Person

Mikhail Gorbatjov

Nyhedsbrev
2. april 2022

Vi skal støtte ukrainernes kamp for frihed, men insistere på, at det ikke kun er deres egen, de vinder

Dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen i Ukraine – og verdensordenen
Dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen i Ukraine – og verdensordenen
Ugens historie
2. april 2022

Måske har USA og Rusland brug for en fælles fjende. I 1985 kom den fra det ydre rum

Biden erklærede for nylig, at Putin ikke kan forblive ved magten. Tilbage under den første kolde krig mellem USA og Rusland fandt de to stormagters ledere sammen ved tanken om en fælles fjende – fra det ydre rum
Biden erklærede for nylig, at Putin ikke kan forblive ved magten. Tilbage under den første kolde krig mellem USA og Rusland fandt de to stormagters ledere sammen ved tanken om en fælles fjende – fra det ydre rum
Kronik
9. marts 2022

Yuval Noah Harari: Krigen i Ukraine er allerede tabt for Vladimir Putin

Putin kan muligvis erobre hele Ukraine, men for at vinde krigen skal russerne også kunne holde Ukraine. Og det kan de kun, hvis det ukrainske folk tillader det, hvilket i dag forekommer helt usandsynligt, skriver den israelske historiker og forfatter Yuval Noah Harari i denne kronik
Ukrainernes kampvilje og vedholdenhed har overrasket den russiske præsident Vladimir Putin. Civile ukrainere bidrager for eksempel med at fremstille molotovcocktails i kampen mod Ruslands invasion.
Det lange perspektiv
29. januar 2022

Vestens liberale overmod lagde grunden til ukrainekrisen

Da NATO stillede Ukraine og Georgien medlemskab i udsigt, begik Vesten en fatal fejl. Som vi ved fra den sikkerhedspolitiske realismes indsigter, har alle stormagter rationelle sikkerhedsinteresser – og det har aldrig været sandsynligt, at Rusland kunne overtales til at tro på Vestens ’reelle hensigter’
Ukrainske styrker landsættes under en øvelse. Selv om landet ikke står umiddelbart foran optagelse i NATO, er NATO’s principielt ’åbne dør’ et sikkerhedsproblem for Rusland.
Anmeldelse
31. december 2021

Kys mellem venner og fjender har formet vores samfund. Det fortæller ny kulturhistorie om

Kysset har været med til at forme så forskelligartede sider af menneskelivet som erotik, magt, religion, samfundsopbygning, politik, biologi – og en hel del mere. Det kan man læse om i en ny kulturhistorie
Kysset har været med til at forme så forskelligartede sider af menneskelivet som erotik, magt, religion, samfundsopbygning, politik, biologi – og en hel del mere. Det kan man læse om i en ny kulturhistorie
Sovjetnostalgi
28. december 2021

30 år efter Sovjetunionens død lever drømmen om storhed stadig i Putins Rusland

Sne, champagne og vildsvinejagt – og en traktat med verdenshistoriske følger: I december 1991 skrev Boris Jeltsin under på Sovjetunionens opløsning i en skovvilla i Belarus. Siden da har krænkelsen siddet dybt i Rusland, hvor Putin stadig drømmer om et russisk imperium
Den 19. august 1991 stiller den russiske præsident Boris Jeltsin sig op på en kampvogn foran det russiske parlament efter et fejlslagent kupforsøg fra kommunistiske hardlinere.
Folk
24. august 2021

New Zealands fodboldlandshold vil ikke være eksponent for hvidhed

New Zealands landsholdsspillere spiller i helt hvide spilledragter og kaldes derfor i folkemunde for ’all whites’, men i en racefølsom tid kan det tilnavn være problematisk, finder kritikere
Det er tirsdag 30 år siden, Mikhail Gorbatjov gik af som generalsekretær for det sovjetiske kommunistparti.
Folk
2. marts 2021

Jane Fonda siger ikke bare tak til priser, men skoser også prisuddeleren

I en alder af 83 har ’Hanoi Jane’ ikke tænkt sig at gå glip af en chance for at aflevere et venstreorienteret budskab
Den 83-årige aktivist og filmstjerne (alias ’Hanoi Jane’) har vundet Cecil B. DeMille-prisen for sit ’livsværk’. I takketalen skosede hun Hollywoods mangel på ’diversitet’.
Anmeldelse
2. januar 2021

Splittelsen i Europa handler nok så meget om kollektiv psykologi som ideologi

Efter 1989 skulle Europa genforenes, kontinentet på ny blive ét. I dag synes Øst- og Vesteuropa mere splittet end i årtier. Hvordan er det sket? En ny, rosværdig antologi undersøger øst-vest-delingens årsager
I 2009 fejredes tyveåret for murens fald og østblokkens sammenbrud med den stort anlagte ’Frihedens Fest’. Ti år senere, ved trediveårsjubilæet, var fejringerne noget mere afdæmpede. To kriser, finanskrisen og flygtningekrisen, havde sat skel mellem øst og vest – eller tydeliggjort et uindfriet genforeningsløfte fra 1989-revolutionerne.
Kommentar
9. januar 2020

Klimakrisen kan blive Australiens Tjernobyl

Den største brandkatastrofe i Australiens historie bliver kun mødt med ligegyldighed og fornægtelse af de politiske ledere. Den australske forfatter Richard Flanagan skriver fra et land i færd med at begå klimaselvmord
Nancy Allen og Brian Allen. Nowra, New South Wales, Australien. 4. januar 2020.

