Person

Merete Riisager

Nybruddet i 1967

Det var i litteraturen, vi opdagede, at børn findes, og ikke bare er små voksne

Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem

Nu ved vi lidt mere om Merete Riisagers syn på dannelse: Den skal være, som da hun selv gik i gymnasiet

At man af frygt for snyd vil lukke ned for internettet for de unge, der skal begå sig i en verden med en stadig større mængde digital information, vil føre til en lukket og bedaget form for dannelse og uddannelse af fremtidens studenter
Kommentar

Big data i folkeskolerne er både nyttige og farlige

Uddannelsesverdenens mange digitale læringsplatforme kaster et hav af data af sig. Brugt rigtig kan de øge den enkeltes udbytte af undervisningen, hjælpe i indsatsen mod ordblindhed og afsløre risiko for frafald. Men de kan også ende med at sætte elever i bås og krænke deres privatliv

Merete Riisager: Minister af den gamle skole

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags

Vejen til dannelsens nirvana

Efter opgøret med rundkredspædagogikken har de unge har været i et syrebad af præstationsmålinger. Det har lært dem, at uddannelse også er hårdt arbejde. Måske er det på tide, at vi giver dem, hvad de rent faktisk beder om

Inklusion: Hvornår er nok nok?

Læserbrev

Riisager puster liv i skolereformen

Læserbrev

Lærerne afskyr folkeskolereformen, men tror på dens indhold

Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring

Fixminopgave er ikke elevernes opfindelse

Læserbrev

Inklusionsmålene ekskluderer børn

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  2. De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg
  3. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  4. Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for
  5. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  6. Folkeskolen bruger for meget tid på at lære eleverne at skrive pænt og for lidt tid på at udvikle deres digitale færdigheder. Forskere, politikere og erhvervsliv efterlyser øget fokus på den digitale pædagogik i undervisningen
  7. Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever
  8. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september