Menu
Log ind

Person

Michel Foucault

Fransk filosof og idehistoriker (1926-84). Bedst kendt for sine studier af sociale institutioner, bl.a. psykiatri, politiet, humanvidenskaberne og fængselssystemet, såvel som sit arbejde omkring seksualitet.

Brasilianske demonstranter marcherer mod Judith Butlers tilstedeværelse på en konference i Sao Paulo, og en meget lang række af højreorienterede forskere og politikere ser, ligesom en stor mængde nypositivistiske teoretikere af forskellig politisk observans, hende og Michel Foucault som kætterske poststrukturalister, fra hvis aktivistiske devaluering af sandhedsbegreber alle intellektuelle kriser stammer.

Center for Vild Analyse: Tænk, hvis forskningsfrihed bare handlede om ytringsfrihed

Forskningsfrihed er et prekært emne i tiden. Men hvor er den truet fra? En dekonstruktivistisk, jødisk, nonbinær amerikansk tænker – eller politikere, der vil bestemme, hvad forskere skal konkludere?
Selv om nogle sikkert vil finde Agambens magtkritik for idealistisk, kan man ikke lade være med at tabe underkæben af opstemthed under læsningen.

Giorgio Agamben: Magten skal ikke erobres – den skal afskaffes

I en bombastisk afslutning på sin ’Homo sacer’-serie lader den italienske filosof Giorgio Agamben en frihedshungrende undergrundsontologi bryde frem. Ikke for at tage magten fra de mægtige, men for at afskaffe magten som sådan
Der er tomt og stille i Quartieri Spagnoli i Napoli, hvor den 70-årige italienske filosof Roberto Esposito sidder i coronakarantæne.

Filosof: Når coronastormen er drevet over, kan Europa stå svækket tilbage

Europas lande tager så drastiske metoder i brug for at beskytte sig imod coronaepidemien, at det permanent kan skade de fundamentale demokratiske rettigheder, som kontinentets samfund bygger på, mener den fremtrædende italienske filosof Roberto Esposito
Nyere forskning viser, at meditation gør os mindre selvoptagede, og vi bør ikke se det som en eller anden form for wellnesseskapisme, men derimod som en vigtig del – en mental del – af den grønne omstilling, lyder det i dagens debatindlæg. 

Meditation er også en vigtig del af den grønne omstilling

Meditation og mindfulness er alt andet end navlebeskuende, som flere kritikere hævder. Faktisk kan meditation hjælpe os med den store mentale udfordring ved klimakrisen, der handler om, at vi som mennesker skal hæve os over os selv og handle for det fælles bedste, skriver cand. psych. Kaspar Meitil i dette debatindlæg
'Jeg ejer ikke et smartwatch, men jeg har bemærket, at flere i min omgangskreds er begyndt at gå med dem. Når snakken falder på funktionerne på deres ure, svarer jeg oprigtigt, at jeg godt kan se fordelene. Men jeg kan samtidig ikke lade være med at tænke på, hvor behovet kommer fra?', skriver Lukas Krag i dette debatindlæg.

Brugen af smartwatches er tegn på et stigende effektiviseringspres

Samfundet kræver af os, at vi er sunde. Og har man et smartwatch, vil det tage sig af, at vi bliver netop det. Urets konstante påmindelser vil sandsynligvis få folk til at motionere mere. Spørgsmålet er dog, om det er af de rigtige grunde, skriver akademiker Lukas Krag i dette debatindlæg

Kulturen på statskundskab viser, at fremtidens magthavere er dybt privilegieblinde

Når statskundskabere klæder sig ud som arabere og kinesere og råber ting, der er dybt usmagelige og stereotypiserende, er det udtryk for en manglende forståelse for ulighed
I Sverige er det socialdemokratiske projekt lykkedes, som det også engang var meningen i Danmark. Er prisen, at Sverige dermed også har skabt ’det tamme menneske’, eller er svenskeren som Foucault oplevede det i 1950’erne ligefrem et menneske, der allerede er dødt?

