Engang var fattige og hjemløse især afhængige af filantropi, og det var først langt senere, at man droppede at dele udsatte op i værdigt trængende og uværdige. Men hvordan er synet på hjemløse i dag? Vi spørger en historiker, en korshærspræst og en tidligere hjemløs forfatter
Det er skønt med noget debat om en vigtig bog om vores samfund set nedefra, og det er skønt at se (endnu) en forfatter på Sydfyn løfte arven fra Sydfyns litterære stoltheder. Men fejdens udsagn kan undre, skriver Jan Maintz i denne kommentar
Litteraturredaktør Peter Nielsen skrev i sidste uges litteraturnyhedsbrev, at Politikens anmelder ’spytter de hjemløse i ansigtet’, når Mikael Josephsens roman om hjemløse kritiseres for sit ’upåfaldende sprog’. Her er anmelderens svar på kritikken
Det kan godt være, at vi i middelklassen kan ignorere de hjemløse, når vi passerer dem på gaden, men i Mikael Josephsens fremragende kollektivroman skal de træde frem i al deres uomgængelighed. Og det gør de
Styrken i Mikael Josephsens digtsamling ’Jeg er farmor’ ligger i den nøgterne beskrivelse af livet som psykisk syg misbruger i et socialt boligbyggeri, ikke i de stilistiske krumspring
Engang var fattige og hjemløse især afhængige af filantropi, og det var først langt senere, at man droppede at dele udsatte op i værdigt trængende og uværdige. Men hvordan er synet på hjemløse i dag? Vi spørger en historiker, en korshærspræst og en tidligere hjemløs forfatter
Det kan godt være, at vi i middelklassen kan ignorere de hjemløse, når vi passerer dem på gaden, men i Mikael Josephsens fremragende kollektivroman skal de træde frem i al deres uomgængelighed. Og det gør de
Litteraturredaktør Peter Nielsen skrev i sidste uges litteraturnyhedsbrev, at Politikens anmelder ’spytter de hjemløse i ansigtet’, når Mikael Josephsens roman om hjemløse kritiseres for sit ’upåfaldende sprog’. Her er anmelderens svar på kritikken
