Person

Michael Kvium

Anmeldelse
26. november 2021

Debutfilmen ’Den næstsidste’ udgiver sig for at være sorthumoristisk. Men den er hverken sprælsk eller sjov

Jonas Kærup Hjort fremmaner et på alle måder gennemført absurd univers i sin debutspillefilm, ’Den næstsidste’, der dog minder lidt mere om en stiløvelse end om en stilmæssig udskejelse
Jonas Kærup Hjorts debutfilm ’Den næstsidste’ stivner i sin iver efter at illustrere dyb, dyb meningsløshed og drukner i stilren absurditet.
Anmeldelse
19. juli 2021

DR2’s ’Kunstnerkolonien’ er tilbage, nu med ekstra sårbarhed og bornholmsk folketro

Seks ret forskellige samtidskunstnere installeres på et fornemt badehotel og får to uger til at lave en gruppeudstilling i det stadig overraskende velfungerede DR2-program ’Kunstnerkolonien på Bornholm’. Som den første sæson, der foregik i Skagen, blander programmet kunstformidlingens blik for proces med realitygenrens sans for komik
Der er ingen partybusser på Bornholm, så da Kim Richard Adler Mejdahl skal bruge sådan en til sit videoværk, må han selv installere de nødvendige kulørte lamper og diskokugler i en almindelig turistbus
Anmeldelse
11. januar 2021

Bog om de danske filmværksteder er fuld af interessante historier om ambitiøse drømmere

Jubilæumsbog om filmværkstederne i Danmark opruller historien om, hvordan det blev lettere at lave frie film for vordende instruktører som for eksempel Thomas Vinterberg, hvis karriere begyndte ved en pølsevogn. Kristen Bjørnkjær, der selv var en del af Filmværkstedet i København, har læst bogen
Fra filmen ’Danmark’, 2017, instrueret af Kasper Rune Larsen. En af de film, der bliver omtalt i ny bog om filmværkstederne i Danmark.
Feature
8. juli 2020

I Horsens handler skulpturdebatten om, hvorvidt folk skal mødes af død og elendighed i gågaden

Mens statuer af slaveejere og koloniherrer diskuteres verden over, har en helt anden type skulptur sat gang i en heftig debat i Horsens. Information er taget til byen for at forstå debatten og se den omdiskuterede skulptur
Bent Riis, som er fotograf og bor i Horsens, har deltaget aktivt i debatten om skulpturerne i byens gågade. Han mener ikke, det er konstruktivt, at alle fire skulpturer ifølge ham afspejler den mørke side af menneskelivet. »Man kan ikke bruge den følelse til noget som helst andet end at blive deprimeret over den,« siger han.
Anmeldelse
26. oktober 2018

Kapitlerne om Kvium og kunstscenen i starten af 80’erne sluger man råt, men resten er uskarpt og slapt

Der er alt for mange ligegyldige informationer og alt for få virkelig nærværende passager i ny biografi om Michael Kvium. Men kapitlerne om kunstscenen i 1980’erne er alligevel det hele værd
Hvis bare dette portræt var skrevet lige så nådesløst, som Kvium er i sine portrætter af mennesker, havde der nok været lidt mere saft og spændstighed i teksten.
Anmeldelse
3. oktober 2013

Kviums kvaler

I den fine portrætfilm ’Det skinbarlige øje’ observeres kunstneren Michael Kvium, mens han arbejder
Anmeldelse
24. juni 2010

Hævnen over Wivel er sød, men sen

En række kunstnere, der engang blev overset, er sat i scene efter alle kunsthistoriens tarvelige regler
En række kunstnere, der engang blev overset, er sat i scene efter alle kunsthistoriens tarvelige regler
Baggrund
3. april 2010

Manden der vandt vælgerne og tabte sit parti

Anders Fogh Rasmussen var ikke en stærk leder. Han formåede ikke at lade sine ideer sive ned i organisationen og mistede næsten halvdelen af partiets medlemmer, efterlod landet i økonomisk krise og et Venstre i dyb konflikt med sig selv. Nu forsøger partiet at glemme manden, der vandt regeringsmagten tre gange, men tabte partiet på gulvet
Krise. Anders Fogh Rasmussen har efterladt sig et parti i dyb krise. I forrige uge truede store grupper af venstrefolk med kollektivt at melde sig ud af partiet. 'Vi synes, at man er begyndt at kigge mere på, hvor vælgerne er henne, end hvor partiet er. Det kan godt være, man kaldte Fogh en stærk leder, men der er ingen, der tør sige, hvad de mener, og os, der mener noget, bliver ikke hørt længere. Der er færre, der forstår, hvad vi landmænd egentlig laver, og hvordan vi arbejder, siger landmand Niels Vestergaard.
Nyhed
29. december 2009

