Person

Michel Foucault

Fransk filosof og idehistoriker (1926-84). Bedst kendt for sine studier af sociale institutioner, bl.a. psykiatri, politiet, humanvidenskaberne og fængselssystemet, såvel som sit arbejde omkring seksualitet.

Kronik
30. juni 2021

Forskningen er aldrig fri og altid aktivistisk

I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
Psykologistuderende fra Københavns Universitet holder laboratorie besat i protest mod forældede undervisningsformer og manglende indflydelse. Universiteternes unge aktivister var i 70’erne med til at skabe det samfund, vi har i dag, skriver Kjeld Høgsbro i denne kronik.
Kronik
24. juni 2021

Fratagelsen af IS-krigeres statsborgerskab viser, at integration kun er midlertidig i Danmark

Fratagelse af statsborgerskab er en straf kendetegnet ved, at borgeren ikke kan afsone dommen og vende tilbage til dagligdagen. Der er ingen tro på resocialisering. I stedet burde regeringen gå efter at tvangsanbringe børnene fra de syriske lejre og resocialisere forældrene, skriver ph.d. Mustafa K. Topal i denne kronik
Fratagelse af statsborgerskab er en straf kendetegnet ved, at borgeren ikke kan afsone dommen og vende tilbage til dagligdagen. Der er ingen tro på resocialisering. I stedet burde regeringen gå efter at tvangsanbringe børnene fra de syriske lejre og resocialisere forældrene, skriver ph.d. Mustafa K. Topal i denne kronik
Kronik
4. februar 2021

Coronakrisen har lært os, at vi ikke er almægtige, men at samfundet er til forhandling

Coronakrisen har kastet nyt lys over vores moderne verden. Vi har set de lyse og mørke sider af vores afhængighed af andre mennesker, og vi har lært, at vi ikke er almægtige over for naturen, men at samfundets grundlæggende indretning er til forhandling, skriver sociologistuderende Janus Elmstrøm Lauritsen i denne kronik
Coronakrisen har kastet nyt lys over vores moderne verden. Vi har set de lyse og mørke sider af vores afhængighed af andre mennesker, og vi har lært, at vi ikke er almægtige over for naturen, men at samfundets grundlæggende indretning er til forhandling, skriver sociologistuderende Janus Elmstrøm Lauritsen i denne kronik
#metooinceste
28. januar 2021

»Det var min far. Jeg var fire år første gang«: Frankrigs nye #MeToo-bølge gør op med 68’erne og incestkultur

Tusindvis af franske incestofre deler lige nu deres historier under hashtagget #MeTooInceste. Det er et opgør med den franske kulturelite af 68’ere og dens grænseløse syn på sex. Alt for mange har alt for længe vidst for meget
Frankrigs nye #MeToo-bølge blev sat i gang af Camille Kouchner, der i en erindringsbog anklagede sin stedfar, Olivier Duhamel (billedet) for kontinuerligt at have forgrebet sig på hendes tvillingebror.
Anmeldelse
16. januar 2021

En stormombrust disciplin

Sociologen Andrew Scull opruller i ’Psychiatry and Its Discontents’ en række af de dilemmaer, skandaler og kriser, som har martret psykiatrien gennem dens historie. Og så begår han et veritabelt fadermord på Foucault
Psykiatrihistorien er er overstrøet med eksempler på gode intentioner, der er endt som katastrofer. Fikseringsrum under det daværende Åndssvageforsorgen i 1970’erne.
Analyse
26. september 2020

Center for Vild Analyse: Tænk, hvis forskningsfrihed bare handlede om ytringsfrihed

Forskningsfrihed er et prekært emne i tiden. Men hvor er den truet fra? En dekonstruktivistisk, jødisk, nonbinær amerikansk tænker – eller politikere, der vil bestemme, hvad forskere skal konkludere?
Brasilianske demonstranter marcherer mod Judith Butlers tilstedeværelse på en konference i Sao Paulo, og en meget lang række af højreorienterede forskere og politikere ser, ligesom en stor mængde nypositivistiske teoretikere af forskellig politisk observans, hende og Michel Foucault som kætterske poststrukturalister, fra hvis aktivistiske devaluering af sandhedsbegreber alle intellektuelle kriser stammer.
Anmeldelse
23. maj 2020

Giorgio Agamben: Magten skal ikke erobres – den skal afskaffes

I en bombastisk afslutning på sin ’Homo sacer’-serie lader den italienske filosof Giorgio Agamben en frihedshungrende undergrundsontologi bryde frem. Ikke for at tage magten fra de mægtige, men for at afskaffe magten som sådan
Selv om nogle sikkert vil finde Agambens magtkritik for idealistisk, kan man ikke lade være med at tabe underkæben af opstemthed under læsningen.
Interview
7. april 2020

Filosof: Når coronastormen er drevet over, kan Europa stå svækket tilbage

Europas lande tager så drastiske metoder i brug for at beskytte sig imod coronaepidemien, at det permanent kan skade de fundamentale demokratiske rettigheder, som kontinentets samfund bygger på, mener den fremtrædende italienske filosof Roberto Esposito
Der er tomt og stille i Quartieri Spagnoli i Napoli, hvor den 70-årige italienske filosof Roberto Esposito sidder i coronakarantæne.
Kommentar
4. januar 2020

