Person

Merete Riisager

Liberal minister lærer venstrefløjen, hvad uddannelse er

Regeringen har med Merete Riisager (LA) i spidsen overtaget den uddannelsespolitiske dagsorden, som venstrefløjen har forsømt i 20 år

Gymnasierne har ikke råd til de dygtige

Læserbrev

Merete Riisager: ’Vi har meget lidt fokus på de dygtigste’

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at der fortsat er meget lidt fokus på talenterne i det danske skolevæsen. Erhvervsuddannelsernes opdeling i talentspor skyldes ifølge ministeren primært, at uddannelserne skal gøres mere attraktive

Fri mig for forældet snak om fritidsrøveri

Stop kritikken af, at lange skoledage stjæler børns fritid. Forstå i stedet skolen som et sted med fri tid til eleverne. Ideen om fri tid i skolen er den vigtigste liberalistiske og opdragelsesmæssige idé i dag

Bliver skolerne bedre af, at politikerne lokker dem med en økonomisk gulerod?

Den nye regering vil give en økonomisk bonus til de folkeskoler, der kan vise, at de har løftet de fagligt svageste elever. Skolelederforeningen mener ikke, at det vil skabe motivation blandt lærerne, og på Guldberg Skole på Nørrebro tror lederen, at forslaget vil betyde et større fokus på gode resultater i test. Ifølge eksperter kan økonomiske incitamenter virke efter hensigten, men også få negative konsekvenser, hvis ikke de bliver brugt rigtigt

LA taber kamelslugnings-konkurrencen

LA’s indtræden i regeringen medfører, at partiet træder ind i 56 politiske forlig, som det tidligere har kritiseret. Vi vil nu arbejde »indefra«, lyder forsvaret. »Det kan let ende som historien om musen, der hævdede at ville æde slangen op indefra,« lyder kritikken

Modstanderen som minister

At en inkarneret modstander af folkeskolereformen skulle få posten som undervisningsminister, havde de færreste set komme. Men valget af Merete Riisager fra Liberal Alliance som undervisningsminister er måske ikke så dumt endda

FOLK

Merete Riisager kan blive en stærk partner for folkeskolelærerne

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager, er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til privatskoler og indædt modstander af folkeskolereformen. Med hende sender regeringen et tydeligt signal om, at de vil fortsætte trenden med at liberalisere skoleområdet, siger skolehistoriker

’Når EU så fejler, er skaden stor’

Danskernes evne til at tænke langsigtet har vist sig mere veludviklet end politikernes og erhvervsorganisationernes. Derfor anbefaler Liberal Alliance et nej til at afskaffe retsforbeholdet

Sider

Mest læste

  1. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  2. De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg
  3. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  4. Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for
  5. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  6. Folkeskolen bruger for meget tid på at lære eleverne at skrive pænt og for lidt tid på at udvikle deres digitale færdigheder. Forskere, politikere og erhvervsliv efterlyser øget fokus på den digitale pædagogik i undervisningen
  7. Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever
  8. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse