’C’est La Vie!’ er det modsatte af Houellebecq. En film om et rigmandsbryllup og multikulti-cateringfirmaet, der skal få det hele til at glide som smurt, men bag kulisserne er en stor grusgrav af konflikter. Og den river os med i fortællingen om forsoning mellem høj og lav, fordi den er så pokkers godt skruet sammen
Lars Brygmann ligner Michel Houellebecq og er god til at være lidenskabsløs au naturel, men Anja Behrens’ skarpt skårne teaterstykke over den franske forfatters omtalte roman ’Underkastelse’ overbetoner kontroversen og underbetoner kompleksiteten i portrættet af tidens machomelankoliker
Kunsten er et modsprog til de regler, vi normalt spiller efter. Her er seks værker, der får kapitalisme og forbrugersamfund til at fremstå ugenerøse, nedværdigende, latterlige og som gift for menneskelige relationer
Det franske magasin Les Inrocks satte den franske forfatter Michel Houellebecq og den nuværende præsidentkandidat Emmanuel Macron over for hinanden til en samtale. Temaerne blev politisk repræsentation, folkeafstemninger som direkte demokrati, de franske statsbaner, religion, kinesisk stål og hvor meget staten skal blande sig i økonomien
Vi er hele tiden i færd med at forstå vores egen tid. Hver eneste dag udlægges og perspektiveres den også her i avisen i baggrundsartikler, analyser, klummer, kommentarer og ledere
Forfaldstænkningen er blevet et storsælgende kulturprodukt i Frankrig. Fra Michel Houellebecqs romaner til Michel Onfrays samfundsanalyser – gang på gang fremskrives billedet af en kultur i tilbagegang. Ifølge forsker i forfaldstænkning har den også indflydelse på den politiske debat op til præsidentvalget
Heller ikke i Frankrig foreligger den store samlende samtidsroman med indsigt i høj og lav, provinsboere, bønder og byboere. Alligevel kan man i en kombination af forskellige læsninger stykke et portræt af Frankrig sammen
Det er svært at finde opbyggelige fremtidsscenarier i kunsten. Og hvor skulle de også komme fra, når verden er på vej mod undergang i en parade af økologiske, politiske og økonomiske katastrofer. Mikkel Krause Frantzen har udforsket depressionen i samtidskulturen i en mørk, men også håbefuld ph.d.-afhandling
Når den ekstreme og alternative højrefløj skal brande sig selv, tyr den nogle gange til litteraturen. Ja, det har vist sig, at den stærkt højreorienterede britiske journalist og provokatør Milo Yiannopoulos og hans fæller fra alt-right-grupperingen gentagne gange har brugt den engelske romanforfatter Jane Austen og hendes litteratur i deres politiske taler
Sammenbruddet er ikke længere slutpunktet for Michel Houellebecq, det er udgangspunktet. I hans nye roman ’Anéantir’ er en forbløffende genopdagelse af det kærlige forhold til andre mennesker i en verden, som er gået i stykker
Det ser gråt ud her ved årsskiftet, men måske er det ikke kun skidt. Måske har vi netop nu muligheden for at begribe perversionen i det nuværende og få en ny idé
En fremragende dansk oversættelse af en gammel samling og en ny rodet og stor samling på fransk viser det værste, det mest vulgære, sjoveste og indimellem vidunderligt ærlige og kunstnerisk ambitiøse ved Michel Houellebecq
Michel Houllebecq har skrevet et provokerende og velkonstrueret værk om en blid islamisk magtovertagelse og en træt vestlig universalisme. Vi orker ikke længere en fri vilje, der begrænser sig til valg af takeaway og lægger os derfor med stor nydelse i religionens trygge arme
