Person

Michel Foucault

Fransk filosof og idehistoriker (1926-84). Bedst kendt for sine studier af sociale institutioner, bl.a. psykiatri, politiet, humanvidenskaberne og fængselssystemet, såvel som sit arbejde omkring seksualitet.

Idéhistorie
23. april 2022

Ny bog viser middelalderens betydning for den filosofiske idé om frihed

Hvis vi vil forstå vores egen filosofiske arv, kommer vi ikke udenom middelalderen, argumenterer filosofihistoriker Olivier Boulnois i ny bog om frihedsbegrebet
Hvis vi vil forstå vores egen filosofiske arv, kommer vi ikke udenom middelalderen, argumenterer filosofihistoriker Olivier Boulnois i ny bog om frihedsbegrebet
Tour de France
22. april 2022

Når vi i dag hele tiden siger ’italesættelse’, skyldes det Michel Foucault

Michel Foucault (1926-1984) bedrev diskursanalyse og tænkte i det hele taget meget konkret
Michel Foucault (1926-1984) bedrev diskursanalyse og tænkte i det hele taget meget konkret
Anmeldelse
8. oktober 2021

Dengang Michel Foucault var hverdagsaktivist og ville omstyrte den sociale orden

Ifølge ny bog anvendte den franske filosof Michel Foucault neoliberalismen til at bryde med velfærdsstatens disciplinerende logikker og skabe et rum for nye og individfokuserede politiske eksperimenter
Daniel Zamora og Mitchell Dean beskriver i den nye bog 'The Last Man Takes LSD: Foucault and the End of Revolution' de sidste og ret kontroversielle tiår af Michel Foucaults liv.
Interview
24. september 2021

Ulf Peter Hallberg: »Min ledestjerne har altid været, at enhver barndom yder noget uerstatteligt for menneskeheden«

Med udgangspunkt i Berlin har den moderne flanør Ulf Peter Hallberg skrevet om de konkrete og mentale skred, vores verden har undergået i de seneste godt 30 år. Her op til weekendens tyske valg gør han status og fremhæver den afgående Forbundskansler Merkels baggrund i DDR som en vigtig grund til, at der trods alt er håb for fremtiden
Ulf Peter Hallberg i sin arbejdslejlighed i Berlin. Han kender begge de to Tysklande, der var delt i fyrre år og blev forenet i 1989.
Kronik
30. juni 2021

Forskningen er aldrig fri og altid aktivistisk

I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
Psykologistuderende fra Københavns Universitet holder laboratorie besat i protest mod forældede undervisningsformer og manglende indflydelse. Universiteternes unge aktivister var i 70’erne med til at skabe det samfund, vi har i dag, skriver Kjeld Høgsbro i denne kronik.
Kronik
24. juni 2021

Fratagelsen af IS-krigeres statsborgerskab viser, at integration kun er midlertidig i Danmark

Fratagelse af statsborgerskab er en straf kendetegnet ved, at borgeren ikke kan afsone dommen og vende tilbage til dagligdagen. Der er ingen tro på resocialisering. I stedet burde regeringen gå efter at tvangsanbringe børnene fra de syriske lejre og resocialisere forældrene, skriver ph.d. Mustafa K. Topal i denne kronik
Fratagelse af statsborgerskab er en straf kendetegnet ved, at borgeren ikke kan afsone dommen og vende tilbage til dagligdagen. Der er ingen tro på resocialisering. I stedet burde regeringen gå efter at tvangsanbringe børnene fra de syriske lejre og resocialisere forældrene, skriver ph.d. Mustafa K. Topal i denne kronik
Kronik
4. februar 2021

Coronakrisen har lært os, at vi ikke er almægtige, men at samfundet er til forhandling

Coronakrisen har kastet nyt lys over vores moderne verden. Vi har set de lyse og mørke sider af vores afhængighed af andre mennesker, og vi har lært, at vi ikke er almægtige over for naturen, men at samfundets grundlæggende indretning er til forhandling, skriver sociologistuderende Janus Elmstrøm Lauritsen i denne kronik
Coronakrisen har kastet nyt lys over vores moderne verden. Vi har set de lyse og mørke sider af vores afhængighed af andre mennesker, og vi har lært, at vi ikke er almægtige over for naturen, men at samfundets grundlæggende indretning er til forhandling, skriver sociologistuderende Janus Elmstrøm Lauritsen i denne kronik
#metooinceste
28. januar 2021

»Det var min far. Jeg var fire år første gang«: Frankrigs nye #MeToo-bølge gør op med 68’erne og incestkultur

Tusindvis af franske incestofre deler lige nu deres historier under hashtagget #MeTooInceste. Det er et opgør med den franske kulturelite af 68’ere og dens grænseløse syn på sex. Alt for mange har alt for længe vidst for meget
Frankrigs nye #MeToo-bølge blev sat i gang af Camille Kouchner, der i en erindringsbog anklagede sin stedfar, Olivier Duhamel (billedet) for kontinuerligt at have forgrebet sig på hendes tvillingebror.
Anmeldelse
16. januar 2021

En stormombrust disciplin

Sociologen Andrew Scull opruller i ’Psychiatry and Its Discontents’ en række af de dilemmaer, skandaler og kriser, som har martret psykiatrien gennem dens historie. Og så begår han et veritabelt fadermord på Foucault
Psykiatrihistorien er er overstrøet med eksempler på gode intentioner, der er endt som katastrofer. Fikseringsrum under det daværende Åndssvageforsorgen i 1970’erne.
Analyse
26. september 2020

Center for Vild Analyse: Tænk, hvis forskningsfrihed bare handlede om ytringsfrihed

Forskningsfrihed er et prekært emne i tiden. Men hvor er den truet fra? En dekonstruktivistisk, jødisk, nonbinær amerikansk tænker – eller politikere, der vil bestemme, hvad forskere skal konkludere?
Brasilianske demonstranter marcherer mod Judith Butlers tilstedeværelse på en konference i Sao Paulo, og en meget lang række af højreorienterede forskere og politikere ser, ligesom en stor mængde nypositivistiske teoretikere af forskellig politisk observans, hende og Michel Foucault som kætterske poststrukturalister, fra hvis aktivistiske devaluering af sandhedsbegreber alle intellektuelle kriser stammer.

Sider