Person

Michel Houellebecq

Houellebecqs ’Muligheden af en ø’ er menneskehedens foreløbige testamente

Den franske forfatter Michel Houellebecq har gjort det igen: Han har skrevet en roman om menneskelige tragedier, der bliver til hele vores kulturs undergang. Morsomt alligevel og uimodståeligt kynisk, men efterhånden også en sentimental grimasse

Kan vi klone os ud af vækstegoismen?

Det individ, moderniteten skabte, kulminerede med 68’ernes krav om den totale selvrealisering, hvor den sidste rest af fællesskab i bredere forstand forsvandt. Er det dette individ, bioteknologien nu udfordrer og gør en ende på? Ja, mener forfatteren Michel Houellebecq og filosoffen Jean-Luc Nancy

Sider

Mest læste

  1. Verdens undergang og det private livs elendighed er forstenet i intetsigende stil i Michel Houellebecqs nye roman ’Kortet og landskabet’
  2. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke
  3. Så kommer Michel Houellebecqs fortælling om en sammenbrudt kultur på dansk: Mesterværket Elementarpartikler
  4. Også den franske romanforfatter døjer med selvisolation, men derudover er han meget skuffet over forandringspotentialet i coronavirusepidemien. Den er på samme tid stærkt angstfremkaldende og umådelig kedelig
  5. De fleste kritikere tager vel imod den franske forfatters nye roman, der ikke skuffer fans af hans særlige blanding af morsom misantropi og civilisationskritik – men der er også dem, der finder hans vision for mistrøstig og hans hovedperson uudholdelig
  6. Michel Houllebecq har skrevet et provokerende og velkonstrueret værk om en blid islamisk magtovertagelse og en træt vestlig universalisme. Vi orker ikke længere en fri vilje, der begrænser sig til valg af takeaway og lægger os derfor med stor nydelse i religionens trygge arme
  7. Byen er fuld af folk, der udtrykker sig, koncerter, shows og udstillinger. Med al den personlige udfoldelse, hvem har så brug for mere kunst, mere kultur? Som udøver skader det ikke at tvivle lidt på sig selv, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann
  8. Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt