultater ud i andre fag, bør man helt droppe de nationale test
  7. At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  8. At mistrivslen skulle være inklusionens skyld, er i mine øjne en fejlslutning. Det er tværtimod kombinationen af reformer, effektiviseringer og besparelser, der har været den rene gift for folkeskolen