Meditation er også en vigtig del af den grønne omstilling

Meditation og mindfulness er alt andet end navlebeskuende, som flere kritikere hævder. Faktisk kan meditation hjælpe os med den store mentale udfordring ved klimakrisen, der handler om, at vi som mennesker skal hæve os over os selv og handle for det fælles bedste, skriver cand. psych. Kaspar Meitil i dette debatindlæg
Nyere forskning viser, at meditation gør os mindre selvoptagede, og vi bør ikke se det som en eller anden form for wellnesseskapisme, men derimod som en vigtig del – en mental del – af den grønne omstilling, lyder det i dagens debatindlæg. 
Kommentar
2. januar 2020

Brugen af smartwatches er tegn på et stigende effektiviseringspres

Samfundet kræver af os, at vi er sunde. Og har man et smartwatch, vil det tage sig af, at vi bliver netop det. Urets konstante påmindelser vil sandsynligvis få folk til at motionere mere. Spørgsmålet er dog, om det er af de rigtige grunde, skriver akademiker Lukas Krag i dette debatindlæg
'Jeg ejer ikke et smartwatch, men jeg har bemærket, at flere i min omgangskreds er begyndt at gå med dem. Når snakken falder på funktionerne på deres ure, svarer jeg oprigtigt, at jeg godt kan se fordelene. Men jeg kan samtidig ikke lade være med at tænke på, hvor behovet kommer fra?', skriver Lukas Krag i dette debatindlæg.

Sider

  • Kronik
    14. april 2018

    Neoliberalismen eksisterer i den grad og kan forstås på tre forskellige måder

    Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
    Den østrigsk-britiske økonom Friedrich Hayek førte i 1938 an i brugen af neoliberalisme som en samlebetegnelse for en politisk-ideologisk bevægelse, som ønskede at formulere en nyliberalisme og arbejde aktivt for dens ideologiske og samfundsmæssige udbredelse.
  • Essay
    2. marts 2018

    34 år efter Foucaults død har vi forklaringen på hans middelalderlige spiritualitet og støtte til den islamiske oprørsbevægelse i Iran

    Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
    Michel Foucault er nok den franske filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen ved de humanvidenskabelige fag de seneste 50 år. Men netop nu, 34 år efter hans død, er der dukket nyt materiale op af arkiverne, som afgørende belyser hans kritiske projekt.
  • Anmeldelse
    11. april 2009

    Politik i kroppen og kroppen i politik

    Det populære begreb 'biopolitik' bliver analyseret og afklaret i en lille oplysende bog af sociologen Thomas Lemke
    Regulering. I en ny introduktionsbog til begrebet -biopolitik- skriver sociologen Thomas Lemke: -Indtil for nylig kunne velfærdsstaten koncentrere sig om at sikre eksistensen, men nu forventes staten også at tage sig af reguleringen af livets begyndelse og afslutning. Dermed bliver det et påtrængende spørgsmål, hvem der på hvilket tidspunkt er en del af fællesskabet, henholdsvis hvem der ikke længere er det, eller ikke er det endnu (fostre, hjernedøde etc.)-.
  • Interview
    7. april 2020

    Filosof: Når coronastormen er drevet over, kan Europa stå svækket tilbage

    Europas lande tager så drastiske metoder i brug for at beskytte sig imod coronaepidemien, at det permanent kan skade de fundamentale demokratiske rettigheder, som kontinentets samfund bygger på, mener den fremtrædende italienske filosof Roberto Esposito
    Der er tomt og stille i Quartieri Spagnoli i Napoli, hvor den 70-årige italienske filosof Roberto Esposito sidder i coronakarantæne.
  • Kronik
    30. juni 2021

    Forskningen er aldrig fri og altid aktivistisk

    I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
    Psykologistuderende fra Københavns Universitet holder laboratorie besat i protest mod forældede undervisningsformer og manglende indflydelse. Universiteternes unge aktivister var i 70’erne med til at skabe det samfund, vi har i dag, skriver Kjeld Høgsbro i denne kronik.
  • Kronik
    22. marts 2018

    Er Foucault en middelalderlig, skamfuld eller ukritisk tænker?

    Ifølge Per Aage Brandt indeholder et ikke før udgivet interview med Foucault nøglen til den franske filosofs værk, som »ingen har kunnet finde hoved eller hale på«. Men hvem er det, der ikke kan det? Hvilken form for kritik kræver det at lære noget nyt? Og kan man undgå at begynde i fordommen?
    Per Aage Brandts absolutistiske tilgang til Foucault spreder tåge i stedet for at virke afklarende om den franske filosof Michel Foucault, mener dagens kronikører.
  • Anmeldelse
    22. marts 2008

    Om at skyde demokrati med kanoner

    At demokratiudvalget fremhæver Grundtvig og Hal Koch som chefideologer i vort demokrati er ikke mere end ret og rimeligt. Men det at betegne Spinoza som den første demokrat i nyere tid er simpelthen noget sludder
    At demokratiudvalget fremhæver Grundtvig og Hal Koch som chefideologer i vort demokrati er ikke mere end ret og rimeligt. Men det at betegne Spinoza som den første demokrat i nyere tid er simpelthen noget sludder
  • Nyhed
    28. maj 2009

    Neo-stammens far på besøg

    Vi er på vej ind i en tid, hvor det umiddelbare, kropslige og æstetiske kommer i centrum. Sådan sagde den franske sociolog Michel Maffesoli ved en offentlig forelæsning på Københavns Universitet i går
    Vi er på vej ind i en tid, hvor det umiddelbare, kropslige og æstetiske kommer i centrum. Sådan sagde den franske sociolog Michel Maffesoli ved en offentlig forelæsning på Københavns Universitet i går