Folkhemmets triumf: Det tamme menneske

I Sverige er det socialdemokratiske projekt lykkedes, som det også engang var meningen i Danmark. Er prisen, at Sverige dermed også har skabt ’det tamme menneske’, eller er svenskeren som Foucault oplevede det i 1950’erne ligefrem et menneske, der allerede er dødt?
I Informations spalter har en større debat udspillet sig om filosoffen Michel Foucault det seneste år. Det skete efter et gammelt interview dukkede op, hvor filosoffen taler om sit forhold til det spirituelle. Det er kontroversielt i lyset af hans tilsyneladende begejstrede holdning til revolutionen i Iran

Informations sommerrevy: Michel Foucault kommer ind til slagteren

I Informations spalter har en større debat udspillet sig om filosoffen Michel Foucault det seneste år. Det skete efter et gammelt interview dukkede op, hvor filosoffen taler om sit forhold til det spirituelle. Det er kontroversielt i lyset af hans tilsyneladende begejstrede holdning til revolutionen i Iran
Det spirende oprør i Iran i 1978, som ledte til revolutionen i i 1979, foregik uden politiske partier eller organisationers medvirken og var heller ikke baseret på en vestlig ideologi. Det var det, der vakte Michel Foucaults interesse for oprøret. Hvad var det for en politisk spirtualitet? spørger han.

Foucault og Iran: En åbning mod en bedre verden

Nu troede du lige, at debatten om den franske tænker Michel Foucaults forhold til den iranske revolution var forbi. Du tog fejl. Læs her, hvad tænkeren selv sagde i sommeren 1979 i sine sidste samlede bemærkninger om sagen
Det er enten dårlig tabloidjournalistik eller decideret manipulation, når Villemoes påstår, at Foucault blindt forsvarede pædofili

Søren K. Villemoes’ pædofilianklager mod Foucault er helt urimelige

Det er enten dårlig tabloidjournalistik eller decideret manipulation, når Villemoes påstår, at Foucault blindt forsvarede pædofili

Sider

Mest læste

  1. Neoliberalismen eksisterer i den grad og kan forstås på tre forskellige måder
    Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
  2. Center for Vild Analyse: Tænk, hvis forskningsfrihed bare handlede om ytringsfrihed
    Forskningsfrihed er et prekært emne i tiden. Men hvor er den truet fra? En dekonstruktivistisk, jødisk, nonbinær amerikansk tænker – eller politikere, der vil bestemme, hvad forskere skal konkludere?
  3. Politik i kroppen og kroppen i politik
    Det populære begreb 'biopolitik' bliver analyseret og afklaret i en lille oplysende bog af sociologen Thomas Lemke
  4. Giorgio Agamben: Magten skal ikke erobres – den skal afskaffes
    I en bombastisk afslutning på sin ’Homo sacer’-serie lader den italienske filosof Giorgio Agamben en frihedshungrende undergrundsontologi bryde frem. Ikke for at tage magten fra de mægtige, men for at afskaffe magten som sådan
  5. 34 år efter Foucaults død har vi forklaringen på hans middelalderlige spiritualitet og støtte til den islamiske oprørsbevægelse i Iran
    Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  6. Stærkere end sig selv
    Ungdomsoprøret satte seksualiteten fri, uden at samfundet væltede, og sandheden blev udfordret. Den franske filosof Michel Foucaults refleksioner over seksualitet, selvet og den sociale virkelighed udkommer nu på dansk
  7. Er Foucault en middelalderlig, skamfuld eller ukritisk tænker?
    Ifølge Per Aage Brandt indeholder et ikke før udgivet interview med Foucault nøglen til den franske filosofs værk, som »ingen har kunnet finde hoved eller hale på«. Men hvem er det, der ikke kan det? Hvilken form for kritik kræver det at lære noget nyt? Og kan man undgå at begynde i fordommen?
  8. Søren K. Villemoes: Husk nu, at Foucault var fortaler for sex med børn
    Michel Foucault gik ind for en afskaffelse af den seksuelle lavalder, forsvarede pædofili og mente, at tiårige børn opsøger sex med voksne. Det perspektiv mangler i tidens debatter om den franske filosofs værker og eftermæle