Sider

  • Sovjetnostalgi
    28. december 2021

    30 år efter Sovjetunionens død lever drømmen om storhed stadig i Putins Rusland

    Sne, champagne og vildsvinejagt – og en traktat med verdenshistoriske følger: I december 1991 skrev Boris Jeltsin under på Sovjetunionens opløsning i en skovvilla i Belarus. Siden da har krænkelsen siddet dybt i Rusland, hvor Putin stadig drømmer om et russisk imperium
    Den 19. august 1991 stiller den russiske præsident Boris Jeltsin sig op på en kampvogn foran det russiske parlament efter et fejlslagent kupforsøg fra kommunistiske hardlinere.
  • Anmeldelse
    7. november 2009

    De kom begge for sent

    Årsagen til Murens fald var ikke vestligt pres, men sammenbrud i DDR, Østeuropa og Sovjet. Ingen af de to kyssende - Mikhail Gorbatjov og Erich Honecker - stod til at redde, fremhæver aktuel bog
    Lidet anende. De to kyssende mænd i Østberlin var begge politisk dødsmærkede. Gorbatjov anede det om Honecker, men ikke om sig selv. Honecker anede ingenting.
  • Det kommunistiske kup der slog fejl

    I dag for 25 år siden forsøgte kupmagere at bremse Gorbatjovs reformer af Sovjetunionen. Det mislykkedes takket være menige russeres vilje til demokrati og blev begyndelsen til enden for Sovjet
    I dag for 25 år siden forsøgte kupmagere at bremse Gorbatjovs reformer af Sovjetunionen. Det mislykkedes takket være menige russeres vilje til demokrati og blev begyndelsen til enden for Sovjet
  • Baggrund
    13. august 2011

    Berlinmuren skabte balance i Europa

    Vesten havde om ikke ønsket Muren, så dog affundet sig med den som en mulig løsning på den konstante konflikt om Berlin, skriver Per Øhrgaard i en personlig beretning i anledning af 50-års-dagen for opførelsen af 'den antifascistiske beskyttelsesvold'
    Den 13. august 1961 gik østtyske soldater og håndværkere 
 i gang med at bygge Berlinmuren, som delte byen i godt 28 år.
  • Det lange perspektiv
    29. januar 2022

    Vestens liberale overmod lagde grunden til ukrainekrisen

    Da NATO stillede Ukraine og Georgien medlemskab i udsigt, begik Vesten en fatal fejl. Som vi ved fra den sikkerhedspolitiske realismes indsigter, har alle stormagter rationelle sikkerhedsinteresser – og det har aldrig været sandsynligt, at Rusland kunne overtales til at tro på Vestens ’reelle hensigter’
    Ukrainske styrker landsættes under en øvelse. Selv om landet ikke står umiddelbart foran optagelse i NATO, er NATO’s principielt ’åbne dør’ et sikkerhedsproblem for Rusland.
  • 26. april 2006

    Tjernobyl blev vendepunktet

    Kernenedsmeltningen for 20 år siden gav også det afgørende stød til Sovjetunionens nedsmeltning, erkender den sidste sovjetiske præsident i dette tilbageblik
  • Kronik
    9. marts 2022

    Yuval Noah Harari: Krigen i Ukraine er allerede tabt for Vladimir Putin

    Putin kan muligvis erobre hele Ukraine, men for at vinde krigen skal russerne også kunne holde Ukraine. Og det kan de kun, hvis det ukrainske folk tillader det, hvilket i dag forekommer helt usandsynligt, skriver den israelske historiker og forfatter Yuval Noah Harari i denne kronik
    Ukrainernes kampvilje og vedholdenhed har overrasket den russiske præsident Vladimir Putin. Civile ukrainere bidrager for eksempel med at fremstille molotovcocktails i kampen mod Ruslands invasion.
  • Feature
    5. august 2008

    Alexandr Solsjenitsyn var en kontroversiel patriot og ildsjæl - til det sidste

    Solsjenitsyn er den af de russiske Nobelpris-modtagere, der har fået størst politisk betydning, men ikke nær nok efter sin egen mening
    Solsjenitsyn lagde sig først ud med det sovjetiske styre, som eksilerede ham, og siden med Vesten i skikkelse af NATO, som han under luftangrebene på Serbien i 1999 sammenlignede med Hitler. Her er Solzjenitsyn fotograferet sammen med forfatteren Hans Jørgen Lembourn under sit besøg i København i 1974.