Realityteater med drømmeskred

Dansk scenekunst i 00'erne ville allerhelst være realistisk teater. Også selv om performanceteatret og dukketeatret sammen med dansen og teaterkoncerten tilbød raffinerede stiliseringer. Teatret drømte om drømmen ...
Det er synd for menneskene, men det var fantastisk for det danske teaterpublikum, at Katrine Wiedemann og Maja Ravn fortolkede 'Et Drømmespil' på Betty Nansen Teatret med Sofie Gråbøl og Oluf Johannessen som de forelskede. Her er idyllen ved komfuret dog allerede forstyrret af Laura Bro. Velkommen, realisme!
Leder
30. oktober 2009

Slaget om ARoS

Nok hører det til en kommunes og et kunstmuseums fornemste opgaver at holde budgetterne. Men man kan også spare sig ihjel

Sider

  • 27. maj 2006

    Jeg har stillet mig ud på tilskuerpladserne

    Nogle bruger deres liv på at opretholde den succesfulde facade og pynte på virkeligheden. Det har aldrig været Michael Kviums claim to fame. Han har koncentreret sig om at afdække og vise os, hvem vi er inde under overfladen...
  • 8. december 2008

    Angst og kunst følges ad

    I en ny bog, som vi her bringer uddrag fra, taler Ib Michael lige ud om angst, depressioner og om sit skrøbelige sind. Trods sindets sorte ormehuller og mani-højdeture kan det samtidig medføre en rigdom, som kun et følsomt sind kan sanse. Det giver ham en styrke i kunsten og som forfatter. Selv om han stort set hver dag er bange for at blive sindssyg
    'Om morgenen mobiliserer jeg alle mine mentale kræfter ved at lave et tjek, ligesom en pilot, inden flyet skal i luften. Jeg laver et tjek af kroppen, hvor jeg fokuserer og flytter opmærksomheden fra toppen af issen og nedad, indtil jeg er nede ved tæerne. Og så får jeg det som regel meget bedre. Så føler jeg, at nu kan jeg godt sende denne flyver i luften, at så crasher jeg ikke i løbet af dagen. Jeg er klar til at lette,' forklarer Ib Michael.
  • Anmeldelse
    26. oktober 2018

    Kapitlerne om Kvium og kunstscenen i starten af 80’erne sluger man råt, men resten er uskarpt og slapt

    Der er alt for mange ligegyldige informationer og alt for få virkelig nærværende passager i ny biografi om Michael Kvium. Men kapitlerne om kunstscenen i 1980’erne er alligevel det hele værd
    Hvis bare dette portræt var skrevet lige så nådesløst, som Kvium er i sine portrætter af mennesker, havde der nok været lidt mere saft og spændstighed i teksten.
  • Anmeldelse
    3. oktober 2013

    Kviums kvaler

    I den fine portrætfilm ’Det skinbarlige øje’ observeres kunstneren Michael Kvium, mens han arbejder
  • Baggrund
    19. juni 2009

    Magtens top 10 i dansk kunst

    Olafur Eliasson er den mest magtfulde mand i dansk kunst. Information afslører i dag en top 100 liste over billedkunstens magtelite baseret på en undersøgelse gennemført af kunstanmelder Michael Jeppesen
    Olafur Eliasson er den mest magtfulde mand i dansk kunst. Information afslører i dag en top 100 liste over billedkunstens magtelite baseret på en undersøgelse gennemført af kunstanmelder Michael Jeppesen
  • 19. juli 2008

    'Jeg må aldrig blive leverandør for ambitioner og efterspørgsel'

    Kunstneren Michael Kvium arbejder alene, uden assistender. Også selv om det betyder, at han ikke kan følge med efterspørgslen
  • Anmeldelse
    24. juni 2010

    Hævnen over Wivel er sød, men sen

    En række kunstnere, der engang blev overset, er sat i scene efter alle kunsthistoriens tarvelige regler
    En række kunstnere, der engang blev overset, er sat i scene efter alle kunsthistoriens tarvelige regler
  • 29. oktober 2007

    Dødskysset med avantgardens lov

    Endelig! En debatbog fra kunstens felt, som ikke styrer uden om de centrale problematikker i udskillelsesløbet på kunstscenen. Merete Sanderhoff kører lige igennem dem med hånden fast på rattet med kunsthistoriens horisont i bakspejlet, hvori nutidskunsten spejler sig
    Endelig! En debatbog fra kunstens felt, som ikke styrer uden om de centrale problematikker i udskillelsesløbet på kunstscenen. Merete Sanderhoff kører lige igennem dem med hånden fast på rattet med kunsthistoriens horisont i bakspejlet, hvori nutidskunsten spejler sig