Fransk filosof og idehistoriker (1926-84). Bedst kendt for sine studier af sociale institutioner, bl.a. psykiatri, politiet, humanvidenskaberne og fængselssystemet, såvel som sit arbejde omkring seksualitet.
I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
Fratagelse af statsborgerskab er en straf kendetegnet ved, at borgeren ikke kan afsone dommen og vende tilbage til dagligdagen. Der er ingen tro på resocialisering. I stedet burde regeringen gå efter at tvangsanbringe børnene fra de syriske lejre og resocialisere forældrene, skriver ph.d. Mustafa K. Topal i denne kronik
Coronakrisen har kastet nyt lys over vores moderne verden. Vi har set de lyse og mørke sider af vores afhængighed af andre mennesker, og vi har lært, at vi ikke er almægtige over for naturen, men at samfundets grundlæggende indretning er til forhandling, skriver sociologistuderende Janus Elmstrøm Lauritsen i denne kronik
Tusindvis af franske incestofre deler lige nu deres historier under hashtagget #MeTooInceste. Det er et opgør med den franske kulturelite af 68’ere og dens grænseløse syn på sex. Alt for mange har alt for længe vidst for meget
Sociologen Andrew Scull opruller i ’Psychiatry and Its Discontents’ en række af de dilemmaer, skandaler og kriser, som har martret psykiatrien gennem dens historie. Og så begår han et veritabelt fadermord på Foucault
Forskningsfrihed er et prekært emne i tiden. Men hvor er den truet fra? En dekonstruktivistisk, jødisk, nonbinær amerikansk tænker – eller politikere, der vil bestemme, hvad forskere skal konkludere?
I en bombastisk afslutning på sin ’Homo sacer’-serie lader den italienske filosof Giorgio Agamben en frihedshungrende undergrundsontologi bryde frem. Ikke for at tage magten fra de mægtige, men for at afskaffe magten som sådan
Europas lande tager så drastiske metoder i brug for at beskytte sig imod coronaepidemien, at det permanent kan skade de fundamentale demokratiske rettigheder, som kontinentets samfund bygger på, mener den fremtrædende italienske filosof Roberto Esposito
Meditation og mindfulness er alt andet end navlebeskuende, som flere kritikere hævder. Faktisk kan meditation hjælpe os med den store mentale udfordring ved klimakrisen, der handler om, at vi som mennesker skal hæve os over os selv og handle for det fælles bedste, skriver cand. psych. Kaspar Meitil i dette debatindlæg
Samfundet kræver af os, at vi er sunde. Og har man et smartwatch, vil det tage sig af, at vi bliver netop det. Urets konstante påmindelser vil sandsynligvis få folk til at motionere mere. Spørgsmålet er dog, om det er af de rigtige grunde, skriver akademiker Lukas Krag i dette debatindlæg
Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
Europas lande tager så drastiske metoder i brug for at beskytte sig imod coronaepidemien, at det permanent kan skade de fundamentale demokratiske rettigheder, som kontinentets samfund bygger på, mener den fremtrædende italienske filosof Roberto Esposito
I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
Ifølge Per Aage Brandt indeholder et ikke før udgivet interview med Foucault nøglen til den franske filosofs værk, som »ingen har kunnet finde hoved eller hale på«. Men hvem er det, der ikke kan det? Hvilken form for kritik kræver det at lære noget nyt? Og kan man undgå at begynde i fordommen?
At demokratiudvalget fremhæver Grundtvig og Hal Koch som chefideologer i vort demokrati er ikke mere end ret og rimeligt. Men det at betegne Spinoza som den første demokrat i nyere tid er simpelthen noget sludder
Vi er på vej ind i en tid, hvor det umiddelbare, kropslige og æstetiske kommer i centrum. Sådan sagde den franske sociolog Michel Maffesoli ved en offentlig forelæsning på Københavns Universitet i går
