Person

Michael Haneke

Politisk virkelighed

Ligesom filmkunsten er i fare for at underminere sig selv, hvis budskabet bliver rammen, man presser historie og personer ind i, tager filmfestivalen i Cannes en stor risiko, hvis den - i stedet for at være "hjertet i verdensfilmen", som Loach så poetisk udtrykte det - lader sig styre af en politisk dagsorden. Cannes skal være stedet, hvor filmkunstens auteurer og nye talenter mødes og udveksler tanker og ideer, og hvor filmsproget udvikler og fornyr sig. Tænk bare på Lars von Trier, der gang på gang har sat Cannes på den anden ende med sine visuelt og formmæssigt udfordrende film, f.eks. Dogville, der tilmed har et politisk sigte

En stor familie

Man kommer tæt på stjernerne og bliver selv interviewet på de små filmfestivaler rundt om i Europa, f.eks. i den tidligere kurby Palic i Serbien

DDR - med alvor i blikket

Spændende og velfortalt skæbnedrama fra 1980'ernes DDR

Filmårets bedste

Informations filmredaktion kårer årets bedste film, udpeger den største skuffelse og ser frem mod 2007

Nyt Mifune på gaden

Det er Jack Nicholson, der kigger én i øjnene fra forsiden af det nye nummer af filmbladet Mifune. Han har hovedrollen i Antonionis 20 år gamle Profession Reporter, der har repremiere i dag, og han portrætteres inde i bladet...

LÆSERBREVE

SF – i venstre overhalingsbane I SF er man nødt til at bruge det sidste folketingsvalg til at ændre situationen i dansk politik. SF har simpelthen ikke råd til at opleve endnu et valg, hvor højrefløjen får skudt ideologi, princip og argument til siden og bragt spin og retorik i fokus...

At væve personer af gammelt stof

Med sin skarpe, ideologikritiske tilskæring får Jelinek pustet nyt liv i de gamle tekstklude, hendes personer består af

Hotel Det kolde Gys

Jessica Hausner fremtryller en kuldegysende atmosfære i sin lidt for spinkle gådefilm, ’Hotel’

Hvorfor råber de sådan?

’Jeg beskæftiger mig med emner, som jeg selv er berørt afǒ siger den østrigske instruktør Michael Haneke, der er aktuel med den usædvanlige katastrofefilm ’Ulvetider’

Ragnarok uden ramasjang

Michael Haneke skræller effekterne af katastrofefilmen og konfronterer os med en dybere rædsel i ’Ulvetider’

Sider

Mest læste

  1. Vil man forstå det splittede Frankrig, der går til valg på søndag, skal man se franske film. Gennem de seneste 20 år har de skildret netop de problemer, som er blevet valgets temaer
  2. Michael Haneke stikker lidt her og lidt der i ’Happy End’, faktisk stikker filmen så mange steder hen, at intet rammer rigtig dybt. Med sin lidt dystre, lidt triste, lidt kolde, lidt sjove, lidt ubehagelige familiefortælling savner man den kuldegysende præcision fra bagkataloget af mesterværker
  3. Med sin nye film, den inciterende og fascinerende ’Sunset’, der handler om en ung kvindes jagt på sin fortid i 1910’ernes Budapest, understreger den ungarske filmskaber László Nemes, at han tilhører en central- og østeuropæisk gruppe af filminstruktører, som forsøger at bearbejde de store historiske traumer, der stadig plager mange nationer
  4. Skinhellige sataner og børn med urovækkende, uaflæselige ansigter fylder billedet i Michael Hanekes dystre, disciplinerede og diskret æstetiske Guldpalme-vinder 'Det hvide bånd'
  5. Hvor dyb er Europas krise, og har den europæiske sjæl en fremtid? Hvilken kapitalisme stræber vi efter? Og er nobelpristageren Elfriede Jelinek ikke i virkeligheden en østrigsk hysteriker? Find svarene i dette interview med den østrigske forfatter og kritiker Karl-Markus Gauss
  6. Michael Hanekes ’Amour’, en rørende film om den evige, altopofrende kærlighed mellem to gamle mennesker, synes lige nu at være kritikernes favorit til at vinde en Guldpalme på årets filmfestival i Cannes – sammen med Thomas Vinterbergs ’Jagten’
  7. Isabelle Huppert er formidabel i Cannes-succesen ’Pianisten’ – et sviende tragisk kammerspil om en neurotisk kvinde i sine drifters vold
  8. Flot billetsalg, interessante film, adskillige filmpriser, for dårlige børnefilm. Sådan kunne man opsummere spillefilmåret 2012, der lige straks er forbi. Informations filmredaktør ser tilbage