Menu
Log ind

Person

Michel Foucault

Fransk filosof og idehistoriker (1926-84). Bedst kendt for sine studier af sociale institutioner, bl.a. psykiatri, politiet, humanvidenskaberne og fængselssystemet, såvel som sit arbejde omkring seksualitet.

Psykiatrihistorien er er overstrøet med eksempler på gode intentioner, der er endt som katastrofer. Fikseringsrum under det daværende Åndssvageforsorgen i 1970’erne.

En stormombrust disciplin

Sociologen Andrew Scull opruller i ’Psychiatry and Its Discontents’ en række af de dilemmaer, skandaler og kriser, som har martret psykiatrien gennem dens historie. Og så begår han et veritabelt fadermord på Foucault
Brasilianske demonstranter marcherer mod Judith Butlers tilstedeværelse på en konference i Sao Paulo, og en meget lang række af højreorienterede forskere og politikere ser, ligesom en stor mængde nypositivistiske teoretikere af forskellig politisk observans, hende og Michel Foucault som kætterske poststrukturalister, fra hvis aktivistiske devaluering af sandhedsbegreber alle intellektuelle kriser stammer.

Center for Vild Analyse: Tænk, hvis forskningsfrihed bare handlede om ytringsfrihed

Forskningsfrihed er et prekært emne i tiden. Men hvor er den truet fra? En dekonstruktivistisk, jødisk, nonbinær amerikansk tænker – eller politikere, der vil bestemme, hvad forskere skal konkludere?
Selv om nogle sikkert vil finde Agambens magtkritik for idealistisk, kan man ikke lade være med at tabe underkæben af opstemthed under læsningen.

Giorgio Agamben: Magten skal ikke erobres – den skal afskaffes

I en bombastisk afslutning på sin ’Homo sacer’-serie lader den italienske filosof Giorgio Agamben en frihedshungrende undergrundsontologi bryde frem. Ikke for at tage magten fra de mægtige, men for at afskaffe magten som sådan
Der er tomt og stille i Quartieri Spagnoli i Napoli, hvor den 70-årige italienske filosof Roberto Esposito sidder i coronakarantæne.

Filosof: Når coronastormen er drevet over, kan Europa stå svækket tilbage

Europas lande tager så drastiske metoder i brug for at beskytte sig imod coronaepidemien, at det permanent kan skade de fundamentale demokratiske rettigheder, som kontinentets samfund bygger på, mener den fremtrædende italienske filosof Roberto Esposito
Nyere forskning viser, at meditation gør os mindre selvoptagede, og vi bør ikke se det som en eller anden form for wellnesseskapisme, men derimod som en vigtig del – en mental del – af den grønne omstilling, lyder det i dagens debatindlæg. 

Meditation er også en vigtig del af den grønne omstilling

Meditation og mindfulness er alt andet end navlebeskuende, som flere kritikere hævder. Faktisk kan meditation hjælpe os med den store mentale udfordring ved klimakrisen, der handler om, at vi som mennesker skal hæve os over os selv og handle for det fælles bedste, skriver cand. psych. Kaspar Meitil i dette debatindlæg
'Jeg ejer ikke et smartwatch, men jeg har bemærket, at flere i min omgangskreds er begyndt at gå med dem. Når snakken falder på funktionerne på deres ure, svarer jeg oprigtigt, at jeg godt kan se fordelene. Men jeg kan samtidig ikke lade være med at tænke på, hvor behovet kommer fra?', skriver Lukas Krag i dette debatindlæg.

Brugen af smartwatches er tegn på et stigende effektiviseringspres

Samfundet kræver af os, at vi er sunde. Og har man et smartwatch, vil det tage sig af, at vi bliver netop det. Urets konstante påmindelser vil sandsynligvis få folk til at motionere mere. Spørgsmålet er dog, om det er af de rigtige grunde, skriver akademiker Lukas Krag i dette debatindlæg

Kulturen på statskundskab viser, at fremtidens magthavere er dybt privilegieblinde

Når statskundskabere klæder sig ud som arabere og kinesere og råber ting, der er dybt usmagelige og stereotypiserende, er det udtryk for en manglende forståelse for ulighed
I Sverige er det socialdemokratiske projekt lykkedes, som det også engang var meningen i Danmark. Er prisen, at Sverige dermed også har skabt ’det tamme menneske’, eller er svenskeren som Foucault oplevede det i 1950’erne ligefrem et menneske, der allerede er dødt?

Folkhemmets triumf: Det tamme menneske

I Sverige er det socialdemokratiske projekt lykkedes, som det også engang var meningen i Danmark. Er prisen, at Sverige dermed også har skabt ’det tamme menneske’, eller er svenskeren som Foucault oplevede det i 1950’erne ligefrem et menneske, der allerede er dødt?
I Informations spalter har en større debat udspillet sig om filosoffen Michel Foucault det seneste år. Det skete efter et gammelt interview dukkede op, hvor filosoffen taler om sit forhold til det spirituelle. Det er kontroversielt i lyset af hans tilsyneladende begejstrede holdning til revolutionen i Iran

Informations sommerrevy: Michel Foucault kommer ind til slagteren

I Informations spalter har en større debat udspillet sig om filosoffen Michel Foucault det seneste år. Det skete efter et gammelt interview dukkede op, hvor filosoffen taler om sit forhold til det spirituelle. Det er kontroversielt i lyset af hans tilsyneladende begejstrede holdning til revolutionen i Iran
Det spirende oprør i Iran i 1978, som ledte til revolutionen i i 1979, foregik uden politiske partier eller organisationers medvirken og var heller ikke baseret på en vestlig ideologi. Det var det, der vakte Michel Foucaults interesse for oprøret. Hvad var det for en politisk spirtualitet? spørger han.

Foucault og Iran: En åbning mod en bedre verden

Nu troede du lige, at debatten om den franske tænker Michel Foucaults forhold til den iranske revolution var forbi. Du tog fejl. Læs her, hvad tænkeren selv sagde i sommeren 1979 i sine sidste samlede bemærkninger om sagen

Sider

Mest læste

  1. En stormombrust disciplin
    Sociologen Andrew Scull opruller i ’Psychiatry and Its Discontents’ en række af de dilemmaer, skandaler og kriser, som har martret psykiatrien gennem dens historie. Og så begår han et veritabelt fadermord på Foucault
  2. Neoliberalismen eksisterer i den grad og kan forstås på tre forskellige måder
    Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
  3. Politik i kroppen og kroppen i politik
    Det populære begreb 'biopolitik' bliver analyseret og afklaret i en lille oplysende bog af sociologen Thomas Lemke
  4. Er de overhovedet kvinder?
    Kvindelige filosoffer inspirerer en helt ny generation af tænkere. Information præsenterer fire af filosofiens nye superstjerner
  5. 34 år efter Foucaults død har vi forklaringen på hans middelalderlige spiritualitet og støtte til den islamiske oprørsbevægelse i Iran
    Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  6. Neo-stammens far på besøg
    Vi er på vej ind i en tid, hvor det umiddelbare, kropslige og æstetiske kommer i centrum. Sådan sagde den franske sociolog Michel Maffesoli ved en offentlig forelæsning på Københavns Universitet i går
  7. Freud skabte forargelse i 1905 ved at vise, at børn har en seksualitet. Det gør han åbenbart stadig
    Hvad Freud, Reich og Foucault har tilfælles, er en grundig undersøgelse af seksualiteten – også hos barnet. Resultaterne af deres undersøgelser er vidt forskellige, og det er særdeles vigtigt at holde fast i, men grundspørgsmålet er det samme: Hvad vil det sige at være et seksuelt væsen?
  8. Magten, barnet og Luhmann & Foucault
    En antologi om en tysk sociolog og en fransk filosof er både akademisk vedkommende og aktuelt udfordrende